De unge i byerne og Nordsjælland trækker uddannelsesdanmark skævt: Stina Vrang Elias vil have "omvendte mønsterbrud"

Selvom Danmark er et lille land, er der stadig stor forskel på at være 15 år i Ikast og 15 år i Rudersdal. 

Konkret er der 27 procentpoints forskel på andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse i de to kommuner. 

Forskellen er en del af et mønster, som træder tydeligt frem, når man zoomer ind på Danmarkskortet over søgningen til ungdomsuddannelser. 

"Det er de unge i byerne og Nordsjælland, der i højere grad skal kunne se erhvervsuddannelserne som et attraktivt valg," siger Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, på baggrund af tallene.

Hun slår fast, at de geografiske forskelle gør det svært for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at finde den ideelle opskrift på regeringens ambition om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse.

"Det har betydning for de politiske værktøjer. For hvis man for eksempel gør det sværere at komme i gymnasiet, så vil det slå igennem i alle kommuner. Og i de kommuner, hvor der i forvejen er mange unge, der tager en erhvervsuddannelse, vil det måske betyde, at det lokale gymnasium må lukke."

Det er de unge i byerne og Nordsjælland, der i højere grad skal kunne se erhvervsuddannelserne som et attraktivt valg.

SVM-regeringen skriver i regeringsgrundlaget fra december, at regeringen vil "se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser". 

Det risikerer at forstærke uddannelsesmæssige skævheder, forudser Stina Vrang Elias:

"I nogle kommuner vil det blive endnu sværere for unge fra ikke-akademiske hjem at få en studentereksamen, hvis man hæver adgangskravet. Samtidig er der ingen garanti for, at det vil få flere unge i Nordsjælland til at vælge en erhvervsuddannelse."

Kulturelle drivere

I årevis har der været uddannelsespolitisk konsensus om den problemanalyse, som SVM-regeringen adresserer i regeringsgrundlaget:

For mange unge vælger at gå i gymnasiet, selvom mange aldrig bruger studenterhuen til noget og ender i gruppen af ufaglærte.

Samtidig tager for få en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse, hvilket giver problemer med alt fra den grønne omstilling til kvalitet i daginstitutioner. 

Da Reformkommissionen i maj fremlagde sin anden rapport, handlede den netop om unges uddannelsesveje. Her foreslog kommissionen blandt andet en ny toårig ungdomsuddannelse – Hpx – som skal tilbyde et attraktivt ungdomsmiljø og kunne konkurrere med gymnasiet – og være med til at lede flere unge i retning af en erhvervsuddannelse eller professionsuddannelse.

I de kommuner, hvor der i forvejen er mange unge, der tager en erhvervsuddannelse, vil det måske betyde, at det lokale gymnasium må lukke.

Men de geografiske forskelle betyder, at Hpx'en kke er lige relevant alle steder i landet, mener Stina Vrang Elias:

"I de kommuner, hvor 40-45 procent af drengene allerede søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, vil Hpx'en måske betyde, at de ender med at gå i skole i længere tid, før de kommer i gang med deres fag," siger hun og tilføjer:

"Hvis man bruger de strukturelle greb over hele landet, kan man komme til at skubbe til udviklingen de steder, hvor fordelingen mellem gymnasium og erhvervsuddannelse egentlig er ganske hensigtsmæssig."

Betyder det, at politikerne skal fravælge strukturelle løsninger?

"Nej, men der er nogle kulturelle drivere, man ikke kan ignorere. Så de strukturelle løsninger skal tage højde for kompleksiteten, netop fordi der er geografiske forskelle og kønsmæssige forskelle."

Forskellen mellem kønnene er en historie for sig. Ifølge de nyeste søgetal søger 81 procent af pigerne og 64 procent af drengene en gymnasial uddannelse efter grundskolen. 

"Det har vidtrækkende konsekvenser, hvis vi bare bliver ved med at lede pigerne i retning af de videregående uddannelser, mens drengene skubbes over mod erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi får et mere kønsopdelt arbejdsmarked. Det er ingen tjent med," siger Stina Vrang Elias. 

Forældres forventninger

Når Stina Vrang Elias kigger ned over Danmarkskortet og de store forskelle, står det klart for hende, at uddannelsesvalg handler om meget andet end et kommende arbejdsliv. 

"Det er også derfor, jeg er lidt skeptisk over for nogle af de strukturelle greb. Fordi det er tydeligt, at vi har at gøre med forskellige traditioner og ikke mindst med forældres forventninger til deres børn."

Flere analyser har vist, at forældre har meget stor betydning for deres børns uddannelsesvalg, påpeger hun. Og i nogle dele af samfundet forventer forældre, at deres børn skal i gymnasiet og videre på universitetet, for den vej er de selv gået.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at Hpx'en vil virke i forhold til den gruppe, vi gerne vil have til at vælge noget andet end gymnasiet.

"Der er brug for dét, man kan kalde det omvendte mønsterbrud. I dag er det svært for unge at vælge en faglig uddannelse – især hvis deres forældre har taget en videregående uddannelse. Det må vi gøre op med. Vi må tale om uddannelse på en anden måde, hvor det ikke handler om, at jo længere, des bedre."

Er du imod forslaget om en Hpx?

"Jeg er enig i den bagvedliggende analyse, så jeg synes bestemt, regeringen skal tage udgangspunkt i Reformkommissionens anbefalinger. Men jeg føler mig ikke overbevist om, at Hpx'en vil virke i forhold til den gruppe, vi gerne vil have til at vælge noget andet end gymnasiet."