Det er en falsk fortælling, at højere adgangskrav øger gymnasiernes kvalitet

Der er mange voksne, heriblandt regeringen og Danske Gymnasier, der har travlt med at sælge et højere adgangskrav til gymnasierne som et værktøj til at øge kvaliteten. Men det stemmer ikke overens med fakta, skriver Madeleine Steenberg Williams.

Når regeringen foreslår et højere adgangskrav til gymnasiet, ligger der mere bag end en hensigt om at styrke uddannelsernes kvalitet, skriver Madeleine Steenberg Williams.Foto: Pressefoto/Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Madeleine Steenberg Williams

Fhv. forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har brug for flere tager en erhvervsuddannelse. Vi har brug for flere tager en professionsuddannelse. Vi har brug for flere hænder. Vi har brug for, vi har brug for, vi har brug for.

Os unge hører hele tiden om, hvad der er brug for, at vi gør eller vælger for at redde vores samfund på den lange bane. Og ja, lige nu vi har et kæmpe problem med et for lille arbejdsmarkedsudbud i Danmark, og problemet kommer kun til at vokse, fordi ungdomsårgangene bliver mindre og den ældre generation større.

Det skaber større forventninger til os unge, og tvinger os til at påtage os en rolle, som vi egentlig ikke ønsker. Så hvordan løser vi det?

Elevpanelet

På Altinget Uddannelse mener vi, at det er vigtigt, at elevernes stemmer bliver inddraget mere i uddannelsesdebatten.

Derfor har vi inviteret alle elevorganisationers forpersoner med i et nyt elevpanel, der hver uge giver debatbolden et los og deler meninger om og erfaringer med de politiske spørgsmål og beslutninger, der hverdag påvirker elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Panelet består af:

Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever
Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation
Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

I Altingets spalter gik rektorerne på Greve Gymnasium og Rysensteen Gymnasium i sidste uge sammen med Niels Brocks direktør om at slå et slag for et karakterkrav på 6 som adgangsbillet til gymnasierne. Regeringen har meddelt, at den vil hæve adgangskravet til 7, mens Danske Gymnasier at ytret ønske om at hæve det til 5.

De argumenterer alle for, at det skal være med til at forbedre kvaliteten i undervisningen på gymnasiet. Prøv at tænk lidt over det. De vil hæve snittet til en uddannelse, så kvaliteten kan blive bedre. Men hvad med dem på erhvervsuddannelserne, skal de ikke også sikres en ordentlig kvalitet i undervisningen, eller er det ikke lige så relevant?

Jeg tænker, at det i virkeligheden handler om, at de ønsker at få flere til at tage en erhvervsuddannelse – og ved at begrænse unges mulighed for at komme ind på gymnasiet, vil flere føle sig tvunget til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Også selvom det slet ikke er det, de drømmer om.

Når de påpeger, at problemet er kvaliteten, skulle de måske i stedet begynde at kigge på lærernes kompetencer
Madeleine Steenberg Williams
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Men skal vi virkelig til at begrænse unges adgang til gymnasiet i en alder af 14-15 år for at sikre “en god kvalitet”? Mon ikke kvaliteten af undervisningen i højere grad ligger hos lærerne og institutionerne. Det er dem, som skal sikre sig, vi får den viden, vi skal have på en pædagogisk og didaktisk måde – og så er det op til os elever at sørge for, vi følger med.

Når de påpeger, at problemet er kvaliteten, skulle de måske i stedet begynde at kigge på lærernes kompetencer.

I 2022 lavede Gymnasieskolernes Lærerforening en undersøgelse, som kiggede på lærernes pædagogikum. Den viste, at hele 86 procent af lærerne ikke havde påbegyndt deres pædagogikum i det første ansættelsessår, som ellers er lovpligtigt.

Så hvis Danske Gymnasier mener, at kvaliteten af undervisningen er for dårlig, ville det måske være mere nærliggende, at man begyndte med at stramme op på dette område, inden man begynder at begrænse de unges frie valg. Deres forslag rammer enormt socialt skævt, og der undrer mig, at der er et ønske om, at vi unge skal deles endnu mere op i A- og B-hold.

Læs også

Rektorer og Niels Brock-direktør: De lave adgangskrav til gymnasiet er misforstået socialpolitik

Debat

Jeg synes også, at det er utroligt sigende og bemærkelsesværdigt, at selvom vi alle på tværs af de forskellige elevorganisationer er enige om, at det er en dårlig idé, lytter man til stadighed ikke til vores holdninger og store bekymringer.

Men lad os nu være objektive og kigge på fakta. For gymnasiet har den største gennemførelsesrate af alle uddannelsesformer, og karaktergennemsnittet stiger mere og mere. Vi bliver klogere og dygtigere. Så hvad er det helt konkret for et kvalitetsproblem, vi prøver at løse?

Det her forslag kommer kun til at resultere i en større polarisering mellem vores gymnasier og erhvervsuddannelser, og det vil i høj grad kun gavne de unge, som kommer fra boglige og ressourcestærke hjem. Det er dem, der vil få det frie valg, mens mange andre vil blive tvunget til at tage en uddannelse, som måske slet ikke passer til dem eller er som slet ikke er det, de ønsker.

Jeg troede, vi var nået længere i Danmark. Men de sociale hensyn virker ikke til at være noget, som hverken regeringen eller rektorerne går op i. Det er sørgeligt, for en større polarisering i vores uddannelsessystem vil også lede til en større polarisering i vores samfund, og det kan ingen have interesse i.

Jeg glæder mig til det tidspunkt, hvor den ældre generation indser, at vi unge ikke alene kan løse problemerne med arbejdsudbuddet
Madeleine Steenberg Williams
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Selvfølgelig skal et uddannelsesvalg handle om kompetencer, men det skal i høj grad også handle om vilje, engagement og lyst. Hvis vi vil have dygtige og engagerede unge mennesker ud på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de også selv får lov til at vælge, hvilken uddannelse de vil tage ud fra, hvad der interesserer dem.

Alternativet er, at vi ender med at have en masse unge, som ikke er engageret i det, de laver og i stedet føler sig tvunget til det. Det vil både skabe lav produktivitet og lav arbejdsglæde.

Jeg glæder mig til det tidspunkt, hvor den ældre generation indser, at vi unge ikke alene kan løse problemerne med arbejdsudbuddet. Og inden man hæver adgangskravene til gymnasiet, håber jeg, at man vil spørge sig selv, hvad formålet egentlig er.

Er det virkelig at hæve kvaliteten på uddannelserne, eller er det at sikre, at flere søger ind på en erhvervsuddannelse? Hvis svaret er det sidste, bør man overveje, om mere polarisering virkelig er den mest bæredygtige løsning.

Læs også