DI og Dansk Metal: Fortællingen om ringe virksomhedsoplæring har ikke hold i virkeligheden
Erhvervsskolernes Elevorganisation mener, at elever og lærlinge overlades til tilfældigheder i deres virksomhedsoplæring. Det er slet ikke den virkelighed, vi oplever, skriver Kasper Palm og Signe Tychsen Philip.
Kasper Palm
Formand, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Bestyrelserne, forbundssekretær, Dansk Metals uddannelsessekretariatSigne Tychsen Philip
Chef for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser, Dansk IndustriVi ser med stor undren, at formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Julie Kølskov Madsen, skriver i Altinget, at elever og lærlinge overlades til tilfældigheder, når de gennemfører den del af deres uddannelse, som foregår i en virksomhed.
Det er slet ikke den virkelighed, vi oplever, når vi møder vores engagerede virksomheder og oplæringsansvarlige, som lægger stor energi i at levere det læringsindhold, som er beskrevet på de forskellige erhvervsuddannelser.
Det har således ikke hold i virkeligheden, når Julie Kølskov Madsen skriver, at der ikke er mål for indholdet i virksomhedsoplæringen. Det er et væsentligt element i erhvervsuddannelserne, at der både er mål for skoleuddannelsen og for den del af uddannelsen, som foregår i en virksomhed.
Samtidig er de samlede mål for uddannelsen formuleret med udgangspunkt i både den uddannelse, som foregår på skolen, og den del, som foregår i virksomhederne.
Tak til Julie Kølskov Madsen for et engageret indlæg, men det indeholder beskrivelser af et erhvervsuddannelsessystem, som vi ikke genkender
Kasper Palm og Signe Tychsen Philip
Hhv. forbundssekretær i Dansk Metal og underdirektør i Dansk Industri
Ikke et generelt billede
Styrken ved erhvervsuddannelserne er netop den stærke kobling til det jobområde, som lærlingene og eleverne bliver uddannet til.
Det betyder også, at de nyuddannede faglærte har væsentligt nemmere ved at gå direkte i beskæftigelse sammenlignet med de studerende, som udelukkende gennemfører deres uddannelse på en skole.
Ydermere ser vi, at trivslen blandt eleverne på erhvervsuddannelsernes hovedforløb ligger stabilt og højt. Både når der måles på praktikken og læringsmiljøet. I alle år siden 2015 har indikatoren ligget lige omkring fire ud af fem.
Der er således ikke noget, som tyder på, at den oplevelse, som Julie Kølskov Madsen refererer for "mange elever", er det generelle billede på erhvervsuddannelserne.
Elever må gå til lokale udvalg
Vi anerkender til fulde, at læringsrummet i en virksomhed er et andet end på en skole. Men netop det alternative rum skaber grundlag for at lære andre ting. Det afspejler sig i læringsmålene på de forskellige uddannelser.
Hvis eleverne oplever generelle udfordringer med skole- eller virksomhedsoplæringen, kan vi kun opfordre til, at de bruger deres plads i de lokale uddannelsesudvalg til at få informationen formidlet til de faglige udvalg, hvor vi med stor interesse følger med i de indmeldinger, som kommer fra de forskellige skoler.
Vi kan også til fulde bakke op om, at dialogen mellem den enkelte elev, erhvervsskoler og virksomheder styrkes med henblik på at sikre en endnu bedre sammenhæng mellem den læring, som foregår på skolen, og den læring, som eleven får i virksomheden.
Tak til Julie Kølskov Madsen for et engageret indlæg, men det indeholder beskrivelser af et erhvervsuddannelsessystem, som vi ikke genkender. Hverken i tallene eller fra vores dialog med virksomheder og oplæringsansvarlige.