Efterskoleforstander: Uigennemtænkt HF-lov bremser målrettede elever

Af Mette Sanggaard Schultz
Forstander på Ollerup Efterskole - Sang og Musik

I Danmark har staten ikke monopol på undervisning. Vi har frihed til at lave skole på andre måder, når blot undervisningen står mål med folkeskolens. Den frihed har vi og en række andre fri- og efterskoler valgt at udnytte.

På Ollerup Efterskole har vi udviklet en 9. klasse, der ikke afsluttes med folkeskolens afgangsprøve, men med nyudviklede prøver tilpasset de enkelte fag og rettet mod de prøver, de møder senere i uddannelsesforløbet.

Det har vi gjort i forbindelse med deltagelsen i et større udviklingsprojekt iværksat af Efterskoleforeningen og med anvendelse af ministerielle udviklingsmidler. Og vi har samarbejdet med ungdomsuddannelserne i udviklingsprocessen.

Ny lov truer klassens eksistens
Målet er at skabe bedre indlæring, større skoleglæde og kobling mellem de forskellige fag samt at mindske frafaldet for de elever, der går direkte videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Og det virker.

Vi øger den faglige bevidsthed hos eleverne, som selv udarbejder faglige profiler, så de får overblik over kravene og kan målrette deres faglige arbejde.

Friheden til at udvikle nye tilgange og undervisningsformer er noget af det fineste og mest værdifulde ved det danske skolesystem. Derfor skorter det heller ikke på politikere, der opfordrer de frie skoler til at udnytte friheden og dermed være reelle alternativer til folkeskolen -  og ikke blot private kopier med egenbetaling.

Mette Sanggaard Schultz
Forstander på Ollerup Efterskole - Sang og Musik

Vi arbejder seriøst med reflekterende studiegrupper og har forskudte prøveterminer, så eleverne har bedre mulighed for faglig fordybelse.

En ny lov om optagelse på HF efter 9. klasse truer nu imidlertid klassens fortsatte eksistens.

Diskriminerende adgangskrav til HF
Fremover skal være muligt at tage HF direkte efter 9. klasse, hvis man er erklæret uddannelsesparat samt har opnået et gennemsnit på 4 til folkeskolens afgangsprøve.

Ordningen er tiltænkt “de særligt målrettede” elever, der ønsker at læse videre på erhvervsakademi eller professionsbacheloruddannelse.

Indførelsen af karakterkrav kender vi allerede fra EUD og fra 2019 også i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I frie skoletilbud uden folkeskolens afgangsprøver betinges optagelsen fra 2019 fortsat af en optagelsesprøve.

Det giver mening, såfremt vores elever optages på samme tidspunkt som de øvrige studerende og således ikke kommer bagest i køen.

Så kan vi nemlig fortsat betrygge elever og forældre med, at det i praksis er sådan, at de elever, vi i foråret har erklæret fagligt uddannelsesparate, består prøven og bliver optaget.

Men adgangskravet til HF efter 9. klasse er lavet uden nogen mulighed for optagelse for vores elever. Adgangen er altså udelukkende for elever fra skoletilbud med folkeskolens prøver. Det finder vi både overraskende og dybt problematisk.

Måtte være tale om en forglemmelse
Et konkret eksempel er Josefine, som er en målrettet og moden elev, der allerede inden dette skoleår har lagt en uddannelsesplan, der indbefatter HF efter 9. klasse og derefter pædagoguddannelsen.

Uddannelseslederen på det lokale HF vil meget gerne optage hende, hvis hun kan bestå en optagelsesprøve. Men en prøve er slet ikke en mulighed.

På baggrund af denne konkrete sag har vi henvendt os til ministeren i den klare forestilling, at der måtte være tale om en forglemmelse, når en liberal regering ikke har taget stilling til optagelsesproceduren fra de frie skoler. Det var det desværre ikke.

Ministeren gør i sit svar opmærksom på, at Josefine kan tage 10. klasse og derefter en HF eller i stedet vælge STX. Dette synes i strid med selve ideen om HF efter 9. klasse, idet Josefine på denne vis lægger et år til sin samlede uddannelsestid.  

Det udhuler grundlovens paragraf §76, der bør sikre forældres ret til selv at vælge undervisning for deres børn, når den undervisning, de kan vælge, ikke længere er adgangsgivende til ungdomsuddannelserne. Har vi først accepteret denne præmis, hvad bliver så det næste, der kun kan opnås med folkeskolens afgangsprøver?

Slår skoleudviklingen ihjel
Ser politikerne bag loven det ikke som deres opgave at kere sig om Josefine og de mange øvrige elever i den danske grundskole, der nu må se deres 9. klasse devalueret, så burde de måske kigge nærmere på konsekvenserne for skoleudviklingen.

For mens Josefine nok overlever en omvej til målet, ser det anderledes ud for vores nytænkende 9. klasse. Staten sår afgørende tvivl om vores ordning, når vi  fremover skal oplyse elever og forældre om, at de møder lukkede døre. Og det er ærgerligt.

Ikke kun fordi vi har brugt en betragtelig mængde tid og ressourcer på at udvikle noget, som virker. Vi har nemlig lært en masse, som vi kan bruge, hvis vi atter skal tilbyde en god 9. klasse med folkeskolens afgangsprøve. Men netop dette, at man kan lære noget nyttigt ved at udvikle og eksperimentere, leder os til det mest ærgerlige:

At en enkelt diskriminerende lov omkring optagelse på HF efter 9. klasse kommer til at bremse skoleudviklingen i de frie skoler mere generelt.

Brug for opmærksomhed på vilkår for optagelse
Dermed går hele uddannelsessektoren glip af væsentlige erfaringer og lærerige eksperimenter, som også folkeskolen og ungdomsuddannelserne kunne have profiteret af i udviklingen af deres tilbud. Og dermed bliver værdien af de frie skoler for hele samfundet betydeligt mindre.

Friheden til at udvikle nye tilgange og undervisningsformer er noget af det fineste og mest værdifulde ved det danske skolesystem.

Derfor skorter det heller ikke på politikere, der opfordrer de frie skoler til at udnytte friheden og dermed være reelle alternativer til folkeskolen -  og ikke blot private kopier med egenbetaling.

Hvis friheden dog skal være reel, er der brug for skarp opmærksomhed på vilkårene for optagelse på ungdomsuddannelserne.