Debat

Efterskolerne: Regeringen risikerer at tabe de svageste unge

DEBAT: Regeringen mener, at op til ti procent af en ungdomsårgang skal arbejde ufaglært i stedet for at tage en uddannelse. Det risikerer at parkere ti procent af en årgang permanent uden uddannelse, skriver Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.

"Problemet er, at de sidste ti procent typisk er dem, som mest har behov for et løft. Og de risikerer at blive permanent parkeret på sidelinjen," skriver formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
"Problemet er, at de sidste ti procent typisk er dem, som mest har behov for et løft. Og de risikerer at blive permanent parkeret på sidelinjen," skriver formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Det må ikke blive sådan, at blot fordi en ung får et ufaglært job i en alder af 16 eller 17 år, så får de et grønt flueben og ryger under kommunens radar. Det er en reel risiko, når ansvaret for indsatsen placeres i kommunerne.

Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Regeringen tager i sin plan for fremtidens uddannelsestilbud til de unge livtag med den årtier gamle ambition om, at 95 procent af en årgang skal have en uddannelse, inden de fylder 40 år.

Fremover er det i regeringens optik nok, at 90 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, før de fylder 25 år. De resterende ti procent skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet – for eksempel et ufaglært job.

Problemet er, at de sidste ti procent typisk er dem, som mest har behov for et løft. Og de risikerer at blive permanent parkeret på sidelinjen.

Klare mål og strategier
Selvom en pause fra skolebænken og det at have et forpligtende job med kolleger at stå op til om morgenen kan være positivt for et ungt menneske, så er det også risikabelt. For når de unge pludselig får penge mellem hænderne, kan de have svært ved at se ideen i at vende tilbage til skolebænken.

Derfor bør der ligge klare mål og strategier for, hvordan de unge guides tilbage i uddannelse, så vi ikke taber dem på den lange bane. Her kan efterskolerne for eksempel spille en rolle.

Bedre end et år i Netto
42 procent af en ungdomsårgang vælger i dag 10. klasse på efterskole. Og en ny effektmåling baseret på data for 1,4 millioner skoleelever over 10 år viser, at de har 11 procent større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end dem, der afslutter med folkeskolens 9. eller 10. klasse.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er ofte en bedre investering i et ungt menneske end et år ved kasselinjen i Netto.

Det samme kan et ophold på en af de 38 specialefterskoler være. De er blandt de bedste til at hjælpe de unge med fx ordblindhed, ADHD eller autisme.

Risiko ved kommunal løsning
Det må ikke blive sådan, at blot fordi en ung får et ufaglært job i en alder af 16 eller 17 år, så får de et grønt flueben og ryger under kommunens radar.

Det er en reel risiko, når ansvaret for indsatsen placeres i kommunerne, hvor tilbuddene til de unge skal konkurrere om budgetkronerne med snerydning, ældrepleje og svømmehaller.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00