Elev fra 9. klasse: Selvom Tesfaye vil styrke grundskolen, risikerer hans udspil at gøre det modsatte

Formålet med folkeskoleudspillet er at forbedre grundskolen, blandt andet ved hjælp af mere praktisk undervisning. Men hvis pengene ikke bliver brugt rigtigt, risikerer vi elever ringere undervisning, skriver Thor Kromann-Mortensøn, der går i 9. klasse og har været i erhvervspraktik på Altinget.

Thor Kromann-Mortensøn

Elev i 9. klasse og erhvervspraktikant, Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Onsdag 11. oktober præsenterede børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) et nyt skoleudspil. Pressemødet fandt sted på Mosedeskolen, som ligger i Greve kommune. Hovedbudskabet i udspillet er 'Mere kreativ og praktisk undervisning.'

Da Mattias Tesfaye talte om udspillet på Sorø Akademi sagde han, at den øgede andel praktisk undervisning ikke er for de skoletrætte eller for at få flere ind på erhvervsuddannelserne.

Nej, det er simpelthen for at bevare de evner og den kulturarv, som kommer med de praktiske fag, må vi forstå. De praktiske fag, som Tesfaye (S) selv er uddannet i som murersvend fra Teknisk Skole i Aarhus. Han har desuden udgivet en bog med titlen Kloge hænder, som handler om ikke at nedgøre de praktiske fag.

Så Mattias Tesfaye, hvorfor siger du det ikke bare, som det er?
Thor Kromann-Mortensøn

Når Mattias Tesfaye siger, at udspillet ikke er til for erhvervsskolernes skyld, så får jeg det indtryk, at vi ikke har et problem med elevmangel på erhvervsuddannelserne. Men det har vi jo i den grad – kun 19,4 procent af unge vælger erhvervsuddannelserne efter 9. eller 10. klasse.

Så Mattias Tesfaye, hvorfor siger du det ikke bare, som det er?

Når man inkluderer mere praktisk undervisning i folkeskolen, kommer der jo også flere til erhvervsuddannelserne. Forslaget kan derfor måske også løse manglen på elever på erhvervsuddannelserne.

Den økonomiske del af udspilet

Hvis man ser på den økonomiske del af udspillet, er ideen heller ikke så god. Jeg går selv i 9. klasse, og det meste af min undervisning foregår ved, at en lærer sender os et link til en online-portal med opgaver, som vi sidder på vores bagdel og laver.

Det er både i dansk, naturfag og en gang imellem idræt. Det gør man blandt andet, fordi det er en billig måde at undervise elever på; især os, der er lidt ældre.

Læs også

Institut for vilde problemer: Der er et kæmpe potentiale for at forbedre reformkvaliteten gennem tests

Debat

Hvis man skal føre udspillet ud i livet, kræver det, at man hyrer fagpersonale, renoverer faglokaler og i nogle tilfælde bygger helt nye faglokaler. Det koster mere i drift og meget mere i opstart, end det, vi har på nuværende tidspunkt.

Bruger skolerne pengene rigtigt?

SVM-regeringen har tænkt sig at afsætte cirka to millioner kroner til hver skole. To millioner virker jo meget godt; man kan sikkert godt lave fine lokaler og ansætte fine lærere for det beløb.

Det store 'men' er bare, at alle pengene ikke er øremærkede.

Regeringen har altså besluttet, at kommunerne selv kan administrere de penge. Det kunne de sikkert også, hvis alt andet bare kørte på skinner, men det er desværre ikke sandheden.

Det bliver rigtig problematisk, hvis man gør de praktiske fag til en stor del af elevernes skolegang, uden at de nødvendige midler følger med.
Thor Kromann-Mortensøn

Kommunerne har i lang tid skullet spare, senest tre milliarder kroner. Og et af de steder, hvor der bliver sparet, er for eksempel folkeskolerne. Mange folkeskoler mangler lærere og diverse ting som stole, håndvaske og nye computere.

Hvis man giver skolerne cirka to millioner kroner, som de selv skal forvalte, risikerer man, at de ikke bruger alle pengene på faglokaler og fagpersonale, men at de bruger det andre steder, hvor der også mangler penge.

Risiko for politisk skandale

Forstå mig ret: Jeg synes ikke, det er en dårlig idé med mere praktisk undervisning i folkeskolen. Selvfølgelig skal der være en balance.

Der, hvor det bliver rigtig problematisk, er, hvis man gør de praktiske fag til en stor del af elevernes skolegang, men det så ikke virker på grund af manglende midler.

Hvis det sker, har man i virkeligheden bare forringet folkeskolerne.

Hele pointen med udspillet er præcis det modsatte. Så politikerne skal have mod til at afsætte penge, for hvis ikke pengene følger med, kan det ende med at blive noget af en politisk skandale. Og i sidste ende går det ud over mig, mine klassekammerater og de yngre elever.

Læs også