Elever og arbejdsgivere: Et tiltrængt lærlingeoprør bør vække politikerne

Eleverne på landets erhvervsuddannelser har den seneste tid peget på store problemer med forholdende på erhvervsskolerne. En kritik, der kalder på øjeblikkelig politisk og økonomisk handling, skriver Julie Kølskov Madsen og Tina Voldby.

Placeholder image
Arikivfoto. Forholdene skaber en følelse ude på erhvervsskolerne af, at de er andenrangsuddannelser i forhold til gymnasierne, skriver Julie Kølskov Madsen og Tina Voldby. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en tid, hvor vi skal fokusere på at uddanne faglærte til fremtidens arbejdsmarkedet til bl.a. den grønne og digitale omstilling, har vi ikke råd til at nedprioritere området længere. Derfor er det også himmelråbende, at forholdene på landets erhvervsskoler er så elendige, som en række erhvervsskoleelever har italesat på det seneste.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne og Erhvervsskolernes Elevorganisation er vi taknemlige for de lærlinge, som den seneste tid har taget bladet fra munden og italesat de store problemer og kritisable forhold på landets erhvervsskoler. Og vi går sammen for at støtte det tiltrængte lærlingeoprør.

Som lærlingene beretter, kniber det gevaldigt med undervisningsforholdene på mange erhvervsskoler, som er resultatet af mange års udsultning af skolerne. Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op og har kæmpet forgæves for at sikre større investeringer i både de fysiske rammer, udstyr og opkvalificering af faglærernes tekniske kompetencer.

Men trods masser af store ord og tilsyneladende gode, politiske intentioner, har det været meget småt med konkrete og markante tiltag.

Tallene taler deres tydelige sprog

Når fortællingen om erhvervsskolerne kommer til at handle om nedslidte lokaler, manglende udstyr og manglede prioritering af faglærens kompetencer, kan det ikke undre, at det er så svært at få flere dygtige unge til at vælge en fremtid som faglært.

Vi er positive overfor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) anerkendelse af problemet.

Julie Kølskov Madsen og Tina Voldby

Tallene taler da også deres eget, tydelige sprog: I 2021 var der 19,9 procent af folkeskolens afgangselever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse. Og denne andel er faldet siden 2000. Det til trods for, at der fra politisk side har været et erklæret mål om, at tallet i 2020 skulle være på 25 procent – og 30 procent i 2025.

Af samme årsag er det som sagt også katastrofalt, at vi nu igen skal høre historier om skoler, hvor man eksempelvis må genbruge udtjent undervisningsmateriale, såsom skifer tagplader, rørfittings og kabelbakker. Eller historier hvor det regner ind, mens eleverne forsøger at forberede sig på deres fremtidige rolle i spidsen for den teknologiske og grønne udvikling.

Samtidig skaber forholdene en følelse ude på erhvervsskolerne af, at erhvervsuddannelserne er andenrangsuddannelser i forhold til gymnasierne. Vi kan kun opfordre til, at man fra politisk side vil sætte handling bag de pæne ord og investere i både de fysiske rammer på skolerne samt i teknisk og faglig opkvalificering af faglærerne.

Vi er derfor positive overfor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) anerkendelse af problemet og vil opfordre hende til at lytte til opråbet fra eleverne, så vi ikke om få år står tilbage med en katastrofal mangel de på faglærte hænder, som skal føre os sikkert mod en grønnere og mere digital fremtid.

Læs også

Omtalte personer

Julie Kølskov Madsen

Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Tina Voldby

Underdirektør, Tekniq
Cand. Scient. Adm.

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser