Debat

HK Hovedstaden: Vi bør belønne en mere erhvervsrettet karrierestart

Vi står overfor en meget alvorlig mangel på faglærte og kortuddannede, fordi uddannelsessystemet favoriserer gymnasierne og universiteterne. Reformkommissionen tager de første vigtige skridt, men får ikke udfordret myten om universiteternes grunduddannelse, skriver René Knudsen.

Reformkommissionen erkender problemerne med højtuddannede, der ender i arbejdsløshed efter en lang universitetsuddannelse, skriver formand for HK Service Hovedstaden, René Knudsen.
Reformkommissionen erkender problemerne med højtuddannede, der ender i arbejdsløshed efter en lang universitetsuddannelse, skriver formand for HK Service Hovedstaden, René Knudsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
René Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dagens tilbud til 16-årige skoleelever er: Hvis du vælger gymnasiet, kan du komme på universitetet bagefter – undervejs betaler staten alle udgifter til undervisningen, og så får du SU og lån oveni hele vejen – indtil du lander i eliten af topuddannede.

Eller du kan tage en erhvervsuddannelse – den er også rigtig god, hvis du ikke er lige så kvik som dine kammerater – og så kan du få et arbejde med det samme. Til gengæld kommer du og din arbejdsgiver selv til at betale en stor del af udgifterne, hvis du senere vil læse videre. Så hvad vælger du?

Sejlivede strukturer, traditioner og privilegieblindhed står i vejen for, at vi indretter vores uddannelsessystemer mere rationelt, får afhjulpet manglen på især faglært arbejdskraft, og får givet alle en lige ret til samfundets uddannelseskroner.

Reformkommissionen tager de første vigtige skridt, men tør åbenbart ikke udfordre myten om, at universiteternes grunduddannelse altid er bedst til at levere den arbejdskraft, der er brug for.

Ikke mærkeligt, at motivationen halter

Alt for mange universitetsuddannede ender i arbejdsløshed eller i langt mindre prestigefyldte job, end den elitære uddannelsesopfattelse havde stillet dem i udsigt. For mange havde det været langt bedre at starte karrieren med en erhvervsrettet uddannelse – og så bygge ovenpå med Videregående Voksen- og Efteruddannelse (VVEU) parallelt med arbejdslivet, eventuelt helt til master/kandidatniveau.

Vi foreslår, at VVEU også bør understøttes med SVU op til og med bachelorniveau.

René Knudsen, formand, HK Service Hovedstaden

Derfor er det befriende at læse, at Reformkommissionen foreslår, at der skal være gratis adgang til Videregående Voksen- og Efteruddannelse.

Alternativt kunne vi udstyre alle med et 6-års klippekort til livslang uddannelse. Det ville være et stort og vigtigt skridt, som selvfølgelig vil hjælpe på motivationen til at tage VVEU, som kommissionen udpeger som en hovedudfordring.

Det er måske ikke så mærkeligt, at motivationen halter, når man selv eller ens arbejdsgiver skal betale tusindvis af kroner for undervisningen på en efteruddannelse og oven i skal udrede kursisternes tabte lønindtægt. Derfor foreslår HK, at VVEU også bør understøttes med SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) op til og med bachelorniveau.

Gratis VVEU og SVU

Den indlysende fordel ved Videregående Voksen- og Efteruddannelse er, at den er erhvervsrettet. VVEU handler per definition om at uddanne og styrke de kompetencer, der er brug for – som fører til job, og som sikrer, at lønmodtagere kan dygtiggøre sig i takt med, at kravene på jobbet eller egne ambitioner stiger.

Og faktisk er der allerede lagt skinner ud til, at man trinvist kan uddanne sig erhvervsrettet hele livet – på erhvervsskolerne, erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne – fra erhvervsuddannelse til akademiuddannelse og videre med en diplomuddannelse til professionsbachelor og master, som svarer til kandidatniveau. Herfra kan man tage en ph.d. og ende som forsker.

Når den såkaldte motivation mangler, skyldes det, at VVEU-området mildest talt er blevet stedmoderligt behandlet, fordi hverken undervisning eller forsørgelsen støttes lige så meget som på grunduddannelserne.

I dag bruges godt 98,6 procent af de statslige uddannelsesmidler (undervisningstilskud og SU/SVU) inden for det videregående uddannelsessystem på ordinære uddannelser. Kun 1,4 procent bruges på efter- og videreuddannelse, viser beregninger, som HK har lavet på baggrund af Finanslov 2019.

De årlige udgifter per elev i det ordinære uddannelsessystem udgør cirka 122.400 kroner. Det er fem gange mere end udgifterne til eleverne på åben uddannelse. Hvis der alene fokuseres på undervisningstaxameterne, er udgifterne i det ordinære uddannelsessystem omtrent dobbelt så store. Så galt står det til. Så ja tak til mere motivation i form af gratis VVEU og SVU.

Også brug for forskere

Reformkommissionen har fokus på problemerne med mangel på arbejdskraft med de rigtige kompetencer og erkender problemerne med højtuddannede, der ender i arbejdsløshed efter en lang universitetsuddannelse.

Temadebat

Rammer Reformkommissionen plet?
Altinget uddannelse spørger i lyset af Reformkommissionen anbefalinger – der udkom kort før påske i publikationen Nye Reformveje 1 – en række interessenter, hvordan de ser fremtiden for efteruddannelse i Danmark.

Har Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen ret i deres analyse, når de siger, at den primære årsag til en vigende opbakning til efteruddannelse er manglende motivation hos den enkelte?

Lykkedes det for kommissionen at adresserer problemet med motivationen i de anbefalinger, de kommer med? Og hvad mangler rapporten?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til birk@altinget.dk.

Derfor foreslår kommissionen, at flere skal stoppe grunduddannelsen på universiteterne efter bacheloren eller eventuelt med en kun 1-årig kandidatuddannelse oveni.

Der er imidlertid intet, der tyder på, at universiteternes grunduddannelser bliver mere erhvervsrettede af den grund. Virkeligheden er, at arbejdsløsheden blandt bachelorer fra universiteternes grunduddannelser er tårnhøj, mens stort set alle med en professionsbachelor er i arbejde, fordi de har fået en erhvervsrettet uddannelse.

Der er en lang række videregående universitetsuddannelser indenfor medicin og naturvidenskab, der fører direkte til job, og vi har selvfølgelig også brug for forskere.

Men for rigtig mange andre brancher og fag ville det være en stor fordel, hvis grunduddannelsen var mere erhvervsrettet fra begyndelsen og oveni fik reel mulighed (motivation) for at benytte de eksisterende gode og reelle muligheder for at bygge ovenpå, når lysten, ambitionerne og jobmulighederne er der.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Knudsen

Formand, HK Service Hovedstaden
Faglært HK Kontor, Diplomuddannelse i ledelse