SMVdanmark: Reformkommissionen mangler svar på, hvordan vi får mere opkvalificering

Indtil videre har Reformkommissionen med Nina Smith for bordenden ikke leveret mange nye idéer, når det gælder, hvordan vi får mere konkret opkvalificering af de ansatte i virksomhederne. Dermed adskiller VEU-delen sig foreløbigt fra resten af Reformkommissionens ellers meget inspirerende og nytænkende rapport, Nye Reformveje 1, om fremtidens uddannelser.

En stor del af rapportens kapitel om VEU har fokus på den manglende motivation hos især ufaglærte til at tage efter- og videreuddannelse. Men afsættet for at diskutere VEU var skævt, for der er ikke entydigt tale om en faldende tilslutning eller mindre brug af mulighederne for at efteruddanne sig. Brugen af især de offentlige AMU-kurser har været vigende, men det viser ikke hele virkeligheden.

For dét der for alvor er interessant, er det bredere begreb 'kompetenceudvikling'. Og danske virksomheder bruger kompetenceudvikling i stor stil. Hvis man tæller alt sammen, både AMU, privat kursusvirksomhed, sidemandsoplæring og lignende, så var godt 50 procent af de beskæftigede på efteruddannelse inden for det seneste år, viser Reformkommissions egen analyse. Det er et højt tal.

Konkurrence mellem offentlige og private tilbud

Der er mange måder at udvikle kompetencer på, og offentlig VEU er ikke bedre end privat. Der er mange veje til mere og bedre kompetenceudvikling, som ikke nødvendigvis går via offentligt betalte kurser.

Vi oplever ikke en motivationskrise i forhold den løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVdanmark

For eksempel viste en survey foretaget af Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe for VEU i 2017, at virksomhedernes brug af private kurser er meget udbredt.

43 procent af virksomhederne angav, at de benyttede private kurser, mens det offentlige VEU blev brugt mindst. Det er jo paradoksalt, da det er langt dyrere for virksomhederne at bruge de private kurser.

Dertil kommer de leverandørkurser, der "gratis" stilles til rådighed af producenten, når virksomheder køber nyt udstyr, der kræver oplæring. Det er en meget nem og yderst relevant form for kompetenceudvikling, der gør undervisningen meget hands-on og direkte relateret til værktøj og maskiner, man skal bruge måske dagligt.

Vores indtryk er derfor, at kompetenceudviklingen lever og har det fint. Men derfor er det dog stadig vigtigt, at der er sund konkurrence mellem offentlige og private tilbud, for eksempel de ovennævnte tilbud fra leverandører.

For det er altafgørende, at tilbuddene følger med tiden og kan klæde medarbejderne fagligt på til de allernyeste teknologier og teknikker – eksempelvis at arbejde med bæredygtige materialer til den grønne omstilling og lignende.

Skal understøtte fleksibelt rolleskifte

Generelt er vores oplevelse, at danske SMV'er bruger opkvalificering, når det giver mening. Hvis man ønsker, at der skal være mere efteruddannelse i Danmark, så er den mest effektive vej at vise virksomhederne hvilke forretningsmæssige muligheder, efteruddannelsen åbner op for.

Det kan for eksempel være mere bæredygtige løsninger, eller at servicere kunderne med nye og effektive løsninger. Heldigvis er vi i Danmark ret gode til løbende at drøfte, hvordan vi kan gøre tingene lidt smartere og lidt mere effektivt.

Og vi er mange, der sammen kan være med til at inspirere virksomheder i forhold til, hvilken retning de kan udvikle sig.

Vi oplever med andre ord ikke en motivationskrise i forhold den løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der er mange VEU-tilbud i Danmark – offentlige og private – og virksomhederne bruger dem, når de giver mening.

Til gengæld er vi langt fra færdige med at diskutere, hvilke konsekvenser, det har, at de fleste af os skal være på arbejdsmarkedet i måske 50 år og vil komme til skifte karriere undervejs. Her er spørgsmålet, hvordan vi kan indrette systemet, så det understøtter, at man fleksibelt kan skifte rolle på arbejdsmarkedet.