Erhvervsskolerne: Er udflytning virkelig de unges behov?

DEBAT: Gode og tilgængelige uddannelsesmuligheder for alle unge er afgørende i fremtiden. Men uddannelsernes kvalitet og økonomisk bæredygtighed er lige så vigtige som nærhed til uddannelsesstedet, mener Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Af Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Når man taler om udflytning af uddannelser, er situationen meget forskellig, afhængig af om man tænker på de videregående eller på ungdomsuddannelser.

I modsætning til en del af de videregående uddannelser er ungdomsuddannelserne i høj grad allerede i både små og mellemstore byer. Nogle mener nok, at omkring 200 gymnasier og erhvervsskoler spredt over hele landet er tilstrækkeligt. Og dertil kommer jo, at hovedparten af erhvervsskolerne har flere udbudssteder.

Alligevel har regeringen foreslået, at de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx og erhvervsuddannelsernes grundforløb, skal kunne udbydes flere steder, for eksempel på de almene gymnasier.

Færre erhvervsskoler er rettidig omhu
I dag er der næsten dobbelt så mange almene gymnasier som erhvervsskoler, men går vi 20 år tilbage, var der stort lige så mange erhvervsskoler som almene gymnasier.

De færre erhvervsskoler er konsekvensen af rettidig omhu, hvor to eller flere skoler har valgt at fusionere. Det har de gjort for at sikre en bæredygtig økonomi og kunne opretholde kvaliteten af uddannelsestilbuddet.

Der skal en vis elevvolumen til for at kunne skabe et fagligt og økonomisk bæredygtigt uddannelsesmiljø. Derfor er det også helt afgørende for DEG, at det bliver det primære fokus, når man ser fremtidens ungdomsuddannelser for sig.

De skal have høj kvalitet og et godt uddannelsesmiljø og have fokus på deres formål, nemlig at de unge kan læse videre eller komme i praktik. Det skal der til for at kunne tiltrække de unge og for at kunne tilbyde undervisning af høj kvalitet, der sikrer de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger.

Bør ressourcerne spredes mere ud
Så et ønske om at udbyde erhvervsrettede uddannelser flere steder må ikke betyde, at der tages ressourcer fra de nuværende sårbare udbud.

Holder man fast i ønsket, er det helt afgørende at sikre de rette lærerkompetencer og de relevante faciliteter, og det gøres bedst ved fortsat at lade erhvervsskolerne bevare udbudsretten til både hhx, htx og erhvervsuddannelserne, så et udbud på et alment gymnasium sker som en udlægning fra en erhvervsskole og under erhvervsskolens ansvar.

Men er der overhovedet behov for at stryge de eksisterende ungdomsuddannelsesressourcer tyndere ud – når der nu er udsigt til fortsat mindre ungdomsårgange, og at mange unge søger mod de større byer, fordi de foretrækker flere muligheder?

Så jeg synes, at man grundigt skal overveje de unges ønske om at være, hvor der er andre unge, og hvor der er flere uddannelses- og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder, inden man træffer forhastede beslutninger om at sprede ressourcerne yderligere.

Det er dem, der er Danmarks fremtid.

Forrige artikel Professor: Adgangskrav til universiteterne bør ændres af hensyn til fremtidens genier Professor: Adgangskrav til universiteterne bør ændres af hensyn til fremtidens genier Næste artikel Rektor: Teknologi kan ikke erstatte nødvendig nærhed i gymnasiet Rektor: Teknologi kan ikke erstatte nødvendig nærhed i gymnasiet
Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

INKLUSION: Børne- og undervisningsministeren vil ikke have en stor inklusionsreform. Problemerne skal løses ét for ét. Det sagde hun på søndagens Sorø-møde, hvor de lange skoledage knap blev nævnt. De er ellers oplagte at se på, mener lærerne og ADHD-foreningen.