EUD-reform skal løse gamle problemer

REFORM: Den kommende reform af erhvervsuddannelserne skal løse præcis de samme problemer, som den seneste store reform af området prøvede at få has på. Der var alt for meget fokus på ansvar for egen læring, lyder det fra EUD-ekspert og Socialdemokraterne.
Det er slet ikke nyt, at erhvervsskolerne døjer med dårligt omdømme og højt frafald.
Det er slet ikke nyt, at erhvervsskolerne døjer med dårligt omdømme og højt frafald. Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen

Filosofien om ansvar for egen læring holder ikke. Der er brug for fastere rammer for eleverne og en mere praktisk tilgang til undervisningen, og det vil vi også have fokus på i forbindelse med reformen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Erhvervsuddannelsesordfører
Det skal igen være cool at vælge erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse. Det er mantraet fra både regeringen, oppositionspolitikerne og arbejdsmarkedets parter, som i disse uger forbereder sig på den kommende erhvervsuddannelsesreform. 

Selvom det endelige reformudspil endnu ikke er blevet præsenteret, er de overordnede sigtelinjer blevet skitseret flere gange:

Erhvervsskolerne skal være lige så attraktive som gymnasierne, det tårnhøje frafald skal ned, og det skal være lettere for eleverne at bruge svendebrevet som springbræt til en videregående uddannelse.

Men det er slet ikke nogen nyhed, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser døjer med netop imageproblemer, højt frafald og såkaldte dead ends for de elever, som gerne vil læse videre.

Dokumentation
Det sagde partierne om "Reform 2000", da den blev behandlet i Folketinget i december 1998:

Ove Fich, ordfører for Socialdemokraterne:
"Lovforslaget om fornyelse af de tekniske erhvervsuddannelser skal ses som et delelement i regeringens samlede udspil om en styrkelse af uddannelsesområdet, hvor andre elementer bl.a. er en styrkelse af vejledningen af de unge og målretning af 10. klasserne."

"Lovforslaget er en styrkelse af uddannelsesområdet for de tekniske erhvervsuddannelser ved, at de unge får et mere overskueligt, fleksibelt og imødekommende system, hvor uddannelserne er tilpasset individet i forhold til de unges forudsætninger og ønsker."

"Med indførelsen af kun syv indgange, der hver giver kompetence til flere hovedforløb, sikres overskueligheden. Samtidig sker specialiseringen først på et senere tidspunkt end i de nuværende ordninger, så de unge har længere tid til at bestemme sig for, i hvilken retning de vil gå. Det vil give et lavere frafald, fordi færre vælger fejl."

"Med lovforslaget får de tekniske erhvervsuddannelser en bedre mulighed for at markere sig som ligeværdige til gymnasier og andre boglige uddannelser."

Anders Mølgaard, ordfører for Venstre:
"Hovedformålet, altså ledestjernen eller fyrtårnet, må naturligvis være at forbedre kvaliteten af de tekniske erhvervsuddannelser, men samtidig er det også afgørende at bane vejen for en bredere og meget stærkere rekruttering af unge."

"Vi er overbevist om, at forenklingen og den større overskuelighed, specielt ved indgangene til de tekniske erhvervsuddannelser, vil øge attraktiviteten."

"Vi ved, at specielt på håndværksområdet er der behov for at få lærlinge hurtigt i gang med den faglige del af uddannelsen, og de afklarede, praktisk orienterede unge er også interesseret i at komme i gang hurtigst muligt efter folkeskolen."

"Det er nødvendigt at starte en debat om skolepraktikkens fremtid. Jeg har ikke (...) argumenteret for en total afskaffelse i morgen. Det kan være i overmorgen eller om tre dage, men det kræver jo, at alle mennesker ser på tingene med åbne øjne, selv socialdemokrater."

Knud Erik Kirkegaard, ordfører for De Konservative:
"Det Konservative Folkeparti ønsker at gøre systemet enkelt og overskueligt med færre indgange, hvor hver indgang fører til uddannelser, der indholdsmæssigt er beslægtede. Det vil lette overblikket. Samtidig vil brede fællesindgange forhåbentlig kunne tiltrække flere uafklarede unge og derigennem sikre et bredere rekrutteringsgrundlag."

"Erhvervsuddannelserne skal efter vores overbevisning opprioriteres, så de er ligeværdige med de gymnasiale uddannelser og er et fagligt attraktivt alternativ til gymnasiet, hhx og htx."

"Forslaget indeholder en række tiltag, som sikrer, at det også i det næste årtusinde er de tekniske erhverv, som bidrager til udbygningen af vores velfærdssamfund."

"Med hensyn til (...) skolepraktikken, må det være et mål, at vi så hurtigt som overhovedet muligt gør skolepraktikken overflødig, for det er ikke den mest hensigtsmæssige uddannelsesform, man kan tænke sig."

Christine Antorini, ordfører for SF:
"I SF synes vi næppe, man kan kalde reformen for en stor reform. Vi synes, det er godt, at der er færre indgange, men indholdsmæssigt bliver der ikke ændret på særlig meget. Det er svært at gå imod reformen, men desværre vil det nok heller ikke komme til at give erhvervsuddannelserne det kvalitetsmæssige løft, så flere unge tiltrækkes af uddannelserne, og så indholdet fornyes på en måde, der fastholder både de praktisk stærke og de bogligt stærke."

"Med færre indgange vender man tilbage til nogle af de gode principper i den gamle EFG-lov om et basisår inden for nogle hovedområder. Det vil gøre erhvervsuddannelserne mere overskuelige for unge, når de skal vælge uddannelsesretning, og det kunne også give de unge mulighed for at prøve forskellige beslægtede fag inden for et hovedområde, før de vælger den endelige linje. Men desværre er de færre indgange ikke fulgt op af længere indgangsforløb."

"Vedrørende praktik mener SF, at det er helt afgørende, at der skabes praktikplads til alle, og at skolepraktik fastholdes for dem, der ikke kan få en praktikplads. Skolepraktik kan rent faktisk også være en succes for små virksomheder, der nu kan tilbyde virksomhedspraktik suppleret med skolepraktik, fordi virksomhederne ikke alene kan tilbyde en bred lærlingeuddannelse."

"SF synes jo også, at det er vigtigt at fjerne blindgyderne i EUD-systemet, så der sikres sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. SF støtter derfor intentionerne om bedre muligheder for at erhverve studiekompetence og bedre muligheder for merit."

Birthe Skaarup, ordfører for Dansk Folkeparti:
"Med det her forslag går vi også ind og tænker på de bogligt stærke elever. De får nemlig mulighed for at supplere deres uddannelse med fag, der forbedrer det videre studieforløb. Med de her uddannelsesplaner ser vi klart nogle gode tiltag derved, at praktikpladssøgningen bliver indarbejdet i elevernes uddannelsesplaner."

"Vi vil godt påpege en ting her i dag, og det er vejledningerne til vores unge mennesker. Der er det utrolig vigtigt, at den enkelte vejleder vedholdende bliver ved med at kvalificere sig fagligt. Der skal fagligt strammes op ved, at eleverne bliver interesseret i fagene, og vi mener, at på den måde tilgodeses netop den enkelte elev bedst."

Søren Kolstrup, ordfører for Enhedslisten:
"Så har lovforslaget også til formål at lave en udbygning, der skal gøre lærlingeuddannelsen ligestillet med en gymnasial uddannelse i et eventuelt videre uddannelsesforløb. Det er imidlertid uklart, hvordan lærlingen skal kunne magte at tage supplerende fjernundervisning i tyske verber eller tekstanalyse af Martin A. Hansen."

"De forskellige undervisningsniveauer kan være problematiske. Vi kan godt være noget nervøse for, at den helhedsorienterede undervisning ikke finder sted. Vi mener, det er vigtigt, at det helhedsorienterede bør fastholdes på så mange områder som vel muligt, men selvfølgelig med ressourcer til differentiering."

"De tekniske skoler har været udsat for forringelser og nedskæringer i en ubehagelig grad. Men det største problem i erhvervsuddannelserne er uden tvivl det, som vi har drøftet tidligere i dag, nemlig usikkerheden om praktikpladser. Det er bemærkelsesværdigt, at i en tid, hvor ledigheden falder, kan man fortsat notere, at unge ikke får praktikplads, og disse unge må så fortsætte deres uddannelse i skolepraktik, som jo altså har en lavere status ikke bare blandt de unge, men desværre også blandt arbejdsgiverne, og det er det, der tæller for de unge."


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00