Færre og færre voksne modtager ordblindeundervisning

I 2013 deltog 11.274 personer i et OBU-forløb.

I 2019 var tallet nede på 7.427 personer.

Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som har undersøgt brugen af ordblindeundervisning for voksne (OBU) siden 2010.

Rapporten viser, at området oplevede en opblomstring i starten af sidste årti, men at det siden 2013 er gået stødt nedad.

Det skyldes formentlig en blanding af højkonjunktur og beskæring af OBU-taxameteret, vurderer seniorkonsulent i EVA, Yakup Bas.

”Kigger man på antallet af ledige og sammenholder med aktiviteten på OBU, så er der et rimeligt stort sammenfald. I perioder med stor ledighed er folk mere tilbøjelige til at deltage. Derfor tyder det på, at konjunkturerne spiller en væsentlig rolle,” siger han og tilføjer:

”Omfanget af opsøgende arbejde fra udbyderne spiller også en rolle. Her peger nogle af udbyderne på, at nedsættelsen af taxametrene i 2017 havde en påvirkning på aktiviteten. Det havde en negativ indvirkning på deres opsøgende arbejde.”

Den omtalte nedsættelse af taxametrene henviser til, at undervisningstaxametret til OBU blev sat ned med ca. en tredjedel fra finansloven for 2017.

Udviklingen i OBU-aktiviteten 2010-19 ifølge EVA:

Undervisere: Kom så, arbejdsgivere
Mens antallet af unikke deltagere på OBU faldt med 36 procent fra 2013 til 2019, blev antallet af kursusforløb også mere end halveret i i samme periode.

Det vil sige, at brugerne i gennemsnit deltager i stadigt færre forløb end tidligere.

Udviklingen på området vækker bekymring hos Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

”Det er et kæmpe problem, at aktiviteten falder. Vi ved, at vi har enorme udfordringer med folk, der ikke har tilstrækkelige almene faglige kvalifikationer,” siger hun og fremhæver ligesom Yakup Bas højkonjunktur som en forklaring på nedgangen.

”Ligesom med al anden uddannelse, så er en højkonjunktur ikke fremmende for aktiviteten. Derfor skal vi have arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for at sikre, at arbejdsstyrken får de nødvendige kvalifikationer.”

”Der er ingen grund til at tro, at det her stopper. Vi er nødt til at bede arbejdsgiverne om at spille en større og mere aktiv rolle,” siger Hanne Pontoppidan.

Meget eller lidt?
Det anslås, at 5-7 procent af den danske befolkning er ordblinde, hvilket svarer til i omegnen af 250.000 voksne.

De nye tal fra EVA viser, at 47.500 personer samlet set har taget et OBU-forløb i perioden 2010-2019.

Er det så meget eller lidt?

Spørgsmålet er ifølge Yakup Bas svært at svare entydigt på.

”Vi har endnu ikke gode opgørelser over, hvordan ordblindhed og forskellige grader af udfordringer heraf fordeler sig.”

”Vi ved ikke, hvor mange af de ordblinde voksne, som egentlig er udfordret af det i hverdagen. Der findes eksempelvis flere med længere uddannelser og mange i beskæftigelse, som er ordblinde,” siger han.

Pontoppidan: FGU ændrer det ikke
Tallene fra EVA dækker kun til og med 2019, da det er det seneste fulde år med tilgængelige data.

Og 2019 var året, hvor FGU åbnede dørene.

Her er det således meningen, at de voksne elever under 25 år skal tilbydes ”et helhedsorienteret og ordblindevenligt undervisningsmiljø”.

Hanne Pontoppidan tror dog overhovedet ikke på, at etableringen af FGU betyder, at flere ordblinde voksne får den fornødne hjælp.

”Vi har arbejdet hårdt for, at der blev lavet et særskilt ordblinde-taxameter på FGU. Vores fornemmelse var, at behovet ville blive stort, når FGU blev søsat – at vi simpelthen ville finde flere med et behov for ordblindeundervisning.”

”Men man valgte at sige, at FGU kan klare det via inkluderende undervisningsmiljøer. Det er bare utilstrækkeligt. Derfor har skolerne simpelthen ikke råd til at iværksætte tilstrækkelig stor, selvstændig ordblindeundervisning. Jeg tror ikke, FGU-tilbuddet vil udbedre manglen på indsats,” siger hun.