FH efter kritik: Gode muligheder for VEU er vitaminer til arbejdsmarkedet

Fagbevægelsens Hovedorganisation offentliggjorde i sidste uge et uddannelsesudspil, som indeholder 32 nye konkrete forslag, der skal skabe tydelige uddannelsesveje, mere sammenhæng og øget fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem. 

Jeg er glad for, at Dansk Industri og Dansk Erhverv har læst udspillet og har forholdt sig til vores forslag i Altinget den 3. juni – særligt den del, der vedrører videre- og efteruddannelse.

Jeg noterer mig, at Dansk Industri er fuldstændigt enige med os i, at der i forhold til videregående VEU er behov for lavere deltagerbetaling og øget gennemsigtighed.

Desuden deler Dansk Industri til fulde vores undren over de store forskelle, der er i deltagerbetalingen fra den ene uddannelsesinstitution til den anden på tværs af sammenlignelige moduler.

Det er netop derfor, at vi blandt andet foreslår en uddannelsesfond, som giver tilskud til deltagerbetaling og dermed sikrer lavere deltagerbetaling for den enkelte.

Vi foreslår differentierede takster, som understøtter små udbud økonomisk ved at give en højere takst til de første fem deltagere på et hold og en lavere takst, når der er mere end fem deltagere.

Og så foreslår vi, at der etableres nogle rammer, som begrænser variationen i deltagerbetalingen. Derudover foreslår vi en række andre tiltag, som gør det lettere for både lønmodtagere og arbejdsgivere at få et overblik over mulighederne for VEU. Når det er let at deltage i VEU, vil flere bruge VEU – godt, at vi er enige om det.

Manglende forsørgelsesgrundlag under uddannelse kan være en barriere for, at den enkelte deltager i videre- og efteruddannelse

Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

VEU er vitaminer til arbejdsmarkedet

Ligesom deltagerbetalingen er en barriere for, at den enkelte deltager i videre- og efteruddannelse, så er et manglende forsørgelsesgrundlag under uddannelse være en barriere. 

Voksne mennesker med faste udgifter, familie og andre forpligtelser fravælger videre- og efteruddannelse, hvis de ikke kan få kompensation for "tabt" løn i forbindelse med VEU – det er logik. 

Derfor forstår jeg heller ikke, at Dansk Industri og Dansk Erhverv vender tommelfingeren nedad til vores SVU-forslag, som jo netop sikrer medarbejdere et vist forsørgelsesgrundlag, mens de dygtiggør sig gennem videregående VEU.

Hvis jeg læser indlægget korrekt, er det overvejende, fordi Dansk Industri og Dansk Erhverv mener, at vores SVU-forslag vil trække arbejdskraft ud af offentlige og private virksomheder og altså påvirke arbejdsudbuddet negativt. 

Den opfattelse vil jeg gerne udfordre. Jeg kan godt se, at den tid, der bruges på videre- og efteruddannelse, ikke kan bruges på at arbejde, men det er ikke det samme som, at videre- og efteruddannelse har en negativ effekt på arbejdsudbuddet.

Når FH gerne vil styrke rammerne for videre- og efteruddannelse, så er det fordi, der er en lang række positive effekter ved videre- og efteruddannelse, som er til gavn for både lønmodtagerne og virksomhederne. 

Vi ved fra analyser lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Tænketanken DEA og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, at VEU er godt for mobiliteten og produktiviteten på arbejdsmarkedet, men VEU er også godt for beskæftigelsesfrekvensen og beskæftigelsesomfanget.

Derfor har et forslag, som styrker mulighederne for VEU, heller ikke en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Gode muligheder for VEU er derimod vitaminer til vores arbejdsmarked.