FGU-direktør: Ligesom vi har økonomiske vismænd, har vi brug for et uddannelsesråd

Men faktisk kunne jeg godt have tænkt mig, at Reformkommissionen havde lagt op til et endnu mere grundlæggende opgør med uddannelsessektoren. Et opgør, der tog livtag med den politik, der har domineret sektoren de seneste mange år, hvor skolerne bliver styret af markederne, og hvor antallet af elever styrer skolernes økonomi.

Jeg tror ikke, der bliver tilført flere penge til uddannelsessektoren de kommende år, og derfor skal vi som sektor se indad. Vi er nødt til alle som en at se på, om ikke vi kan slanke vores organisationer og derigennem frigøre penge til vores mission. Til vores kerneopgaver.

Jeg ser en tendens til, at de store reformkommissioner forsøger at løse fremtidens udfordringer med fortidens institutioner

Jørgen Ravnsbæk Andersen

Et oplagt sted at starte er ved at se nærmere på det taxametersystem, der blev indført for godt 30 år siden, og som sidenhen har gået sin sejrsgang på godt og ondt.  

Men verden og de unge har forandret sig, og det stiller nye krav til uddannelsesinstitutionerne. Derfor bør markedstænkningen og strukturen gentænkes.

Hvis uddannelsesinstitutionerne blev aflønnet på en anden måde en ved at markedsføre sig til flere elever, ville uddannelsessektoren samlet set kunne spare over en halv milliard kroner*, som kunne gå til bedre undervisning og mentor/lærer-ressourcer, som vil være til direkte gavn for de unge.

Jeg vil gerne understrege, at de sparede penge selvfølgelig skal blive i sektoren. Men hvad skal så sættes i stedet for flotte reklamer og markedsføring?

Jeg mener, at det skal være en bedre og mere kvalificeret vejledning i folkeskolernes ældste klasser. Her har vi brug for en mere fleksibel overgang mellem de forskellige uddannelser. Det skal gælde lige fra folkeskolens udskoling over til ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser.

Vi skal tage et opgør med de skarpt adskilte siloer. Det virker ikke, og der er for højt frafald over hele linjen. Det er dyrt på alle parametre.

Jeg tror også på et tættere samarbejde med virksomheder og erhvervslivet helt fra udskolingen. Vi skal tænde de unges drømme og lade dem kigge direkte ind i, hvad de kan bruge deres uddannelser til.

Reformkommissionen stod med en kæmpe opgave, som blandt andet skulle bidrage til at løse udfordringen med, at vi mangler hænder af alle slags.

Det Økonomiske Råd udkommer med en rapport hvert halve år. Det samme kunne man forestille sig på uddannelsesområdet

Jørgen Ravnsbæk Andersen

Men grundlæggende ser jeg en tendens til, at vi med de store reformkommissioner på mange måder forsøger at løse fremtidens udfordringer med fortidens institutioner. Og en tendens til at man først handler (ofte overilet), når toget er kørt af sporet, og vi står og kigger ned i afgrunden.

Vi kunne udøve den nødvendige rettidige omhu ved at etablere et uddannelsesråd. Et råd, der løbende kan evaluere og advisere uddannelsessektoren. Et råd, som udover eksperter også bør bestå af aftagere, brugere og udøvere,  som alle sidder i en treårig periode.

Vi bør tage de unge og uddannelsessektoren mindst lige så alvorligt, som vi eksempelvis gør med økonomien. Her udkommer Det Økonomiske Råd med en rapport hvert halve år. Det samme kunne man forestille sig på uddannelsesområdet.

På den måde kunne vi også flytte flere ressourcer fra centraladministrationen ud i praksis, og dermed understøtte driften med udvikling og implementering til direkte gavn for vores kerneopgave.

Et sådan uddannelsesråd kan agere rettidigt i stedet for at se passivt til i årtier. Og hvis vi sikrer en international repræsentation, undgår vi risikoen for at blive hjemmeblinde.

Med input fra lande, der har en anden opbygning af uddannelsesstrukturen, end vi har i Danmark, får vi friske øjne på det, vi gør, og det, vi har gjort i mange år. Det vil gavne alle partier. 

Hvis Danmark skal være verdens bedste land på uddannelsesområdet, kræver det, at vi tør ændre nogle af de grundlæggende strukturer, som ikke længere fungerer.

Samtidig skal der inviteres flere ind med repræsentation af eksperter fra både indland og udland, aftagerinstitutioner, erhvervsliv, elever, studerende og deres familier. Kun på den måde kan vi skabe en stærkere uddannelsessektor, hvor flere lykkes og flere hænder kommer ud og gør gavn.

Rettelse 22. juni 2023 klokken 13.06: I en tidligere version af indlægget fremgik det, at der ville kunne spares en milliard kroner. Den kilde, som skribenten baserer sin argumentation på, siger imidlertid en halv milliard. Altinget beklager fejlen.