Aktører: Flere erhvervsskoleelever skal læse videre

ERHVERVSSKOLER: Et fåtal af eleverne på landets erhvervsskoler vælger at læse videre, efter de har fået svendebrevet i hånden. Problematisk, lyder det fra erhvervsskolerne og tænketanken DEA, der nu vil have øget fokus på området. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig og vil have mere vejledning til eleverne.
Placeholder image
Danske Erhvervsskoler og DEA vil have flere erhvervsskoleelever til at tage en videregående uddannelse. Foto: Colourbox.com
Flere erhvervsskoleelever skal have en videregående uddannelse, og derfor er der brug for en styrket vejledning og et større fokus på de studieforberedende kompetencer. Det er meldingen fra en flere erhvervsskoleaktører, efter nye beregninger har vist, at kun omkring hver 14. erhvervsskoleelev vælger at fortsætte studietilværelsen på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller universitet.

"Der er for få, som læser videre, og derfor skal der mere fokus på, at man kan bruge erhvervsuddannelserne til at tage en videregående uddannelse. Det vil også kunne løfte uddannelserne og tiltrække flere ressourcestærke elever," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, som møder opbakning fra Magnus Balslev Jensen, konsulent hos tænketanken DEA.

"Der er alt for få, der bruger en praktisk ungdomsuddannelse til at læse videre. Det er et problem, for virksomhederne efterlyser ofte folk med en faglært baggrund, der også har en videregående uddannelse," siger han.

Lille stigning siden 2001
Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank, som Altinget | Uddannelse har udarbejdet, var blot 6,7 procent af erhvervsskoleeleverne fra 2009 i gang med en videregående uddannelse godt to år efter, de havde forladt skolen. I 2001 lå tallet på 5,7 procent, så det har været en mindre stigning i det seneste årti. Ifølge ministeriets tal læser 2,3 procent en kort videregående uddannelse, mens 4,4 procent tager en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Ser man derimod på eleverne fra de gymnasiale uddannelser, så var 72 procent af dem i gang med en videregående uddannelse to år efter, huen var kommet i hus. Her er der dog tale om en stor stigning i forhold til 2001, hvor den tilsvarende procentsats lå på 55,9.

Flere erhvervsskoleelever skal tage en videregående uddannelse, og derfor skal der mere fokus på, at man kan bruge erhvervsskolerne til at læse videre. Det vil også kunne løfte uddannelserne og tiltrække flere ressourcestærke elever.

Lars Kunov, Direktør for Danske Erhvervsskoler

En del af forskellen kan forklares ved, at de gymnasiale uddannelser er studieforberedende og derved tiltrækker unge, der i forvejen har tanker om at læse videre. Derudover vælger en stor del af erhvervsskoleeleverne at gå direkte ud på arbejdsmarkedet, efter de har afsluttet uddannelsen, og derfor kan der gå år, før de i givet fald vender tilbage til skolebænken.

Mere fokus på vejledning
Noget tyder dog på, at de unge gerne vil læse videre.

Ifølge et survey, som Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) lavede i 2011, så svarede godt halvdelen af de 7.000 adspurgte erhvervsskoleelever, at det var vigtigt for dem, at man kunne læse videre. Derfor bliver man i højere grad nødt til at oplyse de unge på erhvervsskolerne om, at de har muligheden for at tage en videregående uddannelse, mener Arnt Vestergaard Louw, Ph.d.-studerende ved Center for Ungdomsforskning.

"Både UU-vejlederne og vejlederne på erhvervsskolerne skal blive bedre til at fortælle om videreuddannelsesmuligheder. Derudover skal erhvervsskolerne blive bedre til at bruge rollemodeller, som de unge kan spejle sig i," siger han.

Øget vejledning møder opbakning hos DEA.

"Vi skal have tydeliggjort, at en erhvervsuddannelse ikke er afslutningen på ens uddannelsesrejse. Det er blot første skridt ligesom med de gymnasiale uddannelser," siger Magnus Balslev Jensen.

Eux til alle
Det er dog ikke nok, siger Lars Kunov, som mener, at flere unge skal kunne få studiekompetencer på erhvervsuddannelserne. Siden 2011 har man på 20 af erhvervsuddannelserne kunnet tage tage det såkaldte eux-forløb, hvor man udover de erhvervsfaglige kompetencer også får en gymnasial eksamen på linje med for eksempelvis stx eller htx. Det skal udbredes til alle erhvervsuddannelser, mener Lars Kunov.

"Vi bliver nødt til at ændre radikalt på uddannelserne, så erhvervsuddannelserne kan blive et reelt alternativ til de gymnasiale uddannelser," siger han.

Man skal dog være påpasselig med, hvordan man gør det, understreger Arnt Vestergaard Louw fra DPU.

"Der skal tænkes mere studieforberedende ind i erhvervsuddannelserne. Men en af styrkerne ved erhvervsskolerne er, at de tiltrækker elever, der er glade for praktisk og anvendelsesorienteret arbejde, og det skal man ikke give køb på," understreger han.

Antorini: Alle skal kende til eux
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig med aktørerne om, at flere erhvervsskoleelever skal læse videre. Derfor er det også noget, hun vil have fokus på, når man i løbet af foråret 2013 går i gang med at forny erhvervsuddannelserne. Arbejdsmarkedets parter skal i løbet af foråret komme med anbefalinger til, hvordan eleverne kan opnå et højere fagligt niveau og få styrkede studiekompetencer.

"Derfor venter jeg på at høre, hvad parterne forslår," siger ministeren.

Hun vil samtidig gerne sikre, at flere unge bliver bevidste om, at de kan tage eux. Hun vil dog ikke love, at den vil blive udbredt til alle erhvervsuddannelserne.

"Jeg ville ønske det, men man må ikke glemme, at eux også har et praktikforløb, og derfor bliver arbejdsgiverne nødt til at åbne for praktik til eux-eleverne. Men jeg vil opfordre til, at der kommer eux på det merkantile område," siger Christine Antorini.

Regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse i år 2020. Men ifølge børne- og undervisningsministeren har man ikke har taget stilling til, hvor mange fra henholdsvis de gymnasiale og erhvervsuddannelserne, som skal læse videre.

"Det aller vigtigste er, at uanset om de vælger en gymnasial eller erhvervsuddannelse, så er der en mulighed for, at man kan tage en videregående uddannelse. Det er der mange, der ikke ved," siger ministeren.

Omtalte personer

Christine Antorini

Administrerende direktør, LIFE Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Lars Kunov

Direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser