Forening: Uretmæssige anklager fra S-ordfører

Af Anette Lind og Christian Wadskov
Henholdsvis næstformand og bestyrelsesmedlem, foreningen Folkeskoleforældre

Børne- og undervisningsordfører Annette Lind (S) udtalte sig på Altinget i december i et debatindlæg, hvor hun nævnte, at eleverne trivedes, og hun anvendte bl.a. trivselsmåling og karakterer som udtryk for, at folkeskolereformen ikke påvirkede eleverne negativt, selvom ”onde tunger påstod det modsatte” ifølge Annette Lind.

I foreningen Folkeskoleforældre, som repræsenterer menige folkeskoleforældre og har over 1600 medlemmer, er virkeligheden helt anderledes – ud fra de historier, vi mødes af fra forældre til børn i folkeskolen.

Annette Lind (S) kom med flere postulater i sit indlæg, hvor vi må konstatere, at de enten er selektive eller direkte misvisende. Vi vil begrunde med udgangspunkt i officielle undersøgelser og rapporter:

Måske forveksler Annette Lind (S) dem, der handler ondt, med dem der bringer ondt nyt? Måske er hendes egen handling ond, fordi hun afviser kritik og bekymring som ”onde tunger”, og dermed ikke får handlet politisk på problemer?

Anette Lind og Christian Wadskov
Henholdsvis næstformand og bestyrelsesmedlem, foreningen Folkeskoleforældre

Trivsel er ikke blevet bedre med skolereformen
Annette Lind skrev: ”Vi er glade for, at trivsel for børn og unge er et område, som har fået lov til at fylde endnu mere med de nye rammer for folkeskolen” og ” Men de første spæde tegn på, om eleverne nu bliver bedre og trives ordentligt, er netop blevet fremlagt. Og her er der bestemt positive tegn.”

Men det er stik imod fakta:

En undersøgelse fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) for 2015 viste:

Andel elever, der føler sig trætte tit/altid:

• 18,9% elever i 0-3. klasse – dette svarer til 42.685 elever
• 20% elever i 4-6. klasse – dette svarer til 33.026 elever
• 39,3% elever i 7-10. klasse – dette svarer til 65.866 elever
• Dette svarer samlet til, at 141.577 elever tit/altid er trætte

En sammenligning mellem DCUM 2014 og DCUM 2015 viser, at elever i 4-6. og 7-10. kl. oplever større træthed, surhed og er mere kede af det. Dette ses i form af stigninger fra 1 – 4 procentpoint. Der ses altså en negativ udvikling fra 2014 til 2015. Her kan det undre, at ministeriet har valgt at fjerne disse svarkategorier fra ministeriets egen undersøgelse, som skal erstatte DCUM’s fremover. Konsekvensen er, at elever ikke længere spørges om dette, hvilket er problematisk.

Ud fra ministeriets egen undersøgelse fra foråret 2015 kan der udledes, at:

Andel elever, der tit/meget tid har ondt i hovedet er:

• 18.078 for elever i 0-3. klasse
• 56.788 for elever i 4-9. klasse

Dette svarer samlet til, at 74.866 elever tit/meget tit har ondt i hovedet

Andel elever, der tit/meget tid har ondt i maven er:

• 13.560 for elever i 0-3. klasse
• 26.634 for elever i 4-9. klasse

Dette svarer samlet til, at 40.194 elever tit/meget tit har ondt i maven.

En analyse af DCUM historisk for 0-3. klasserne fra 2009-2015 viser en stigning på 51% for elever, der har ondt i maven tit/nogle gange – med et stabilt niveau frem til 2012/2013, hvorefter den steg kraftigt.

Stigning i fravær
Af ovenstående fremgår det altså faktuelt, at der ikke er tale om positive tegn, men modsat.

Annette Lind skrev desuden: ”Nye tal viser, at elevernes fravær har været stabilt i reformens første år. Også her har en negativ debat forsøgt at påpege det modsatte.”

Men dette er ikke korrekt, for fakta viser noget andet:

Ifølge ministeriets egen undersøgelse af elevfravær kan udledes, at 33% af kommuner oplever et stigende sygefravær, og 48% kommuner oplever et stigende ikke-godkendt fravær.

Desuden afspejler fraværsundersøgelsen ikke delvist fravær. Der er derfor et stort mørketal: Elever, der af forskellige grunde er nødsaget til at gå hjem før skoledagens ophør, optræder ikke i statistikken. Undersøgelsen viser heller ikke fravær efter sommerferien, hvor folkeskolereformen blev fuldt implementeret.

Fagprofessionelle har også udtrykt bekymring om elevers trivsel efter sommerferien 2015: Blandt andet Formand for Danske Børnelægers Organisation i Danmark, Morten Gervil, Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, Birgitte Larsen, formand for Stressforeningen, Skolepsykolog og børnelæge Lisbeth Lenchler-Hübertz har udtalt, at man ser et stigende antal børn, som mistrives i forbindelse med reformen og den længere skoledag.

Vi oplever også, at et stigende antal forældre henvender sig til Folkeskoleforældre med beretninger om børn, hvis trivsel er væsentligt forringet efter sommerferien 2015.

Af ovenstående fremgår det faktuelt, at der er øget sygefravær i 33% af kommunerne, og 48% af kommunerne oplever et øget ikke-godkendt fravær. Det er ikke udtryk for ”debat”, men kan udledes af ministeriets egen undersøgelse. Tillige udtrykker flere fagprofessionelle alvorlig bekymring for elevers trivsel, dette er heller ikke ”debat”, men fagprofessionelles faglige vurdering.

Annette Lind skrev endvidere: ”Vi kan se, at der er en generel karakterstigning i elevernes afgangsprøver.”
Men folkeskolens afgangsprøve 2015 var præget af massive problemer, og det blev opdaget, at der havde været fejl i digitale prøver siden 2007, hvorefter STIL (Styrelsen for IT og Læring) måtte iværksætte feberredninger bl.a. ved at ændre i omsætningstabeller og lade nogle elever gå op to gange – først digitalt, derefter ved papirprøve. At bruge dette som argument får os til at overveje, om Annette Lind overhovedet har fulgt med i, hvad der sker i virkeligheden. Dette er bekymrende, især med tanke på at (S) havde regeringsansvaret på daværende tidspunkt.

Berettiget kritik betegnes som ondskab
Annette Lind (S) Børne- og undervisningsordfører skrev ”onde tunger” flere gange i sit debatindlæg, eksempelvis ”selvom onde tunger påstår det modsatte” – ”Selvom onde tunger forsøger at give et andet og mere dystert indtryk, er det konklusionen.”

Hvis man slår vendingen ”Onde tunger” op på ordnet.dk får man ordforklaringen:
”som søger at tilføje andre smerte, skade eller lidelse”. 

Mener Annette Lind (S), at dem, der udtaler sig alt andet end positivt om folkeskolereformen har ”onde tunger”?

Hvad er det egentlig udtryk for, at omtale kritikere som ”onde tunger”?

Retorisk kan det være udtryk for, at eventuel kritik og eventuelle kritikere bliver placeret i en kategori som ”onde”, idet de forsøger at ”tilføje andre smerte, skade eller lidelse”. Konsekvensen af dette vil blive, at alle, som udtaler sig kritisk om folkeskolereformen er ”onde”. Hvem ønsker at lytte til ”onde” mennesker?

Faktuelt kan vi i Folkeskoleforældre konstatere, at der er massive problemer, som en ansvarlig politiker ikke bør sidde overhørig. Men oplever vi det? Nej, vi oplever det modsatte.

Hvornår vågner politikerne?
Måske forveksler Annette Lind (S) dem, der handler ondt, med dem der bringer ondt nyt? Måske er hendes egen handling ond, fordi hun afviser kritik og bekymring som ”onde tunger”, og dermed ikke får handlet politisk på problemer?

Hvis dette er udtryk for en generel tendens indenfor det politiske område, får det vidtrækkende konsekvenser:

• Politikere søger kun at fortælle en historie, som understøtter deres egen dagsorden, frem for at anerkende, at der er andre vinkler og fakta, som er ligeså korrekte
• Politikere benægter eller fornægter problemers omfang
• Politikere angriber kritikere som ”onde”
• Politikere lukker af for kritik ned gennem systemet og dermed mulighed for at få korrekt og fyldestgørende information om, hvordan virkeligheden opleves hos befolkningen
• Afstand mellem politikere og den virkelighed, som opleves af befolkningen, bliver større og større

Vi ville ønske, at dette debatindlæg ikke var nødvendigt. Vi ville ønske, at vore børn trivedes i folkeskolen. At vore børn ikke havde ondt i hovedet, ondt i maven, eller viste tegn på mistrivsel. Vi ville også ønske, at vore børn kunne gå i skole med høj faglighed og trivsel og fortsat have tid og overskud til fritidsinteresser. Men sådan er det ikke for alle. Faktisk ikke for mange. Spørgsmålet er, hvor mange der skal til, før politikerne vågner op? 1.000 – 10.000 – 100.000 eller flere?

Vi ville også ønske, at vore politikere tog faktuel information alvorligt, frem for at anklage for ”onde tunger”, og påtog sig deres ansvar. Politiker betyder som bekendt ”folkets tjener”.

Slutteligt vil vi indbyde Annette Lind (S) og andre interesserede til at studere vores nyligt afsluttede undersøgelse blandt forældre til 1.000 skoleelever. Særligt foreslår vi, at kommentarerne fra forældrene læses højt for at blive præsenteret for ”virkelighedens tunger”. Undersøgelsen kan hentes her