Forsker efter fem års EUD-forskning: EUX’en skal ændres for at nå de politiske mål
MIDTVEJSSTATUS: Hvis det skal lykkes at få 30 procent til at tage en erhvervsuddannelse i 2025, kræver det ændringer af EUX-uddannelsen. Problemerne med EUX’en bør adresseres politisk og modellen gentænkes, vurderer forsker.
Simon Lessel
RedaktørEUX’en har potentialet til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. For idéen med uddannelsen er rigtig god. Men modellen bør gentænkes, hvis potentialet skal indfries.
Peter Koudahl
Seniorforsker, Vive
Med reformen af erhvervsuddannelserne fra august 2015 blev et politisk flertal enigt om følgende mål for erhvervsuddannelserne:
- Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020. Den andel skal stige til mindst 30 procent i 2025.
- Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.
I 2019 søgte 20,1 procent ind på en erhvervsuddannelse, mens 72 procent valgte gymnasiet.
Hvis det skal lykkes at indfri de politiske målsætninger om, at 30 procent af grundskoleeleverne i 2025 skal påbegynde en erhvervsuddannelse, kræver det markante ændringer af EUX-uddannelsen.
Sådan lyder et af hovedbudskaberne fra seniorforsker Peter Koudahl fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.
Han har siden reformens ikrafttræden i august 2015 stået i spidsen for den gruppe af forskere, der har fået til at opgave at besvare spørgsmålet: Virker reformen af erhvervsuddannelserne?
Og hvis svaret på det spørgsmål skal ende med at blive et ja, kræver det, at EUX’en, der kombinerer en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, ændres, forklarer Peter Koudahl.
Uddannelse
