Forskere gennemhuller PISA-undersøgelserne

PISA: To danske forskere blotlægger i en ny bog omfattende fejl og mangler i PISA-undersøgelserne. Enkelte dele af PISA er ”til grin”, siger den ene forfatter.

Hvis PISA-undersøgelserne var lavet af en studerende, ville Peter Allerup bede vedkommende gå hjem og skrive dem om.

Peter Allerup, der er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, har sammen med lektor emeritus ved Københavns Universitet Inge Henningsen nemlig gået undersøgelserne efter i sømmene.

Det er blevet til bogen ’PISA – matematik’, hvor konklusionen er klar: PISA-undersøgelserne er ikke meget værd.   

”Indenfor vores firkantede videnskabelige mure siger vi, at PISA ikke har prædiktiv validitet – altså evnen til at bruge resultaterne fremadrettet. Det kan ikke bruges til at forudsige noget som helst om, hvad børn kan eller ikke kan senere hen,” siger Peter Allerup og tilføjer:

”Man må derfor spørge sig selv, hvorfor hulen man så laver undersøgelsen. Er det bare til daglig underholdning og sammenligning skolerne imellem? Er det bare et fastelavnseventyr?”

”Mildest talt til grin”
En af de helt oplagte mangler ved PISA er ifølge Peter Allerup og Inge Henningsen, at statistikkerne bag jonglerer med tal – uden at medregne virkeligheden.

Det kommer til udtryk i undersøgelsernes karakteristik af elever med svage færdigheder. Her lyder vurderingen for de danske elever eksempelvis, at 17-18 procent er såkaldt funktionelle analfabeter.

Den procentdel er ifølge Peter Allerup ”fuldstændig tilfældig”.

”Det er et politisk fif at kalde dem funktionelle analfabeter, som ikke er i stand til at klare en ungdomsuddannelse. Snittet på 17-18 procent er uden pædagogisk eller faglig dækning. Beskrivelserne af, hvad funktionelle analfabeter ikke kan, er mildest talt til grin.”

Hvorfor?

”De har ikke rod i fagdidaktiske overvejelser.”

Beviset ligger ifølge Peter Allerup og Inge Henningsen i den forskning, de præsenterer i ’PISA – matematik’. Her har de nemlig fulgt PISA's funktionelle danske analfabeter over en årrække.

25 procent af dem havde 4,5 år efter PISA-kategoriseringen en studentereksamen, siger Peter Allerup.

”Bemærk, at det er en studentereksamen. Den politiske påstand er, at de ikke kan tage en ungdomsuddannelse. Studentereksamen er en af de mest bogligt krævende af dem.”

”Masser af fejl”
Ifølge forskerne er PISA-undersøgelserne generelt fyldt med deciderede fejl.

En af ”de mest underholdende” er ifølge Peter Allerup, at PISA-statistikkerne hugger en hæl og klipper en tå, når de udarbejder analyser.

”PISA har et hovedfag i hver cyklus. Hvis det er i matematik, får 4.000 elever fx en matematikprøve. Men gruppen deles i to, hvor 2.000 får en læseprøve og 2.000 får en såkaldt science-prøve. Men minsandten om den internationale data ikke viser, at alle elever har svaret på begge prøver,” siger han og forklarer, hvordan det hænger sammen.

”Man gætter på, hvad eleverne ville have fået i den prøve, de mangler at tage. Resultatet i den ene prøve bruges til at gætte på, hvordan de ville klare sig i den anden. Det lægger man ind som værdi i databanken. Men det er jo snyd og bedrag. Snyderi hedder på teknisk sprog imputation. OECD imputerer de manglede værdier.”

Ingen sammenhæng mellem investering og resultat
I arbejdet med bogen er Peter Allerup og Inge Henningsen samtidig stødt på overraskende fund, som de endnu ikke har undersøgt færdige.

Det mest bemærkelsesværdige er ifølge Peter Allerup, at der øjensynligt ikke er sammenhæng imellem uddannelsesinvesteringer og gode testresultater i PISA.

”Jeg har kigget på, hvad det koster at uddanne en skoleelev i alle de lande, som deltager i PISA. Det har overrasket mig, at der overhovedet ikke er sammenhæng imellem investeringen i den enkelte elev og det udbytte, vi måler med PISA i 9. klasse. I langt de fleste lande har omkostningerne per elev intet at gøre med præstationerne i PISA,” forklarer han.

Hvordan kan det være?

”Det undrer mig. Vi er ikke kommet videre med det. Det viser bare, at når man flyver lidt op i luften og ser det hele fra oven, så kan man få øje på pudsige ting.”

Forlaget MATEMATIK og DPU, Aarhus Universitet, arrangerer 8. maj en konference, som tager udgangspunkt i Peter Allerups og Inge Henningsens bog. Konferencen løber af stablen fra kl. 10.00-16.00 på Campus Emdrup, 2400 København NV.

Forrige artikel Løkke om professor-kritik: Bliver træt i hovedet Løkke om professor-kritik: Bliver træt i hovedet Næste artikel Unge frivillige skal løfte de svageste skolebørn fagligt Unge frivillige skal løfte de svageste skolebørn fagligt