Forskere: Den nye læreruddannelse spiller fallit på teknologiforståelse

På europæisk plan sker der i øjeblikket en massiv investering i digitale kompetencer til børn og unge. Det sker i erkendelse af, at vi alle skal have digitale kompetencer for at kunne begå os som frie, demokratiske borgere i en digital samtid.

Kun Danmark og Albanien halter håbløst bagefter. Det til trods for, at Danmark kraftigt har præget det rammeværk, der anvendes som målestok for inklusion af digitale kompetencer i hele Europa.

Med en uambitiøs nærmest stedmoderlig teknologiforståelse i udkastet til en bekendtgørelse for den nye læreruddannelse risikerer vi at fastholde vores position som den europæiske agterlanterne.

Hvis kommende generationer af lærere ikke tilegner sig substantiel viden om digitale teknologier og deres konsekvenser, så koster det for vores børn og unges trivsel og demokratiske medborgerskab.

Teknologien mangler på skoleskemaet

I øjeblikket er et udkast til en ny bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (læreruddannelsen) i høring. Dette udkast er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale ”En ambitiøs læreruddannelse tæt på folkeskolen og til gavn for folkeskolen”.

I det brede forlig bag aftalen var der en opmærksomhed på, at teknologiforståelse skal have en central plads i læreruddannelsen, og derfor er det beskrevet, at teknologiforståelse skal ”prioriteres i grundfagligheden.” I det udkast til en bekendtgørelse, der nu er sendt i høring, indgår ordet teknologiforståelse imidlertid slet ikke.

Det, der kommer tættest på, er, at i faget pædagogik og almendidaktik, som er et ud af tre fag i lærerens grundfaglighed, nævnes teknologisk udvikling i “Dannelsens og læringens betingelser og indhold i lyset af samfundsmæssige forhold som for eksempel teknologisk udvikling, klimaforandringer og ulighed”.

Undervisere i pædagogik og almendidaktik vil altså helt kunne fravælge teknologiforståelse til fordel for andre relevante temaer som klimaforandringer, ulighed, anden teknologisk udvikling eller et helt fjerde samfundsmæssigt forhold.

Konsekvensen er, at digital teknologiforståelse på læreruddannelsen også i fremtiden vil være for de ganske få. Dermed kan vi ikke sikre, at alle børn og unge uanset postnummer vil få en fagprofessionel undervisning i teknologiforståelse.

Siden 2018 har danske professionshøjskoler og universiteter udviklet og eksperimenteret med teknologiforståelse som fag og faglighed i skole og læreruddannelse. I folkeskolen afprøvede 46 skoler over hele landet teknologiforståelse i tre år, og evalueringen viste, at lærerne opfattede fagligheden som relevant og motiverende for eleverne.

Tilsvarende har landsdækkende og regionale forsøg med teknologiforståelse på læreruddannelsen vist et stort potentiale og en stor relevans for teknologiforståelse.

Udfordrer ligeværd og demokrati

Fælles for forsøgene i skole og læreruddannelse er til gengæld også, at både lærere og undervisere har opfattet teknologiforståelse som noget nyt og vanskeligt, fordi de ikke har haft undervisningskompetence i faget - fuldstændigt ligesom en lærer, der prøver at undervise i matematik uden selv at være matematiklærer.

Uden professionelle lærere vil de færreste børn have modstandskraft til selv kritisk og konstruktivt at kunne begå sig i det digitale

Hvis vi skal have teknologiforståelse i skolen, er det derfor helt essentielt, at lærerstuderende undervises i teknologiforståelse på læreruddannelsen. Læreruddannelsen har en særligt stor betydning for børnenes teknologiforståelse, fordi læreruddannelsen sætter målestok for vores børns kompetencer langt ud i fremtiden. Hvis vi fejler nu, fejler vi altså for flere generationer.

Konsekvensen ved en læreruddannelse med en stedmoderlig teknologiforståelse til kommende lærere vil være markante. Vi forudser, at digitale teknologier vil udfordre folkeskolens og børnenes muligheder for ligeværd og demokrati. Uden teknologiforståelse til alle, vil vi opleve en stigende polarisering gennem et digitalt A- og B-hold blandt vores børn og unge.

Vi forudser også, at nye teknologier til stadighed vil dukke op og udfordre børnenes privatliv, dannelse og uddannelse. Uden professionelle lærere vil de færreste børn have modstandskraft til selv kritisk og konstruktivt at kunne begå sig i det digitale.

Dertil kommer, at folkeskolen også i fremtiden vil svinge som et pendul mellem store teknologioptimistiske investeringer i uhensigtsmæssige, digitale teknologier og teknologiforskrækket berøringsangst overfor digitale teknologier og skærmforbud.

Meningsfulde liv med digital teknologi

Når Uddannelses- og Forskningsministeriet skal revidere de første streger i bekendtgørelsen, har vi følgende anbefalinger til en ambitiøs læreruddannelse, som også rækker ud i en digitaliseret samtid og fremtid:

For det første at alle lærerstuderende skal have teknologiforståelse som en selvstændig og obligatorisk del af lærerens grundfaglighed.

For det andet at nogle lærerstuderende skal kunne specialisere sig til at kunne undervise i teknologiforståelse som et fag i skolen.

For det tredje at alle lærerstuderende skal have mulighed for at arbejde med teknologiforståelse som del af deres øvrige undervisningsfag som eksempelvis matematik og dansk.

For det fjerde at professionshøjskolerne skal prioritere forskning og undervisningsudvikling i teknologiforståelse i både læreruddannelse og skole.

Og for det femte at professionshøjskoler og universiteter skal udvikle den danske teknologiforståelsesfaglighed på tværs af alle uddannelsesniveauer.

Vi imødeser med forventning en revideret udgave af udkastet til en ny læreruddannelse, så den afspejler de digitale ambitioner, som danske børn og unge berettiget kan have i forhold til at erhverve sig kompetencer til at kunne leve gode og meningsfulde liv med digital teknologi.