Debat

Forskningschef: Corona har lært os at understøtte de sider af skolen, som ikke altid kan kvantificeres

Coronakrisen har lært os noget af det, vi godt vidste i forvejen. Nemlig at de fysiske og sociale fællesskaber ikke kan digitaliseres. Men vi har også lært, at vi skal understøtte de fag, der ikke altid kan kvantificeres. Det er her, eleverne kan gå på opdagelse i verden, skriver Andreas Rasch-Christensen.

Skolens fag skal udfolde sig, når eleverne sammen med andre går på opdagelses i verden inden og uden for skolens mure. Derfor skal vi understøtte de sider af skolen, som ikke kan kvantificeres, skriver Andreas Rasch-Christensen.
Skolens fag skal udfolde sig, når eleverne sammen med andre går på opdagelses i verden inden og uden for skolens mure. Derfor skal vi understøtte de sider af skolen, som ikke kan kvantificeres, skriver Andreas Rasch-Christensen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Andreas Rasch-Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget sætter med rette fokus på de gode erfaringer, som vi kan videreføre i uddannelsessystemerne post-corona. Nedlukning af dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har gjort livet surt for mange børn, unge og voksne.

Alligevel er der løbende blevet peget på positive sider af online undervisning, nødundervisningens fleksible rammer og udelivets lykkesagligheder.

Fællesskaber kan ikke digitaliseres

Det vigtigste, vi kan tage med os, er nok det, som vi godt vidste i forvejen. Uagtet, at der i perioden er blevet praktiseret god online undervisning, så kan de fysiske faglige og sociale fællesskaber ikke digitaliseres.

Skolens fællesskaber er i lige så stor udtrækning væsentlige for den faglige udvikling. Børn og unge lærer og dannes på andre måder, når de sammen med andre.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, Via University College

Der har været talt meget om børn og unges trivsel under nedlukninger og genåbninger. Decideret mistrivsel er næppe et ret velvalgt begreb i forhold til generelt at karakterisere, hvordan børn og unge har haft det. Nogle har været i mistrivsel, og dem skal vi være særlige opmærksomme på.

For de fleste vedkommende har det dog snarere haltet med motivationen, og de har savnet deres venner og veninder samt de professionelle voksne, der har så stor betydning for deres faglige og dannelsesmæssige udvikling.

Relationer er vigtige for den sociale udvikling

Savnet forsvinder, når skoler genåbnes, men betydningen af de faglige og sociale fællesskaber består. Op til skolernes forskellige genåbningsfaser er man ofte blevet efterladt med det indtryk, at det fortrinsvis drejer sig om at høste en trivselsmæssig gevinst. Det gør det selvfølgelig også.

Fællesskaberne og de gode relationer er vigtige for børn og unges velbefindende og sociale udvikling.

Skolens fællesskaber er i lige så stor udtrækning væsentlige for den faglige udvikling. Børn og unge lærer og dannes på andre måder, når de sammen med andre. Også hvis det er nogle, der er anderledes end dem selv. Det er en af årsagerne til, at vi holder skole.

Det giver noget andet og mere, end hvis eleverne sidder for sig selv og løser opgaver. Det sidste lærer de også noget af, men ikke nok.

Temadebat: Hvad har Uddannelses-danmark lært af coronakrisen?

Online undervisning, mistrivsel og mere frihed til lærere og skoleleder. Coronakrisen har vendt op og ned på landets uddannelsesinstitutioner, men hvad har vi egentlig lært af det seneste år?

Hvilke udfordringer er blevet åbenbaret, og hvad skal vi tage med videre?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen
  • Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Ingrid Kjærgaard, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, Via University College
  • Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening

Elever skal kunne gå på opdagelse i verden

Visse sider af skolens fag har lidt mere end andre under nedlukningen. Det kan være eksperimenterne i fysik, samarbejdet med andre elever i matematikundervisningen, når parkeringspladsens areal og åens bredde skal måles eller skabelsen af familiefortællinger i historieundervisningen gennem inddragelse af lokalarkivet.

De sider af elevernes faglige udviklingen indfanges ikke altid gennem test og afgangsprøver. Det gør dem bare ikke mindre betydningsfulde.

Hvordan tager vi så ved lærer af de erfaringer? Det gør vi ved at huske os selv på, at skolens fællesskaber er funderet på fag og skal understøtte elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling.

Det sker ikke alene ved at give eleverne opgaver, som de skal løse, udprøve dem og give dem feedback. De sider er vigtige, men fagene skal også udfolde sig, når eleverne sammen med andre går på opdagelses i verden inden og uden for skolens mure.

Understøt fag, som ikke altid kan kvantificeres

De sider har helt uafhængig af covid-19 været presset ude eller måske taget for givet i iveren efter se efter meget snævre målbare tegn på elevers individuelle læring.

Det er godt, at vi har nationale og internationale test, og en vigtig side af skolens virke er at ruste eleverne til afgangsprøverne. Skolens faglige fællesskaber har dog også en værdi i sig selv.

Der åbner sig en anden verden for elever, hvis de kan læse, og de får andre oplevelser i naturen gennem naturfagenes erkendelsesformer. De lærer mere sammen med andre. Der er ikke altid, at det kan skal måles, men det er der, og det skal vi værne om.

Det stiller store krav til skolerne og kræver stort politisk mod at understøtte de sider af skolens fag, som der ikke altid kan kvantificeres.   

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00