Debat

Danske HF & VUC: Onlineundervisning kan løfte trivslen for særlige grupper

Onlineundervisningen har været en gave for en lang række kursister, der er blomstret op og har deltaget mere end i den fysiske undervisning. Derfor skal onlineundervisning indtænkes som en god mulighed for kursister med diagnoser, og undervisningen skal anerkendes som tidskrævende, skriver Pernille Brøndum.

Nogle kursister er blomstret op under onlineundervisningen under coronakrisen. Derfor er det oplagt at se på, om vi skal have mere onlineundervisning i de tilfælde, hvor det giver mening, skriver Pernille Brøndum.
Nogle kursister er blomstret op under onlineundervisningen under coronakrisen. Derfor er det oplagt at se på, om vi skal have mere onlineundervisning i de tilfælde, hvor det giver mening, skriver Pernille Brøndum.Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Pernille Brøndum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis der er en ting, vi har lært af lidt over et år med corona, så er det, hvor vigtigt fysisk fremmøde i skolen er. For nogle af vores kursister.

For mens trivslen uden tvivl er dalet for nogle, har hjemmeskole og onlineundervisning været en gave for andre. Det skal vi huske at tage med videre efter corona.

Kursister er blomstret op med onlineundervisning

På VUC’erne har vi en mangfoldig målgruppe. Blandt vores kursister er unge og voksne med forskellige diagnoser som autisme eller social angst. Især for mennesker med social angst kan det være en kamp at komme ud ad døren, og tanken om en skole fyldt med mennesker, kan betyde, at de slet ikke møder op.

Vi har set kursister, som ellers har kæmpet med skolen, blomstre op og været langt mere deltagende end i fysisk undervisning.  

Pernille Brøndum
Formand, Danske HF og VUC

Derfor har disse grupper oftere et højere fravær end andre. I hvert fald indtil nedlukningen trådte i kraft, og undervisningen flyttede hjem i deres stuer.

Under nedlukningen har denne gruppe i langt mindre grad skulle forholde sig til andre mennesker. De har kunne sidde hjemme i trygge og kendte omgivelser. Det har haft en stor betydning for deres trivsel.

Vi har set kursister, som ellers har kæmpet med skolen, blomstre op og været langt mere deltagende end i fysisk undervisning.

Derfor mener vi, at det vil være helt oplagt at kigge på, om vi skal have mere onlineundervisning i de tilfælde, hvor det giver mening.

Taxametret skal gentænkes

Som det er lige nu, er taxameteret markant lavere for onlineundervisning end for fysisk undervisning. Derfor ser nogle onlineundervisning som en spareøvelse, men vores erfaringer fra nedlukningen viser, at denne type undervisning har en meget klar styrke.

Set i lyset af de erfaringer, vi har fået under nedlukningerne, mener vi, at taxameteret skal gentænkes. I dag dækker taxameteret nemlig ikke de udgifter, vi har til onlineundervisning.

Skab bedre rammer for kursister med diagnoser

Vi ved, at der er et politisk ønske om at hjælpe dem, der har lidt flere udfordringer end gennemsnittet. Senest har folketinget vedtaget en ny aftale, der skal sikre bedre rammer for unge og voksne med funktionsnedsættelser eller psykiatriske diagnoser, så skolerne for eksempel kan tilbyde forlængede forløb på eksisterende uddannelsestilbud som hf og stx.

Temadebat: Hvad har Uddannelses-danmark lært af coronakrisen?

Online undervisning, mistrivsel og mere frihed til lærere og skoleleder. Coronakrisen har vendt op og ned på landets uddannelsesinstitutioner, men hvad har vi egentlig lært af det seneste år?

Hvilke udfordringer er blevet åbenbaret, og hvad skal vi tage med videre?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen
  • Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Ingrid Kjærgaard, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, Via University College
  • Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening

Hvorfor ikke udvide det med et tilbud om onlineundervisning for de grupper, der har ekstra gavn af det? Det vil være til stor gavn for de kursister, der har det svært med fysisk undervisning. De har typisk dårlige erfaringer med skolegang, og derfor har de brug for nogle succesoplevelser, så de får et bedre grundlag for at tage en uddannelse.

Hvis vi kan skabe nogle tryggere rammer for unge og voksne med for eksempel social angst, kan vi hjælpe dem godt videre. Behovet er der.

Lige nu er det kun 66 procent af de 18-årige med en diagnose eller handicap, der tager en uddannelse ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For hele gruppen af 18-årige er der 86 procent, der tager en uddannelse. Der er altså et enormt efterslæb for den første gruppe.

Hvis VUC’erne får nye muligheder for at skabe bedre betingelser og rammer for denne gruppe kursister, kan vi være med til at sikre, at de tager en uddannelse.

Derfor lægger vi op til, at politikerne tager vores erfaringer fra corona med videre og skaber endnu bedre rammer for unge og voksne med social angst og andre diagnoser, og samtidigt anerkender, at onlineundervisning er mindst lige så tidskrævende som fremmødeundervisning med en gentænkning af taxameteret for onlineundervisning. Sammen kan vi få endnu flere med.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00