Skoleelever: Her er tre gode erfaringer, vi skal tage med os fra coronakrisen

Jeg kan love jer for, at jeg ikke troede, at jeg gik ind til et år hvor corona ville blive mit allermest brugte ord. Et år som skulle have være brugt på at snakke om undervisningsmiljø, faglighed for alle, bevægelse og vejledning, blev til et år fyldt med genåbning, efterslæb og eksamenssnak.

Men det er alligevel nogle altafgørende snakke, for jeg tror og håber på, at dette år vil være skelsættende for den danske folkeskoles struktur og elevernes dannelse. Og vi skal selvfølgelig blive ved med at tage de afgørende snakke om coronaerfaringerne - helt indtil vi har den folkeskole, som vi ønsker os.

Jeg har taget udgangspunkt i forårets tidlige genåbning i 2020, og her er der beskrevet nogle ting, som jeg finder vigtige for vores fremtidige dialog om skolen.

Her er der tre gode erfaringer fra den tidlige genåbning i foråret:

Færre elever i klasselokalet 

Specielt i indskolingen har jeg oplevet mange lærere, der har set et nedsat konfliktniveau blandt skolens mindste børn. Her lyder teorien, at de unge elever oplever en større ro, når de blandt andet er meget færre i et klasselokale og møder færre lærere på en normal skoleuge. 

Jeg har et håb om, at den indsats, de danske børn og unge har ydet og bliver ved med at yde, vil blive imødekommet med en forståelse for vigtigheden af deres stemme og deres ret til inddragelse.

Esther Vyff
Formand, Danske Skoleelever

En fortsættelse af klasser på 10-15 elever, der ugentligt kun møder et par lærere, er urealistisk, men jeg mener, at det giver os rig mulighed for at reflektere over vores kæmpe klasser på de 28-30 elever, som der ofte er på de større skoler. 

Et lavere konfliktniveau og dermed også roligere elever, der i højere grad kan koncentrere sig i timen, giver nu læreren mulighed for en sjovere, mere udfordrende og i langt højere grad varieret undervisning, der både er til gavn for elever og lærere.   

Brug af udendørs undervisning og bevægelse 

Personligt nåede mine sidste uger med undervisning i folkeskolen sit højdepunkt, da vi i matematik skulle ud og måle afstanden mellem træer ved hjælp af alternative matematiske metoder. En aktivitet som let kunne være lavet på tavlen, men grundet corona var anbefalingen fra ledelsen, at undervisningen så vidt som muligt blev rykket udendørs.  

Heldigvis havde jeg en kreativ lærer, og med den lille ændring i undervisningsstrukturen fik vi både energi, luft til hjernen og motion. En lille ændring der gjorde min dag meget bedre. Den lille ændring må aldrig glemmes når skolen vender tilbage til det gamle.

I folkeskoleloven står det sort på hvidt at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Gad vide om det lykkedes for nogle skoler at opnå det? Er der nogen elever i hele Danmark der bevæger sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af deres skoledag? 

Jeg har aldrig oplevet det. Men jeg håber og tror på, at vi snart, når skolen vender tilbage til det gamle, kan kombinere den udendørs undervisning med bevægelsen, for forskellen kan mærkes.  

Bedre indeklima 

Loven for undervisningsmiljøet på danske skoler bestemmer, at indeklimaet i klasserne skal være godt. Det er åbenbart op til fortolkning, for indeklimaet på de danske grundskoler er langt fra optimalt. Men nu med mobile håndvaske, konstant udluftning og færre elever i klassen er det fysiske undervisningsmiljø meget bedre. Ingen tung luft, lugt eller ulækre toiletter.

Selvfølgelig er det urealistisk og nok et drømmescenario, at hygiejnen fortsætter sin dominerende rolle i skolen, men jeg synes, det lægger op til, at vi nu kan revurdere, hvordan vi sikrer det bedste indeklima for alle elever. For den gode skoledag starter først, når man kan opholde sig i klassen uden ubehag.  

Elevernes holdning skal være en central del af skolen

Vi har snakket meget om fremtidens skole, og hvad vi kan lære af det sidste år. Jeg tror på, at den læringsproces og refleksion over året, der er gået, bestemt ikke er slut endnu.

Vi har en ungdom, der har siddet hjemme i ualmindelig lang tid, og jeg synes, de fortjener et ordentligt evalueringsarbejde, så vi sørger for, at både de unge, der blev påvirket af coronakrisen, og fremtidens unge, får den uddannelse og undervisning de ønsker sig.

Undervisningen kommer, som det ser ud lige nu, til at være under nødundervisningsbekendtgørelsen helt indtil november. Den har været god for den danske grundskole i en krisetid - men det er på tide, at vi vender tilbage til en ny og forbedret hverdag. Det dur ikke, at Danmark lukker op, men skolen står stille i krisen.

Jeg har et håb om, at den indsats, de danske børn og unge har ydet og bliver ved med at yde, vil blive imødekommet med en forståelse for vigtigheden af deres stemme og deres ret til inddragelse. Elevernes, børnenes og de unges meninger og holdninger skal være en central del af skolen og lokalsamfundet. For uden repræsentanter fra den målgruppe vil et samfund eller en skole aldrig blive for alle. 

Kære politikere. Her fik i elevernes syn på, hvad coronakrisens tidlige genåbnings-skole kan betyde for fremtidens folkeskole. Jeg håber, at I systematisk og ofte vil inddrage eleverne i udarbejdelsen af den nye virkeligheds skole. Elevernes stemme er klar - og her fik I vores ideer en gang til for Prins Knud.