Debat

Uddannelsesforbundet: Vi skal lære af corona-nedlukningens små hold og rammer for forberedelse

Coronakrisen har været ulidelig for unge på FGU, som allerede før krisen var ramt på motivationen. Men coronakrisen har lært os, at små undervisningshold kan give mere nærhed, og bedre rammer for lærernes forberedelse kan give bedre undervisningsforløb, skriver Hanne Pontoppidan.

De unge, der havde mulighed for at møde fysisk på skolerne under corona, oplevede hold med færre elever og dermed større nærhed og opmærksomhed, skriver Hanne Pontoppidan.
De unge, der havde mulighed for at møde fysisk på skolerne under corona, oplevede hold med færre elever og dermed større nærhed og opmærksomhed, skriver Hanne Pontoppidan. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hanne Pontoppidan
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er uden for al tvivl, at corona-nedlukning og nødundervisning i særlig grad har været hård for de unge, som i forvejen var udfordret af at finde lyst til skole.

De unge, som har brug for en mere praksispædagogisk tilgang eller skal undervises på et værksted, og for unge, hvor de sociale rammer i hjemmet ikke er til eget værelse, høj internethastighed og mindst én computer eller mobil per person i husstanden.

Med den viden er det indlysende, at de unge på FGU har været hårdt ramt af nedlukningen. Mange af dem var så udfordret på det faglige, sociale eller motivationen, at de helt havde opgivet uddannelse før FGU.

Her er der en anden pædagogisk tilgang, hvor det praktiske fylder meget i undervisningen ligesom arbejdet med relationerne (lærer/elev og elev/elev). 

Mit håb er, at man også politisk vil forholde sig til den værdi, der viste sig ved tættere relationer på små hold og vil sikre taxametre, der muliggør det.

Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet

Begge dele har stor betydning for elevgruppen og for deres mulighed for at genvinde motivationen, troen på sig selv og de grundlæggende faglige kompetencer, så de kan komme i gang og holde fast på en ungdomsuddannelse efter endt FGU.

Coronaperioden har været ulidelig for disse unge, og vi er nu, sammen med dem, i gang med at genopbygge det tabte, så vi kan fortsætte det gode arbejde, vi var så godt i gang med før nedlukningen.

Små hold giver mere nærvær

Heldigvis er der også positive erfaringer fra nedlukningen, som vi skal huske, når vi forhåbentlig snart kan lægge corona helt bag os. 

At nogle unge var sendt hjem, mens andre særligt pædagogisk eller socialt udsatte stadig var på skolerne, betød for de unge, der mødte fysisk på skolen, hold med færre elever, færre der skulle nås - og dermed større nærhed og opmærksomhed på den enkelte. 

Dét havde stor betydning for eleverne. Dén erfaring – små hold som et keyissue – skal vi tage med os.

Digital undervisning kræver ofte mere forberedelse

Også hvad angår lærerne, er der gode og dårlige erfaringer. Det var benhårdt at arbejde hjemmefra på fuld tid. Underviserne manglede og savnede også relationerne til de unge.

Temadebat: Hvad har Uddannelses-danmark lært af coronakrisen?

Online undervisning, mistrivsel og mere frihed til lærere og skoleleder. Coronakrisen har vendt op og ned på landets uddannelsesinstitutioner, men hvad har vi egentlig lært af det seneste år?

Hvilke udfordringer er blevet åbenbaret, og hvad skal vi tage med videre?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen
  • Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Ingrid Kjærgaard, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, Via University College
  • Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening 

De skulle fjernundervise elever, som er ekstra udfordret af den helt anderledes undervisningsform – samtidig med at de selv skulle omstille sig til den digitale læring. Erkendelsen er, at det kræver betydelig mere forberedelse og nemt fører til det grænseløse arbejde. 

Ydermere opstod den såkaldte hybridundervisning, hvor lærerne på samme tid skal undervise elever i klasserummet og bag skærmen. Jeg må advare skarpt mod den belastning, der ligger i dét.

Tid og rum til forberedelse

På plussiden oplevede underviserne bedre rammer for at kunne koncentrere sig om forberedelsen af undervisningen uden forstyrrelser fra elever eller kolleger.

De oplevede at få mulighed for at effektivisere deres tid. Og de oplevede frihed til at planlægge arbejdet, så det hang sammen for dem, så de fik lavet bedre undervisningsforløb til eleverne. 

Tid og rum til forberedelse uden forstyrrelser, og når læreren er frisk til det, er endnu et keyissue, der bør huskes. 

Vi skal sikre taxametre og fleksibilitet

Alle glæder sig til at komme tilbage til kolleger og kammerater, og heldigvis har politikerne besluttet, at man kan forlænge de unges tid på FGU ved behov. 

Mit håb er, at man også politisk vil forholde sig til den værdi, der viste sig ved tættere relationer på små hold og vil sikre taxametre, der muliggør det. Det ville betyde, at flere unge vil kunne gennemføre FGU’en – og en ungdomsuddannelse bagefter. Måske endda før man troede.

Desuden ser jeg frem til, at man i planlægningen - både på FGU og i andre skoleformer – vil medtænke værdien af, at lærere får fleksibiliteten til at forberede sig mere effektivt, når de har tiden og roen - og er friske til det.

Læs også

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion