FGU-elever: Coronakrisen har budt på mistrivsel, mislykket hjemmeundervisning og nedprioritering af elevdemokratiet

Over halvdelen af den tid, FGU har eksisteret, har uddannelsen været påvirket af corona - og det har sat sine spor. Under corona har vi følt os socialt afskåret uden at kunne bruge vores stemme som elever.

Efter genåbningen føler vi os sat tilbage og pressede over, om vi når at lære det, vi skal. Heldigvis er det udfordringer, vi kan løse og tage ved lære af.

Med større fokus på trivsel, anerkendelse af den praktiske undervisning og højere prioritering af elevdemokratiet kan vi sikre, at FGU kommer stærkere ud på den anden side af corona.

Vores trivsel skal på dagsordenen ude på skolerne

Mere end et år med corona har været med til at sætte unges trivsel på dagsordenen, og nogle mener, at vi som samfund er blevet bedre til at rumme og forstå sårbare og udsatte unge. Nu er det på tide, at den dagsorden også for alvor når ud på de enkelte FGU-skoler. 

På FGU er vi mange forskellige unge samlet, og vi har derfor også oplevet og reageret forskelligt på corona og på nedlukningen. Mens nogle af os har været ensomme og rastløse, har andre fundet ro og tryghed i hjemmeundervisning.

Derfor har vi også forskellige behov til genåbningen af skolerne. De behov er vi nødt til at tale om ude på skolerne, hvis vi vil sikre, at FGU fortsat rummer alle elever. Derfor er det vigtigt, at vi fremadrettet har fælles samtaler om trivslen.

Online undervisning kan ikke erstatte den fysiske

Corona har lært os, hvor vigtig den fysiske undervisning er - særligt på de hold, der arbejder med et praktisk håndværk. 

Det er bare nemmere at udføre den praktiske undervisning på de værksteder, der er beregnet til det. Med andre ord: Vi føler ikke, vi har fået det ud af undervisningen, som vi burde. 

14 FGU-elever
Se afsendere i faktaboks

Onlineundervisningen var langt fra optimal for de unge, der går på PGU-linjen. Selvom skolerne gjorde deres bedste for at gøre undervisningen relevant og meningsfuld, var den tydeligt en nødløsning.

På flere skoler havde vi for eksempel fælles undervisning på tværs af forskellige hold. Det var et stort problem, for de ting, vi lærte, gav ikke mening i forhold til det hold eller værksted, vi går på.

Også de undervisningsopgaver, vi fik online, var ikke optimale, når man som rigtig mange af os går på for eksempel Snedkerværksted, Ejendomsserviceværksted eller Sundhed og Omsorg. Det er bare nemmere at udføre den praktiske undervisning på de værksteder, der er beregnet til det. Med andre ord: Vi føler ikke, vi har fået det ud af undervisningen, som vi burde. 

Corona er blevet en undskyldning for nedprioritering af elevdemokratiet

Vi, vores lærere og skolernes ledelse har alle vist omstillingsparathed for en ny hverdag og nye undervisningsformer. Det har betydet omprioritering, og desværre er det gået ud over vores elevdemokrati.

På nogle skoler gik elevrådsarbejdet helt i stå og står stadig stille. På andre har elevrådene mødtes regelmæssigt online under nedlukningen, og det har betydet, at eleverne er blevet hørt og har haft indflydelse i en vigtig periode.

Elevrådene er med til at sikre vores stemme på skolen, og det er vores mulighed for at tage ansvar for, at vores læring og fællesskab kan fortsætte og fastholdes - også selvom vi sidder hver for sig derhjemme og kun kan ses online. Derfor skal elevrådene prioriteres meget højere, og så skal vi huske, at vi altså godt kan holde det ved lige med fælles digitale platforme og grupper.

Corona har udfordret FGU’en, men hvis vi vender udfordringer til læringer og sætter endnu større fokus på trivsel, praktisk undervisning og elevdemokrati, kan vi vinde meget og sikre en rummelig FGU.