Lærere: Skolen har brug for et større økonomisk løft efter coronakrisen

I snart halvandet år har corona-pandemien sat sit præg på undervisningen i landets folkeskoler. Det har haft konsekvenser ikke mindst for de elever, som i forvejen er udsatte. Og det har betydet både faglige og sociale udfordringer for alle elever.

Men krisen har også frisat og prioriteret ressourcer, så lærerne har kunnet bruge kræfterne på skolens kerneopgave: den gode undervisning.

Erfaringerne har været forskellige i forskellige dele af skoleverdenen, men vi skal alligevel forholde os til, hvilke erfaringer vi kan tage med videre og lære af, når folkeskolen er helt genåbnet.

Den gode undervisning i centrum

I forbindelse med den første nedlukning i det tidlige forår 2020 blev lærerne sat i en helt ny situation og måtte gentænke planlægningen, så undervisningen kunne foregå digitalt. Samtidig var der etableret nødåbning på skolerne, og store dele af specialundervisningen fungerede på almindelig vis.

Elever lærer og udvikler sig i et forpligtende klassefællesskab, og det vil kræve en stor indsats at samle op på det tab, som mange elever har oplevet uden det fællesskab.

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening

Den gradvise genåbning af folkeskolen var præget af øget brug af tolærerordninger, opdeling i mindre hold, kortere skoledage og undervisning ude. Dels for at begrænse risikoen for smitte, dels for at sikre eleverne maksimalt udbytte af den reducerede undervisning.

Lokale smitteudbrud betød store variationer i skolernes vilkår, og forskellige fysiske rammer gjorde, at man i vidt omfang kunne træffe lokale beslutninger om, hvordan undervisningen skulle organiseres. Midt i problemerne oplevede mange lærere en glæde ved at kunne fokusere på skolens kerneopgave.

Væk var stram målstyring, testning, kommunale prestigeprojekter og lange skoledage. I stedet kom den gode undervisning i centrum, og vigtige beslutninger om at sikre kvaliteten, kunne træffes lokalt. Midt i krisen gav det mening at tage det vigtigste først – og træffe beslutningerne dér, hvor de skulle føres ud i livet.

Svært at indhente det tabte

Der har været en høj pris at betale for nedlukningen af skolerne. De fag, som kræver særlige lokale forhold eller udstyr er blevet nedprioriteret. Det giver ikke mening at undervise via en skærm, hvis eleverne har behov for en symaskine eller en bunsenbrænder for at få udbytte af undervisningen.

Dertil har mange lærere udtrykt særlig bekymring for de elever, som i forvejen har været udfordret faglig eller socialt. Deres trivsel og faglige udvikling har været særligt udfordret. Og ikke mindst har fraværet af et velfungerende klassefællesskab været en udfordring for alle elever.

Det har været baggrunden for, at vi i Danmarks Lærerforening søsatte en kampagne under overskriften ”genstart”, hvor vi hilser eleverne velkommen tilbage til den genåbnede skole.

Elever lærer og udvikler sig i et forpligtende klassefællesskab, og det vil kræve en stor indsats at samle op på det tab, som mange elever har oplevet uden det fællesskab. Ligesom resten af samfundet slikker sårene efter corona, bliver det også en udfordring for folkeskolen at indhente det tabte.

Større økonomisk løft

Med den seneste politiske aftale imødekommer et bredt flertal i Folketinget en række af de ønsker, vi som lærere og ledere har efterspurgt i kølvandet på coronakrisen. Blandt andet giver aftalen frihed til, at den enkelte skole kan konvertere de understøttende undervisningstimer til for eksempel timer, hvor der er to lærere i klasserne.

I en netop afsluttet medlemsundersøgelse blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening peger otte ud af ti lærere på, at muligheden for at konvertere UUV-timer til tolærerordninger vil medvirke til en god genstart af folkeskolen.

Ud over muligheden for at bruge ressourcerne fra UUV-timerne anderledes, kan skolerne undlade at bruge tid på at lave elevplaner og på kvalitetsrapporter. En række af de erfaringer, lærerne gjorde under coronakrisen, er dermed adresseret politisk. Tak for det.

Tilbage står, at folkeskolen stadig har behov for et større økonomisk løft for at bringe eleverne tilbage på sporet fagligt og socialt. Og at erfaringerne fra coronaskolen bliver en del af grundlaget for de permanente ændringer af folkeskoleloven, som undervisningsministeren har varslet.