Forstander: Modigt at stille spørgsmål ved reformbehov

Af Karsten Holm Jensen
Forstander på Østfyns Produktionsskole

Det er modigt, når fire forstandere på Altinget 28. april 2017 stiller spørgsmål ved ikke bare nødvendigheden af, men også det hensigtsmæssige i en ny stor reform-amok på det uddannelsesforberedende område.

Med deres indlæg går de mod tidens trend, hvor stort er godt, men større bedst, og hvor der næsten per automatik dømmes hængerøv, hvis man ikke lige er omstillingsparat og med på den næste reform.

Men der er brug for ”Rasmus modsat”, og der er brug for ”den lille drengs blik på kejserens tøj”. Det er værd at stoppe op og lytte, når fodfolket siger reformautomatikken imod.

Aftryk, der overgår forgængerens
Skiftende politikere, projektmagere, tænketanke, organisationsfolk og eksperter har alle med forudsigelig sikkerhed et behov for at sætte så mange store aftryk som muligt, og helst så det nye aftryk overgår forgængerens.

Efter ekspertgruppens analyser er resultatet af årtiers aftryk et usammenhængende kludetæppe af projekter og institutionelle tilbud.

Skiftende politikere, projektmagere, tænketanke, organisationsfolk og eksperter har alle med forudsigelig sikkerhed et behov for at sætte så mange store aftryk som muligt, og helst så det nye aftryk overgår forgængerens.

Karsten Holm Jensen
Forstander på Østfyns Produktionsskole

Kommissoriet for ekspertgruppens arbejde var, at alt for meget ikke virker. Påstanden står som en nagelfast sandhed, og det på trods af, at 92 procent nu tager mindst (!) en ungdomsuddannelse. Det er i forhold til 95 procent-målsætningen en opfyldelse på hele 97 procent. Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er en af de absolut laveste i EU.

Den er helt uden for kategori i forhold til Spanien, og den er under halvdelen af niveauet i Finland, som vi ellers ofte ynder at se op til.

Står det virkelig så skidt til?
Står det så virkelig så skidt til, eller er sandheden, at vi i Danmark måske har verdens bedste systemer til at samle op på uddannelsesusikre unge?

Er sandheden det negative billede af et kludetæppe uden sammenhæng, eller er sandheden en mere positiv metafor i form af lag af mere og mere fintmaskede net repræsenteret i kommunale og statslige institutioner - hver med deres speciale til at opfange og afhjælpe store og små problemer?

Ekspertgruppen advarer mod at hælde børnene ud med badevandet, og det understreges, at meget fungerer godt, men at det ikke er på grund af, men nærmest på trods af. Ja, men hvorfor så dog ikke gøre noget ved ”på trods af” frem for nye centrale institutioner med større og flere lag af ledelse og bureaukrati.

At stille det spørgsmål i den politiske proces, er ikke bare rigtigt - det er også nødvendigt.

På vej til at løse et delvist ikke-problem
Tænk, hvis det netop er i den institutionelle mangfoldighed og nærhed til den unge, at svaret er, mens vi er på vej til at løse et delvist ikke-problem med ny institutionsopbygning frem for at justere og tune det eksisterende.

Tænk, hvis det største mod og den største prestige ikke er i at bryde ned og bygge op, men at få noget godt til at blive bedre.

Tænk, hvis svarene på spørgsmålene ikke altid findes hos høvdinge og medicinmænd, men hos indianerne i fronten.

Store løsninger i det små
Selvfølgelig kan både VUC og produktionsskoler flyttes fra god til bedre. Garantiskoleordninger med gensidig overleveringspligt har vist en succesfuld vej. 

Produktionsskolerne har i mange år gjort det godt. Kvantespring kunne nås ved tre enkelte justeringer.

For det første ensartet forsørgelsesgrundlag på tværs at sektorer og institutioner, for det andet undervisningspligt og ret til eksamen i dansk og matematik og endelig for det tredje uddannelse af produktionsskolelærerne, så de ved siden af deres meget forskellige fagligheder opnår fælles pædagogisk og didaktisk bevidsthed.

Det er et kuriosum, at der ingen uddannelseskrav er til produktionsskolernes personale, som skal samle unge op, der er sprunget fra uddannelser med højt uddannelseskrav til personalet.

Nogle gange ligger de store løsninger i det små, og nogle gange er det klog politik at indse det.