Frygt for utilsigtede konsekvenser af ny lov: "De her unge har ikke brug for bureaukratiske benspænd"

Ny lov vil give længere ventetid og mere usikkerhed for ansøgere, der tilmelder sig hf og VUC efter fristen i marts. "Vi frygter, at de giver op," siger formand Pernille Brøndum. Undervisningsministeren vil se tiden an.

Cirka en tredjedel af alle elever på hf er tilmeldt efter ansøgningsfristen i marts, og for VUC er andelen endnu større. Denne gruppe får nu længere ventetid og større usikkerhed som en konsekvens af den ny elevfordelingsaftale. 
Cirka en tredjedel af alle elever på hf er tilmeldt efter ansøgningsfristen i marts, og for VUC er andelen endnu større. Denne gruppe får nu længere ventetid og større usikkerhed som en konsekvens af den ny elevfordelingsaftale.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Det er den 17-årige pige, som har for meget fravær og dropper ud af 1.g i løbet af foråret. Eller drengen, som har en diagnose og har været sygemeldt i en længere periode. Det kan også være unge, som har haft ufaglært arbejde, men nu har fået mod på at tage en hf.

For en særlig gruppe, som ikke passer ind i de gængse kasser, bliver det nu mere besværligt at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Det gælder ansøgere, som først tilmelder sig efter ansøgningsfristen i marts.

De har hidtil kunnet optages løbende af den enkelte skole, hvis der var plads. Nu skal de søge via optagelse.dk og fordeles af regionen.

Det er nogle ansøgere, som har taget tilløb, og de har ikke brug for usikkerhed og bureaukratiske benspænd.

Pernille Brøndum, formand, Danske HF og VUC

Det vækker bekymring i Danske HF og VUC, at vejen ind på skolerne kan blive mere bumpet.

"Vi frygter, at de giver op. Det er nogle ansøgere, som ofte har taget tilløb til at komme i gang med uddannelse igen. De her unge har ikke brug for bureaukratiske benspænd," siger formand Pernille Brøndum.

Hun peger på, at mange fra gruppen tilhører de anslået 45.000 unge uden job og uddannelse, som er nævnt i den nye regerings regeringsgrundlag, og som statsminister Mette Frederiksen (S) viede en del af sin nytårstale til.

"Vi ved, at tid er en vigtig faktor for den her gruppe, så det er risikabelt, at der nu kan gå flere måneder, før de får svar. Jo før de kommer ind og sætter sig på skolebænken, des bedre, når de først har rakt ud," siger hun.

Risikerer at miste mod og motivation

Den nye procedure for såkaldte "eftertilmeldere" er en konsekvens af den elevfordelingsaftale, som træder i kraft i år – lov 880 – og det bliver ikke anderledes, fordi den nye regering tilbageruller den del af aftalen, der handler om at fordele efter forældreindkomst.

Fakta

Sagen kort 

En stor del af ansøgerne på toårig hf kommer ikke direkte fra 9. eller 10. klasse, og derfor søger de ofte efter ansøgningsfristen i marts. Faktisk er omkring en tredjedel af alle elever på toårigt hf tilmeldt efter fristen, mens andelen er endnu højere på hf på VUC.

Med den nye elevfordelingsaftale – lov 880 – skal de såkaldte "eftertilmeldere" søge optagelse via optagelse.dk og fordeles af regionerne. Tidligere kunne ansøgere, som søgte efter fristen, løbende optages på skolerne, hvis de opfyldte adgangskravene, og der var plads på skolen.

Regionen skal først behandle eftertilmeldernes ansøgninger, når de er færdige med behandlingen af de rettidige ansøgere og de rettidige "ufordelte" ansøgere. Det vil i praksis kunne betyde flere måneders ventetid, før det er besluttet, hvor ansøgeren skal tilbydes en plads på hf. 

Med øget ventetid og administration risikerer en del af gruppen at miste motivation eller få en dårlig start på uddannelsen, vurderer ekspert og formanden for Danske HF og VUC.

Et flertal blev i juni enige om en ny aftale for de gymnasiale uddannelser. Aftalen indeholdt både en ny elevfordeling og pejlemærker for et nyt taxametersystem og ny institutionslov. Med regeringsgrundlaget for SVM-regeringen er det aftalt, at dele af aftalen rulles tilbage, mens andre dele består.

Bekymringen for gruppen er velbegrundet, vurderer lektor Mette Pless fra Center for Ungdomsforskning (CeFU):

"En del af dem, der søger ind på hf og VUC, er sårbare og har dårlige skoleerfaringer. Der skal ofte ikke meget til, før de kommer i tvivl eller mister modet og motivationen. Så det gælder om at lave smidige overgange og støtte dem i at komme i gang," siger hun og tilføjer:

"Det er interessant, at alle politikere vil gøre op med bureaukratiet, men alligevel risikerer de med sådan et initiativ at skabe nye administrative benspænd, som gør det sværere for dem, de gerne vil have med på vognen."

Det er interessant, at alle politikere vil gøre op med bureaukratiet, men alligevel risikerer de med sådan et initiativ at skabe nye administrative benspænd, som gør det sværere for dem, de gerne vil have med på vognen.

Mette Pless, forsker, Center for Ungdomsforskning

Pernille Brøndum ærgrer sig over, at politikerne ikke har undtaget unge og voksne, der søger hf og VUC efter ansøgningsfristen, fra den regionale fordelingskabale:

"Nogle af dem ringer i august og vil gerne tilmelde sig, lige før undervisningen starter op. Hvorfor skal de ind i et regionalt fordelingssystem, før de kan komme i gang, hvis skolen har ledige pladser?"

Elevfordelingsaftalen skal blandt andet sikre, at der også er elevgrundlag til små gymnasier og uddannelser i yderområderne. Er det så ikke nødvendigt med en regional fordeling?

"Selvfølgelig skal man sikre de små gymnasier, men i forhold til fordeling og kapacitet, er det jo først og fremmest eleverne fra 9. og 10. klasse, der skal fordeles rundt. Jeg har på fornemmelsen, at det her er utilsigtet, fordi man ikke har tænkt på vores elevgruppe."

Bagud fra første skoledag

En særlig konsekvens af, at sent tilmeldte elever først kan optages, når regionerne har fordelt dem, kan blive pres på systemet, som bevilliger specialpædagogisk støtte (SPS). Der er nemlig mange særlige forløb med støtte på VUC.

Hvis elevfordelingen først er klar tæt på sommerferien, kan det blive svært at få støtte til elever med diagnoser eller ordblindhed på plads inden skolestart.

I så fald kommer sårbare elever bagud fra første skoledag, siger Pernille Brøndum:

"Det tager faktisk en del tid at lave en ordblindeudredning eller søge særlig specialpædagogisk støtte. Og hvis vi ikke er klar med det i august, så får eleven en dårlig start, og det øger risikoen for frafald."

Minister åben for justeringer - senere

Undervisningsordfører Lise Bertelsen (K) erklærer sig utilfreds med, at elevfordelingsaftalen kan stille eftertilmeldere ringere:

"Det er dybt problematisk. Det giver ikke mening, at vi gør det mere besværligt at tage en uddannelse, slet ikke for en gruppe, som kan være særligt sårbare," siger hun. 

Det giver ikke mening, at vi gør det mere besværligt at tage en uddannelse, slet ikke for en gruppe, som kan være særligt sårbare.

Lise Bertelsen (K), ordfører

Det Konservative Folkeparti er ikke med i aftalen om elevfordeling, og Lise Bertelsen understreger, at partiet ønsker hele aftalen rullet tilbage. 

Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) vil ikke afvise flere ændringer:

"Hvis der er nogle, der påpeger den her problematik i forbindelse med det lovforslag, der er i høring, må vi se, om vi kan nå at justere aftalen. Og ellers må vi i hvert fald tage det med, når vi skal drøfte den nye model."

I SF, som var med i den oprindelige elevfordelingsaftale, er man opmærksom på problematikken. 

"Jeg er meget optaget af, hvordan vi sikrer en både nem og direkte vej ind på VUC, for det er rigtigt, at der skal meget lidt til, før man bliver skræmt væk. Så jeg vil holde øje med, hvor lang ventetiden bliver, når fordelingen skal foregå gennem regionen," siger Astrid Carøe (SF), der er ordfører for ungdomsuddannelser.

Hvorfor ikke foreslå en ændring af loven, når nu der allerede er åbnet for at rulle dele tilbage?

"Vi er i forvejen imod det ændringsforslag, som er sendt i høring, for vi synes ikke, regeringen kommer med nogle bud på, hvad man vil med området, og man stiller de skoler, der i forvejen var ringe stillet, endnu dårligere. Så vi kommer nok ikke til at fremsætte andre ændringsforslag, men vi vil holde nøje øje med problemet."

Altinget har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om han vil tage initiativ til yderligere ændringer i elevfordelingsaftalen, så eftertilmeldere ikke oplever usikkerhed og forlænget ventetid.

Ministeren er vendt tilbage med et skriftligt citat:

"Fra og med næste skoleår vil alle ansøgere få besked om, hvilken institution de har fået plads på, på et lidt senere tidspunkt, end de gør i dag. Jeg har fuld forståelse for bekymringen om, at det måske kan give nogle ansøgere en oplevelse af usikkerhed, men jeg tror på, at sektoren, regionerne og Børne- og Undervisningsministeriet i fællesskab kan implementere de nye regler på en fornuftig måde. Hvis der mod forventning opstår utilsigtede konsekvenser af de nye regler i forhold til udsatte elevgrupper, vil jeg naturligvis være åben for at se på justeringer på et senere tidspunkt," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Brøndum

Rektor, Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – Lederne
cand.mag (Københavns Uni. 1994)

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Lise Bertelsen

MF (K)