FTF: Minister kræver for lidt af universiteter

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Forpligtelsen til at styrke samarbejde mellem uddannelserne gælder tilsyneladende kun den ene vej. Professionshøjskoler og erhvervsakademier bliver målt på, hvor mange af institutionens forsknings- og udviklingsprojekter, der er igangsat i samarbejde med forskningsinstitutioner. Men universiteterne bliver kun sjældent målt på, om de samarbejder med erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Det viser en gennemgang af universiteternes udviklingskontrakter for 2012-2014, som uddannelsesministeren netop har underskrevet.

Det er ikke standard, at universiteterne måles på konkrete samarbejder med erhvervsakademier og professionshøjskoler, viser gennemgangen.

Forskel på samarbejdet
Ét universitet har fastsat mål om formelle uddannelsessamarbejder mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier. Et andet universitet har fastsat konkrete mål om fagsamarbejde med professionshøjskoler om uddannelse, herunder efter- og videreuddannelser og fælles ph.d.-forløb. Samme universitet har som mål at indgå aftaler med professionshøjskoler om forskningsaktiviteter.

Enkelte andre universiteter har beskrevet generelle mål om øget eksternt samarbejde med det omgivende samfund. Det kan med god vilje også omfatte erhvervsakademier og professions-højskoler.

Tilsyneladende er det er nemmere at stille krav til erhvervsakademier og professionshøjskoler om øget videnudvikling, end det er at skabe de nødvendige rammer for, at de faktisk kan komme til at udvikle ny viden.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Helt anderledes ser forpligtelserne ud, når man kigger på de udviklingskontrakter, som professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har indgået med uddannelsesministeren for perioden 2010-2012. Her betyder forpligtelsen til at samarbejde med universiteterne, at institutionerne bliver målt på, hvor mange af institutionens forsknings- og udviklingsprojekter der er igangsat i samarbejde med forskningsinstitutioner. Herunder antallet af gennemførte ph.d.-forløb samt antallet af projekter under de strategiske forskningsprogrammer.

Ulighed kan undre
Tilsyneladende er det nemmere at stille krav til erhvervsakademier og professionshøjskoler om øget videnudvikling, end det er at skabe de nødvendige rammer for, at de faktisk kan komme til at udvikle ny viden. Det drejer sig i høj grad om bevillinger - og hvem der skal have dem.

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal tilbyde uddannelser af høj kvalitet baseret på nyeste viden, og derfor har de brug for det løft, som forskningssamarbejde og andre former for samarbejde med universiteter kan give dem. Et samarbejde, som de efter loven er forpligtet til at have - men som hidtil ikke har været prioriteret særlig højt politisk. Det kan man se af den ulighed, som samarbejdsforpligtelsen er beskrevet med i lovgivningen. Det kan man se på bevillingerne. Og det kan man nu også fortsat se i udviklingskontrakterne.

Den ulighed kan kun undre, når visionen i regeringens "Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem" fra april 2012 er, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal samarbejde om videngrundlag. Der er med andre ord et meget stort potentiale for, at den vision kan afspejles langt bedre i handling.

Politisk prioritering igennem økonomien
Når samarbejdet mellem de forskellige former for videregående uddannelsesinstitutioner er så relativt begrænset og har så lille politisk opmærksomhed, har det konsekvenser for uddannelserne, for de studerende og i sidste ende for borgerne i samfundet.

Derfor interesserer FTF sig for, at samarbejdet forbedres gennem en tydelig politisk prioritering. Når det ikke sker gennem udviklingskontrakterne, bliver det ekstra nødvendigt, at samarbejdet prioriteres gennem økonomien. Vi har nogle helt konkrete forslag til, hvordan det kan ske:

Varige bevillinger til erhvervsakademiers og professionshøjskolers udvikling af ny viden. Hvis institutionerne har dygtige vidensmiljøer og kan finansiere deres del af forsknings- og udviklingssamarbejderne bliver de mere interessante at samarbejde med.

• Politisk prioritering af strategiske forskningsmidler, så de i højere grad anvendes til professionsrettet forskning.
• Øgede krav til modtagere af strategiske forskningsmidler om samarbejde med relevante videregående uddannelsesinstitutioner og praksis.

Når der er store gevinster forbundet med samarbejde om udvikling af ny viden - så giv dog alle institutioner tilstrækkelige rammer for at løfte opgaven - til glæde for hele Danmark.