GL: Karakterkrav er ikke løsningen

Af Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Et flertal i befolkningen ønsker, at de unge skal opnå 4 eller 7 i gennemsnitskarakter i folkeskolen, hvis de skal optages i gymnasiet. Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.

Men hvorfor være så forhippet på karakterer? Når man kigger rundt i det politiske landskab, er der efterhånden en tyrkertro på, at karakterer i sig selv er det eneste saliggørende, hvis man skal have et reelt billede af, om et ungt menneske kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Bare det var så vel. Sagen er, at en lang række faktorer spiller ind på, om den enkelte unge efter folkeskolen er i stand til at gennemføre en gymnasieuddannelse.

Gymnasiet er hårdt arbejde 
Selvfølgelig er det vigtigt, at de unge har de nødvendige faglige forudsætninger for at kaste sig over en gymnasieuddannelse. Men det er mindst lige så afgørende, at de ved, hvad der kræves for at gennemføre. Det kræver hårdt arbejde at gå i gymnasiet. 

Man skal have viljen og lysten til at lære og fordybe sig; være indstillet på at gå langt for at gøre opgaver færdige, altså besidde evnen til at holde ved og ud, når noget er svært og udfordrer én.

Gymnasiet er en fuldtidsuddannelse, der lægger beslag på det, der svarer til en almindelig 37 timers arbejdsuge på arbejdsmarkedet. Den fortælling er vigtig at få frem, når de unge efter folkeskolen står over for at skulle vælge ungdomsuddannelse.

Et karaktergennemsnit alene kan ikke bruges til at sige, om et ungt menneske kan fuldføre en gymnasieuddannelse. Det kan derimod summen af faglige forudsætninger, motivation og lysten til at ville lære og udfordre sig selv. 

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Karakter er ikke altafgørende
Et karaktergennemsnit alene kan ikke bruges til at sige, om et ungt menneske kan fuldføre en gymnasieuddannelse. Det kan derimod summen af faglige forudsætninger, motivation og lysten til at ville lære og udfordre sig selv.

Ofte ser vi, at unge, der ikke har toppet karaktermæssigt i folkeskolen, blomstrer op og får mod på uddannelse i gymnasiet. Der går en prås op for dem. Dels modnes de, dels bliver de inspireret af, at gymnasiet kan tilbyde en anden form for undervisning, end de har været vant til. Disse unge skal vi ikke udelukke fra gymnasierne ved at opstille  krav om et bestemt karaktergennemsnit i folkeskolen.

I stedet skal vi styrke uddannelsesparathedsvurderingen for alle elever i de ældste klasser i folkeskolen. Vurderingen skal udfordre de unge i deres valg af ungdomsuddannelse, og den skal sikre, at hver enkelt elev har et klart billede af, hvad det kræver at gå i gymnasiet.