Rapport: Svag sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiekarakterer

Social baggrund kan maksimalt forklare 4,4 procent af variationen i, hvilke gymnasiale karakterer de unge opnår.

Det er en af konklusionerne i en rapport fra EVA om den sociale profil i forhold til optagesystemet på universitetet, der blev præsenteret under en høring i Forskningsudvalget onsdag 9. december 2015.

Karaktererne er med andre ord altså bedre end deres rygte, når det kommer til at få mønsterbrydere på universitetet.

Derfor er en af konklusionerne også, at det altså ikke er helt socialt skævt, når universiteterne optager på baggrund af de karakterer, de studerende har opnået på deres gymnasiale uddannelser.

Kvote et mere socialt lige end kvote to
Under præsentationen fremhævede Bjarke Hartkopf (EVA) også anden forskning, der viser, at der er en tendens til, at studerende, der er optaget via kvote 2-optag, har mere højtuddannede forældre, end det er tilfældet ved kvote 1-optag.

”Det er langt fra givet, at man får et mere socialt lige optag ved at bruge alternative optageformer, eksempelvis samtaler eller motiverede ansøgninger,” lød det således fra evalueringskonsulent Bjarke Hartkopf fra EVA.

Problemer opstår oftere efter optaget
En anden pointe fra EVA's undersøgelse er også, at en del af den sociale baggrunds betydning først slår igennem på universitetet og primært skyldes andre forhold end de gymnasiale karakterer. Her peger rapporten på, at overgangen fra rollen som elev til studerende er mere vanskelig for studerende med en mindre privilegeret social baggrund, end tilfældet er med de, der kommer fra en mere privilegeret baggrund.

Se hele Bjarke Hartkopfs (EVA) oplæg ovenfor.

Høringen blev afholdt i regi af Forskningsudvalget den 9. december 2015. Den fulde høring kan ses her.