Gymnasielærer: Drop det ensidige fokus på rekruttering til erhvervsskolerne direkte fra folkeskolen

Af Morten Rudfeld Henriksen
Gymnasielærer, Middelfart Gymnasium & HF

Det er efterhånden velkendt, at moderne uddannelsespolitik fokuserer på at overtale de unge mennesker til at vælge erhvervsskolerne frem for de boglige uddannelser, herunder særligt stx.

Den vigtigste politiske målsætning på området handler netop om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Det er imidlertid samtidig velkendt, at de forskellige tiltag indtil videre kun har vist skuffende resultater, selvom der er brugt store ressourcer på indsatsen gennem årene.

Andelen af en ungdomsårgang, der søger mod erhvervsuddannelserne, er således kun steget med 1,7 procentpoint i perioden 2016-2019, og andelen er stadig langt lavere end i starten af årtusindet.  

Unge mangler oplysning
Den politiske indsats har indtil nu i høj grad bestået af at fortælle om erhvervsuddannelsernes lyksaligheder. Reelt forsøger man at overbevise unge om, at de som 15-16-årige skal vælge fag ud fra en antagelse om, at det er det, mange af dem inderst inde gerne ville, hvis de bare vidste nok.

Eksempelvis konkluderer man i den såkaldte “Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 24. februar 2014, at ”de unge har svært ved at overskue erhvervsuddannelsessystemet og se de muligheder, som en erhvervsuddannelse giver”.

Sagen er, at det ser ud til, at antallet af 16-årige, der er klar til at uddanne sig inden for en specifik profession i dag, er ret begrænset. 

Morten Rudfeld Henriksen
Gymnasielærer, Middelfart Gymnasium & HF

Man må forstå, at ungdommen simpelthen vælger forkert på baggrund af manglende oplysning.

Hvordan vælger unge deres uddannelse?
Det vil jeg dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved.

En rapport fra Center for Ungdomsforskning peger på, at det stadig er forældrenes råd, der er den mest tungtvejende enkeltfaktor til at påvirke unges valg af uddannelse.

Endvidere peger samme undersøgelse på, at ”samlet set tegner undersøgelsen et billede af, at eleverne ikke vælger erhvervsuddannelser fra, men snarere at de ser ud til at vælge de gymnasiale uddannelser til, fordi de tænker, at disse giver flere muligheder – og fordi det giver dem længere betænkningstid i forhold til at træffe et karrierevalg”.

Der er altså meget, der tyder på, at de unge er meget bevidste om deres valg af uddannelse og har modne og velovervejede betragtninger, når dette første store valg i deres liv skal træffes. Det er vel ikke så overraskende, men bør give anledning til selvransagelse hos vores uddannelsespolitikere. 

Sagen er, at det ser ud til, at antallet af 16-årige, der er klar til at uddanne sig inden for en specifik profession i dag, er ret begrænset. De fleste unge vælger at udskyde valget og eksempelvis tage en gymnasial uddannelse i mellemtiden.

Til gengæld er der en voksende gruppe af unge, der vælger at bruge en erhvervsuddannelse som en videregående uddannelse. 

De oversete erhvervsuddannede
I 2015 dimitterede 20.320 som nyuddannede faglærte. Heraf havde 4.340 af dem en gymnasial uddannelse i forvejen.

Hvis arbejdsmarkedet i så høj grad efterspørger faglært arbejdskraft, virker det underligt ikke at medtage 21 procent af de nyuddannede i de uddannelsespolitiske bestræbelser på at skaffe flere faglærte på vores arbejdsmarked.

Når vi står i en situation, hvor vi over de kommende år kommer til at mangle tusindvis af faglærte, bør vi byde alle, der vil starte på en erhvervsuddannelse, velkomne med åbne arme, uanset hvilken vej de går. Det er ikke forkert at have gået i gymnasiet først. Det er lige så godt som at gå den direkte vej. 

Faktisk er der meget, der tyder på, at det kan være en fordel at have gennemført en gymnasial uddannelse inden erhvervsskolen.

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gennemført i 2019 har faglærte med gymnasial uddannelse inden for områderne kontor og handel samt byggeri og teknik både større chance for at være i beskæftigelse og større indkomst året efter endt uddannelse.

Varer denne effekt ved i hele arbejdslivet, er der således tale om væsentlige gevinster for faglærte med en gymnasial uddannelse sammenlignet med elever, der har taget den direkte vej fra grundskolen til erhvervsskolen.

Det lange arbejdsliv og nødvendigheden af efteruddannelse
Som det ser ud nu, skal de unge mennesker arbejde meget længere, end deres forældre har gjort. Det kan ikke undgå at vække bekymring, hvis ikke hos den unge, så hos deres forældre, der spiller så vigtig en rolle i deres uddannelsesvalg.