Gymnasielærere og erhvervsskoleledere: Vejledningen skal tilbage

Af Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

og Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne

De seneste ugers medieomtale har udråbt utilstrækkelig vejledning i gymnasierne som en af hovedårsagerne til frafaldet på de videregående uddannelser. 

Et af problemerne består i, at gymnasieuddannelserne i dag ikke er forpligtet til at tilbyde eleverne vejledning. Den opgave er overladt til Studievalg med centre syv steder i landet. 

Og lad os med det samme slå fast, at vi ikke beklikker kvaliteten i Studievalgs vejledning, for flere steder har de gymnasiale uddannelser også et rigtig godt samarbejde med Studievalg. 

Det, vi er ude efter, er strukturen i vejledningssystemet.

Vi opfordrer til, at gymnasieuddannelserne igen ved lov forpligtes til at tilbyde studievejledning, som skal leveres af lærere med en vejledningsfaglig baggrund. 

Annette Nordstrøm Hansen og Peter Amstrup
Formand for henholdsvis Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Erhvervsskoler - Lederne

Vejlederne kan vise vej
Når gymnasieelever efterspørger vejledning, er der for det første behov for, at de kan få den hurtigt og tæt på deres hverdag. Det går ikke, at de skal vente op til to uger på, at en vejleder udefra har træffetid på skolen. 

Dernæst er det afgørende, at de unge kender vejlederen og ved, at vedkommende fra sit virke som lærer og med sin professionelle baggrund som vejleder har et indgående indblik i gymnasieuddannelsernes indhold og et godt samlet overblik over uddannelsessystemet.

Ofte har de vejledningssøgende unge brug for hjælp til at blive personligt afklarede og træffe valg om blandt andet studieretning og fag, så de på et oplyst grundlag får overblik over de konsekvenser, valgene får for mulighederne i uddannelsessystemet efter studentereksamen.

Derudover ønsker de unge hjælp fra vejlederne til at løse op for en række af de udfordringer, de støder ind i undervejs i livet, og som influerer på deres studieindsats og aktivitet. Det kan være opstået sygdom, problemer i familien, med kæresten, vennerne og med tilværelsen i øvrigt. 

Loven skal forpligte lærerne
Ser vi på undersøgelser af unges behov for vejledning, tegner der sig et entydigt billede. De unge efterspørger samstemmende vejledning på skolen, som de kan opsøge umiddelbart, når behovet opstår. 

Den manglende nærhed og tilgængelighed i vejledningen resulterer i, at langt hovedparten af de unge ikke får talt med en vejleder og derfor mangler viden om uddannelsesvalg efter gymnasiet. 

Det er et alvorligt problem, som politikerne bør løse i forhandlingerne om en ny gymnasiereform. Vi opfordrer til, at gymnasieuddannelserne igen ved lov forpligtes til at tilbyde studievejledning, som skal leveres af lærere med en vejledningsfaglig baggrund. 

En revideret vejledningsindsats skal samtidig lægge vægt på karrierelæring, så de unge lærer at håndtere og forstå deres uddannelsesforløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om sig selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet. 

Større overblik med tættere samarbejde
Desuden er det vigtigt, at vejledningsaktiviteter indgår i undervisningen. 

Det kan for eksempel ske ved at styrke samarbejdet med erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, hvor de unge danner sig et tydeligere indtryk af, hvad de forskellige videregående uddannelser går ud på, og hvilke krav og forventninger de møder de unge med.

Behovet for at styrke vejledningen i gymnasieuddannelserne er stort. Det er nu, politikerne har chancen for at imødekomme det.