Gymnasier til 3F: Ungdomsuddannelser er ikke et nulsums-spil

En undersøgelse fra Rockwool-fonden slog for nyligt fast, at vores unge overordnet set vælger den ungdomsuddannelse, der passer bedst til deres forudsætninger og evner.

De, der vælger gymnasievejen, ville ikke være bedre tjent med en erhvervsuddannelse, og de, der vælger erhvervsuddannelsen, havde ikke klaret sig bedre, hvis de havde gået i gymnasiet, konkluderer rapporten.

Derfor bør vi lytte til de unge, når de siger fra over for pres og påvirkninger, der udspringer af kortsigtede prognoser og politikker.

Vi skal give dem plads og mulighed til at vælge selv, fordi vi tror på, at de er i stand til at træffe kvalificerede valg.

Ikke et spørgsmål om enten-eller
Det ser Søren Heisel i sit debatindlæg i Altinget den 19. januar dog stort på. Han gentager blot den gamle sang om, at Danmark ikke har brug for flere studenterhuer men derimod flere faglærte. Men egentlig er det ikke et spørgsmål om enten-eller.

Det er derimod et spørgsmål om både-og.

I Danske Gymnasier ser vi gerne, at der kommer flere erhvervsuddannelser til udkantsområderne, for vi anerkender, at der er behov for, at flere unge tager en håndværkeruddannelse.

Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Søren Heisel har ret i, at vi kommer til at mangle faglærte i Danmark i årene, der kommer, men det er kun den halve sandhed.

Vi kommer nemlig også til at mangle folk med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser – både til at sørge for, at Velfærdsdanmark når ud i den yderste afkrog af landet (tænk bare på lægemanglen i Nordjylland), og til at sikre, at de virksomheder, der ligger i de mindre byer, fremover vil kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer.

Det vil ikke være godt for balancen i Danmark, hvis de veluddannede bor i byerne, og alle de faglærte bor i landområderne.

Flere erhvervsuddannelser i udkanten
Derfor er det vigtigt at styrke et bredt udbud af uddannelser i Udkantsdanmark, og her skal jeg måske lige tilføje, at Danske Gymnasier ikke – som Søren Heisel skriver – har argumenteret for, at der skal oprustes på gymnasier i yderområderne.

Det, vi har argumenteret for, er derimod at mindske andelen af gymnasieelever, der søger fra landet mod de større byer, netop for at sikre, at der vedbliver at være et gymnasietilbud i de små byer.

I Danske Gymnasier ser vi gerne, at der kommer flere erhvervsuddannelser til udkantsområderne, for vi anerkender, at der er behov for, at flere unge tager en håndværkeruddannelse. Derfor er vi glade for, at der fra årsskiftet blev åbnet for, at Studievalg Danmark kan vejlede studenter til erhvervsuddannelser, lige som de vejleder studenter til videregående uddannelser.

Pålæg institutioner at indgå partnerskaber
På samme måde har en bred politisk aftale banet vejen for en forsøgsordning, hvor almene gymnasier – i samarbejde med en erhvervsskole – nu har mulighed for at udbyde eud-grundforløb i egne af landet, hvor der ikke i forvejen findes et lignende tilbud.

Forsøgsordningen, der har eksisteret siden januar sidst år, er genial, fordi den giver mulighed for at udnytte, at de almene gymnasier ligger geografisk spredt rundt i landet – og altså allerede findes i mange mindre byer.

Som forsøgsordningen er skruet sammen nu, skal et alment gymnasium indgå en partnerskabsaftale med en erhvervsskole for at kunne søge om lov til at udbyde en et eud-grundforløb, og det har desværre vist sig overordentligt svært at få.