Gymnasierektor: De unge skal lære at melde optaget for informationsstrømmene

Filosoffen Mads Vestergaard giver det enkle råd: Beskyt de unges opmærksomhed, for der kæmpes om den fra alle sider.

Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens rummer hjernen to centre, der filtrerer og bearbejder information: en opmærksomhedsdel og en opsamlingsdel. Opmærksomhedsdelen er i princippet åben for alt, mens opsamlingsdelen sorterer, reflekterer, erindrer og smider ud. Hjernen styrer selv de to hjernedeles processer, men problemet opstår, når information tilflyder opmærksomhedshjernen i en ukontrolleret strøm.

Hjerneforskerens råd er derfor i tråd med filosoffens: Behersk dine informationsstrømme. Slå dem til og fra efter et mønster, du er herre over. Den enkelte (elev) skal altså lære selv at kontrollere informationsstrømmene.

På denne måde får eleverne en kritisk forståelse for informationsmængden og erfarer på egen krop nødvendigheden af at sortere og dermed understøtte aflastning af opmærksomhedshjernen. 

Pia Sadolin
Rektor, Brøndby Gymnasium

Hvilke forpligtelser pålægger disse gode råd gymnasierne i forhold til at uddanne de unge til at beherske informationstilgangen, for så vidt det er gymnasiets og ikke forældrenes opgave?

I den sammenhæng er undervisning i, hvad information er, helt central. Læreren skal sammen med eleverne afdække informationers indhold, afsender, formål, anvendelse og forbrug på en konstruktiv måde. På denne måde får eleverne en kritisk forståelse for informationsmængden og erfarer på egen krop nødvendigheden af at sortere og dermed understøtte aflastning af opmærksomhedshjernen. 

De unge skal lære selv at kontrollere informationsstrømme
Det Digitale Partnerskab, der er nedsat af regeringen, kom i oktober 2021 med sine anbefalinger til undervisningen.

Hovedbudskabet er, at digitalisering skal understøtte al undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Sideløbende med Det Digitale Partnerskabs anbefalinger løber en diskussion om skærmen i rummet som en opmærksomhedsstjælende faktor.

Én position i debatten handler om at fjerne støj fra undervisningsrummet. Støj defineres i den optik som elevernes adgang til internet og mobiler i klasselokalet. Filosoffens råd om at beskytte elevernes opmærksomhed følges helt bogstaveligt: adgangen begrænses eller fjernes helt. 

Denne praksis er blevet hverdag på flere gymnasier. Beskyttelsesstrategien er kendetegnet ved, at andre (de voksne) skal afbryde informationsstrømmene for de unge, som altså ikke selv skal tage stilling eller handle aktivt.

På Brøndby Gymnasium er positionen en anden. Vi tager bestemt dannelsesopgaven på os, men ikke gennem forbud mod at anvende de digitale redskaber i undervisningen. Vi arbejder derimod med en oplysningsstrategi, hvor de unge selv skal lære at kontrollere informationsstrømmene. 

Vi arbejder med en oplysningsstrategi, hvor de unge selv skal lære at kontrollere informationsstrømmene. 

Pia Sadolin
Rektor, Brøndby Gymnasium

De uddannes i at sondre mellem undervisningsrummet og det sociale rum. De lærer at begå sig i de forskellige digitale arenaer og på den måde udvikles den enkelte elevs selvkontrol i samspil med mangfoldigheden af digitale muligheder og ikke ved at fjerne dem. Hjerneforskerens råd om selv at kontrollere sine informationsstrømme tages helt bogstaveligt.

Det er afgørende, at eleverne i gymnasietiden oplever en progression i deres digitale kompetencer og i deres digitale dannelse. Gymnasieeleverne skal flyttes fra tilfældig søgning og ureflekteret adfærd på nettet til en mere (kilde)kritisk informationssøgning og beherskelse af flere typer digital kommunikation, der også giver dem evnen til at melde optaget, når der er behov for en pause.

Denne udvikling skal finde sted i læringsrummet, som en del af gymnasiets undervisning og almendannende forpligtelse.

Gymnasielærere skal udveksle erfaringer i digitalt forum
Ansvaret for de unges digitale kompetencer og dannelse starter i grundskolen, fortsætter på ungdomsuddannelserne og kvalificeres yderligere på de videregående uddannelser. Det er de unge, der kommer til at videreudvikle den digitale teknologi som myndige borgere og som daglige brugere af de digitale informationsstrømme.

Hvordan gør gymnasierne det så bedst? Et nationalt digitalt forum for lærerudveksling af erfaringer og videreudvikling af digital didaktik er et godt bud på et samlende digitalt kraftcenter. Kombineret med oplysningsstrategien, som beskrevet fra Brøndby Gymnasium, kan der etableres en fælles bestræbelse i uddannelsessystemet, som afsøger potentialet i de digitale teknologier frem for at begrænse eller helt slukke for dem.

En sådan indsats matcher desuden Den Nationale Alliance for Teknologiforståelses anbefalinger af, at uddannelsessystemet hele vejen rundt skaber indblik i og forståelse for digitaliseringen og den teknologiske udvikling. 

Herigennem opnås den digitale myndighed, der gør dem i stand til at melde alt optaget, når opmærksomhedshjernen trænger til at slappe af.

Pia Sadolin
Rektor, Brøndby Gymnasium

Vi skal som samfund blive endnu bedre til at forholde os kvalificeret til både muligheder, dilemmaer og udfordringer ved den stigende digitalisering. Derfor skal vi sikre, at eleverne og de studerende får de teknologiske kompetencer til at håndtere de digitale teknologier som en naturlig del af deres dannelse.

Herigennem opnås den digitale myndighed, der gør dem i stand til at melde alt optaget, når opmærksomhedshjernen trænger til at slappe af.