Gymnasierektor: Giv lærerne mere frihed i matematikundervisningen

Hvorfor bliver børn og unge interesserede i matematik? Og hvordan sikrer vi stor forståelse og høj faglighed? Det har været et spørgsmål gennem mange år.

Som mor og mangeårig aktør i gymnasiesektoren, pt. som rektor på Virum Gymnasium, har jeg fulgt debatten om matematikken som smertensbarn længe.

I gymnasiet fik vi med 2017-reformen en ny bekendtgørelse i matematik, som i hvert fald ikke gavnede interessen, fordybelsen og i sidste ende forståelsen.

Den var ’proppet’ med for mange emner, som førte til overfladelæring, lagde op til instrumentel brug af de såkaldte CAS-værktøjer – matematiske it-systemer – og ikke levnede plads til fordybelse, matematisk forståelse, medindflydelse og selvstændige projekter.

Mere frihed i planlægning og undervisning
Når børn er små, er sulten for at tilegne sig og forstå matematikken glubende. Når de kommer i skole, kommer der en systematik ind i legen, og for nogles vedkommende udvikler sulten sig desværre til en nærmest kvalmende mæthed.

Jeg ville ønske, at lærerne og skolerne kunne få mere frihed og mulighed for at slå vingerne ud i planlægningen og i undervisningen.

Mette Kynemund
Rektor, Virum Gymnasium

Det er ærgerligt og synd. Både for det enkelte barn og for den generelle interesse og lyst til at gå ind i STEAM-fagene, ikke mindst matematik. STEAM står for Science, Technology, Engineering, Arts and Mathematics. 

Jeg ville ønske, at lærerne og skolerne kunne få mere frihed og mulighed for at slå vingerne ud i planlægningen og i undervisningen. Tænk, hvis der var mulighed for og tid til øget brug af rollemodeller og peer-to-peer-undervisning på tværs af årgange og uddannelser.

Ovenikøbet i samspil med flere eksperimenter og praksisorienteret undervisning. Alt sammen værktøjer, som vi ved virker.

Dedikerede lærere fastholder interessen
I stedet får vi i løbet af skoletiden alt for ofte fjernet den helt grundlæggende nysgerrighed, som børn og unge får udfordret gennem leg og eksperimenter. Den kan være svær at genskabe, når de kommer til ungdomsuddannelserne – og herefter skal træffe beslutning om det videre uddannelsesforløb.

Der, hvor det lykkes at bevare interessen, skyldes det ofte lærernes helt særlige tilgang til koblingen mellem faglighed, didaktik og pædagogik og tiden til at eksperimentere.

Den helt basale tryghed i forhold til de sociale relationer i et klasserum, så der er plads til at afprøve sin viden og hypoteser sammen med andre, er sammen med diverse didaktiske greb medvirkende til at skabe motivation.

På det gymnasium, jeg er rektor på, afholder vi for eksempel såkaldte ”Masterclasses” for folkeskoleelever efter skoletid. Her mødes matematikinteresserede elever med ligesindede – uden at skele til for eksempel CAS-værktøjer. Her kommer succesen helt af sig selv. Deres nysgerrighed og troen på, at de kan knække den nød, de får udleveret, er helt intakt.

Tiltag som dette kan kun lade sig gøre på grund af dedikerede og usandsynligt dygtige lærere, som skaber rammerne for det.

Det kan lade sig gøre at skabe fordybelse
Endnu en variant er Videnskabsklubbens tilgang til læring: idéen om, at ældre elever er rollemodeller og instruktører for yngre elever, dyrker nysgerrigheden, det eksperimentelle, medindflydelsen og de sociale relationer.

De har stor succes med deres forløb, som også foregår efter skoletid på blandt andet Virum Gymnasium. Til efteråret kommer et tilbud om at gå til matematik – og ovenikøbet redde Jorden fra at gå under.

Også i skoletiden kan det – med den rette tilgang – lade sig gøre at skabe interesse, motivation, fordybelse og fagligt udbytte.

Vi har en samarbejdsskole i Estland. Her er masser af inspiration at hente. De arbejder blandt andet med stor kreativitet i undervisningen og kobler det med en grundlæggende forståelse af computerens muligheder og begrænsninger.

Ny bekendtgørelse kan skabe nye samarbejder
Netop nu ligger der faktisk et forslag i Folketinget om en ændring af bekendtgørelsen om matematik, og med den vil der netop være mulighed for øget samarbejde med de kreative fag, samfundsfag og naturligvis de naturvidenskabelige fag. Fag, som eleverne selv har valgt og har en interesse i.

Jeg ved, at bekendtgørelsesforslaget af samme årsag nyder stor opbakning fra mange gymnasielærere. Og det er netop dem, der om nogen kender udfordringerne og har store ambitioner for at give deres kærlighed til matematikken videre.

Både som sprog, dannelseselement, et øget abstraktionsniveau, tilegnelse af forståelse for argumentation og til at forstå sammenhængen med andre fag.

En tidligere kollega talte altid om lykken ved matematik. Jeg håber, at børn og unge, også mine børnebørn, fremadrettet kommer til at opleve denne lykke med en justeret tilgang til matematikken.

Det vil ikke kun gavne STEAM-fagene, men især fastholde den enkeltes nysgerrighed og spørgende tilgang til både matematikken og omverdenen.