Gymnasium eksperimenterer med at droppe karakterer

DEBAT: Øregård Gymnasium eksperimenterer med at sløjfe standpunktskarakterer, for at eleverne kan udforske deres faglighed og turde fejle. Rektor Pia Nyring mener, at det kan hjælpe til at fjerne presset på eleverne. 

Af Pia Nyring
Rekror på Øregård Gymnasium

Karakterfrihed og synlig læring - et forsøg på at optimere læringen endnu mere for vores elever på Øregård Gymnasium!

En evig stræben efter at indfri målsætningen om, at den enkelte elev, der uddanner sig på Øregård Gymnasium, når toppen af sit læringspotentiale, har i dette skoleår fået gymnasiet til at gå nye veje og tænke anderledes.

I stedet for de traditionelle standpunktskarakterer vil eleverne i forsøgsklassen 1t modtage en undervisning, der er bundet op omkring principperne for synlig læring efter John Hatties Visible Learning, samt deltage i ugentlige progressions- og refleksionssamtaler med lærerne i de fag (dansk, engelsk, historie, matematik, samfundsfag og 2. fremmedsprog), hvor eleverne ikke får karakterer.

Eksperiment, ikke opgør
Eleverne i 1t får dog en årskarakter i de respektive fag ved skoleårets afslutning efter ønske fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Desuden vil eleverne i 1t opleve, at 50% af den skriftlige elevtid vil blive omlagt, således at den finder sted på gymnasiet, hvor faglæreren vil være til stede for at bistå og vejlede eleverne i processen med deres skriftlige arbejde. Det er vigtigt at understrege, at vi på Øregård Gymnasium på ingen måde er modstandere af karaktersystemet.

Projektet skal derfor ikke ses som et opgør med karakterer, men snarere som et eksperiment, hvor vi undersøger, hvilken betydning det har for elevernes tilgang til det at gå i gymnasiet og til læringsprocessen, hvis vi for en periode fjerner karaktererne. Evaluering af elevernes læringsproces foregår løbende i forbindelse med de nævnte progressions- og refleksionssamtaler.

Krydspres
Der er flere forklaringer på, at vi på Øregård Gymnasium har valgt at indgå i et forsøg med karakterfrihed i 1t. Det er vores erfaring, at eleverne i disse år oplever en række krydspres. De oplever et ydre strukturelt pres, der dels kommer fra det politiske niveau, hvor ønsket er, at de unge mennesker hurtigt skal have en uddannelse og træde ud på arbejdsmarkedet, dels den konstante bevidsthed om, at man som elev skal have endda meget høje slutkarakterer for at få adgang til en større del af de videregående uddannelser.

Samtidigt oplever eleverne et stærkt indre pres, som handler om, hvorvidt de er gode nok, om de kan slå til osv. Det indre pres kommer til udtryk i form af stigende forventninger og krav, som mange af eleverne stiller til sig selv, hvilket er blevet adresseret i medierne i løbet af foråret og sommeren i forbindelse med de mange diskussioner om 12-tals pigerne, som stræber efter de højeste karakterer på bekostning af deres trivsel. I den sammenhæng er det her vigtigt at sige, at vi på Øregård oplever, at vores dygtige drenge er lige så pressede.

Acceptabelt at fejle
For eleverne bliver karaktererne de væsentligste vidnesbyrd om, hvorvidt de som mennesker er dygtige og dermed gode nok eller mindre dygtige og dermed ikke gode nok. Karaktererne fylder en stigende del af elevernes bevidsthed i deres tid på gymnasiet, fordi de så at sige bliver de centrale identitetsmarkører for den enkelte elev (gælder for både drenge og piger), hvilket i en læringsoptik leder til den bekymrende tendens, at eleverne ikke tillader sig selv at begå fejl, at slå skæverter eller at stille de "dumme" spørgsmål.

I forbindelse med læring er dette alvorligt, fordi det ofte er gennem fejl, at vi mennesker tilegner os viden og kompetencer. Ved i en periode at fjerne karaktererne (til at begynde med kun i 1g) ønsker vi at opbygge en legitim fejlkultur, hvor eleverne i 1t i højere grad tør prøve sig selv af fagligt, hvor de tør forsøge at gå nye veje med det faglige stof, også selvom de begår fejl undervejs.

Bortfaldet af karaktererne kan forhåbentligt være med til, at eleverne i 1t oplever, at de er mere trygge i klasserummet, da de ikke hele tiden føler, at de bliver bedømt. Vi ved, at den gode trivsel i klasserummet bidrager markant til elevernes motivation og lyst til at arbejde, også med de problemstillinger, der er udfordrende.

I forsøget på at evaluere, hvorvidt dette pædagogiske eksperiment har en positiv effekt eller ej på læringen i 1t, har vi lavet en kontrolklasse, 1z, der har samme studieretning, samme indgangskarakterer og samme kønsfordeling, og som undervises i et traditionelt 1g-forløb.

Evalueringen af projektet vil dels gå på evalueringen af det faglige niveau i de to klasser, men evalueringen vil også have fokus på, hvordan elevernes motivation og lyst til skolearbejdet er i de to klasser ved skoleårets afslutning samt kigge på, hvordan elevernes generelle trivsel, herunder tryghed i læringssituationen, er i de to klasser.

Forrige artikel Ungdomsuddannelser: Prioriter hhx på finansloven Ungdomsuddannelser: Prioriter hhx på finansloven Næste artikel Danske Erhvervsskoler: Kritik er overdreven Danske Erhvervsskoler: Kritik er overdreven
Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

PORTRÆT: Hun er kendt for at gå imod strømmen og tage kampene i uddannelsesdebatterne. En stærk stemme, som fra barnsben lærte at råbe op. Den seneste tid har Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, dog forholdt sig tavs – hvorfor? Artiklen er ændret den 23. oktober 2020