HK om klimaerhvervsskoler: Ingen grøn omstilling uden os

I regeringens seneste reformudspil, Danmark kan mere I, foreslår man oprettelsen af tre klimaerhvervsskoler. Ikke nødvendigvis verdens ringeste forslag, men dykker man lidt ned i formuleringerne, kan man omvendt godt blive lidt bekymret.

For det første er der den helt gennemgående misforståelse, at en erhvervsuddannelsesinstitution kan skabes og drives ude, det sker i regi af arbejdsmarkedets parter. Partssystemets indflydelse – og den måde arbejdsmarkedets parter på hver sin måde understøtter erhvervsuddannelserne som vekseluddannelser med blandet teori og praksis – er afgørende for, at vi har erhvervsuddannelsesinstitutioner i topklasse. Men også for, at vi har et system, der muliggør elever og lærlinge på nedsat løn i deres uddannelsestid.

Det sker kun, fordi arbejdsmarkedets parter har arbejdet for dette i en menneskealder – og det er et system som de fleste andre lande misunder os.

Dér, hvor filmen dog for alvor knækker, det er, når man igen antyder, at det særligt er tekniske kompetencer, der er knyttet til den grønne omstilling – og at det er særlige tekniske kompetencer, der skal gøre Danmark rigere.

Indflydelse på stort set alle elementer i værdikæden

Igen overses den enorme betydning de ansatte på HK-området har for den grønne omstilling, og det ensidige fokus, der tidligere har påvirket STEM-uddannelsesdebatten synes at blive kopieret 1:1 til debatten om kompetenceudvikling i forbindelse med den grønne omstilling. Men det er en grøn omstilling, der vil bremses op, hvis man ikke får HK’erne med.

Hvordan i alverden forestiller man sig, at disse brancher fungerer uden de medarbejdere, der binder værdikæderne sammen?

Kim Simonsen
Forbundsformand, HK

Når Børne- og Undervisningsministeriet i sit pressemateriale nævner kompetenceudvikling af elektrikere, metalarbejdere og bygningsarbejdere; og at det skal ske inden for "de sektorer, der især bidrager til at opfylde klimamålsætningerne (…) for eksempel uddannelser inden for landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-, industri- og affaldssektoren", så må vi fra HK-området bare spørge: Hvordan i alverden forestiller man sig, at disse brancher fungerer uden de medarbejdere, der binder værdikæderne sammen?

Vi anerkender naturligvis, at der ikke findes en "kontor-branche", da de kontoransatte jo sidder i næsten hver eneste danske virksomhed og løser alverdens forskellige opgaver. Vi anerkender også, at de opgaver, som HK'erne bidrager med, ikke nødvendigvis tager sig spraglede og spændende ud på erhvervsskoler, der skal være "udstillingsvinduer for de førende teknologier".

Men via indflydelse på stort set alle elementer i værdikæden såsom indkøb, salg, logistik, spedition, rejseaktiviteter, møder og konferencer, klimaberegning og internt indkøb, er HK'ernes bidrag til den grønne omstilling måske et af de allervigtigste. Og medtænk så alle de HK'ere, der dagligt påvirker indkøb og salg i dagligvare- og engroshandlen samt i spedition-, logistik og shippingvirksomhederne.

Ikke nogen tosset idé

Samlet set må vi på vegne af cirka 500.000 ansatte i handel- og kontorsektoren i hvert fald gøre opmærksom på, at et evigt og tilbagevendende fokus på de par erhvervsuddannelser – man lige kan komme i tanke om på et tilfældigt ministerkontor, når talen falder på STEM og grøn omstilling – simpelthen ender med helt at skævvride den grønne omstilling.

I sidste ende risikerer det at føre til, at omstillingen mister pusten, når den kommer ud af produktionshallen, eller når vindmølleoperatøren kommer ned fra sin mølle og gerne vil have en bil at køre i, have sin løn og ferie udbetalt, komme på kursus, vide, hvor han skal køre hen til næste opgave, sørge for at batteriet er ladet op i varevognen, at der betales de fornødne afgifter, at der er værktøj og reservedele og så videre.

Med andre ord alle de opgaver, der får enhver virksomhed til at fungere, men som ganske ofte glemmes i skyndingen, når de store reformpapirer skal laves.

Som nævnt i indledningen er en række klimaerhvervsskoler ikke nogen tosset idé. Men man skal godt nok tænke sig godt om, inden man får snævret forslaget så meget ind, at man både fraskriver arbejdsmarkedets parter, at få dem til at lykkes, og danner nogle skoler, som kun berører enkelte af de relevante områder, mens andre springes over.