HK: Vigtige faglærte aktører bliver glemt i debatten om erhvervsuddannelser og grøn omstilling

Der har ikke ligefrem været mangel på overskrifter om, hvordan vi får flere til at søge mod erhvervsuddannelserne, sørger for, at færre falder fra, og i det hele taget gør en faglært karriere til et mere attraktivt valg for både unge og de lidt ældre. De spørgsmål har fyldt godt i mediebilledet, siden SVM-regeringen – blandt andet i statsministerens nytårstale – offentliggjorde sine ambitioner for erhvervsuddannelserne. Og tak for det. Det er meget berigende at opleve, at fagene tages alvorligt!

Debatten tager samtidig også fat i andre perspektiver i regeringsgrundlaget – nemlig udfordringerne for den grønne omstilling i Danmark, hvis der ikke er nok faglærte til at udvikle og drive de grønne løsninger videre.

Det er overordentligt relevant. Men der er et afgørende element, som ingen taler om – og det risikerer at skævvride både de politiske tiltag og den grønne omstillings succes.

Uden nye kompetencer taber vi den grønne omstilling på gulvet 

Én ting er, at der mangler hænder i udvalgte brancher – hvilket for en stor dels vedkommende retter fokus på at få øget søgningen til udvalgte erhvervsuddannelser. Men vi risikerer at tabe den grønne omstilling på gulvet, hvis vi misser en anden essentiel faktor i ligningen:

En stor del af de kommende og nuværende faglærte skal nemlig have helt nye, grønne kompetencer, som bliver afgørende for den grønne omstillings succes.

Vi kan ikke komme i mål med den grønne omstilling uden de medarbejdere, som udfører eller påvirker stort set alle led i værdikæden

Anja C. Jensen
Forbundsformand, HK Danmark

Det gælder især på det merkantile område. Her vil de nye ESG EU-forordninger stille helt nye krav til virksomhedernes dokumentation og regnskabs-praksis, forbrugere vil efterspørge bedre rådgivning om produkters bæredygtighed, og indkøbere stilles overfor nye forventninger til grønne og bæredygtige valg.

Arbejdspladsers forretningsgange og vaner skal have mere end ét eftersyn, og det skal ske via de medarbejdere, der er det naturlige omdrejningspunkt på langt de fleste arbejdspladser, nemlig HK’erne.

Danmark sætter altså sig selv på en umulig opgave, hvis vi forsøger at komme i mål med den grønne omstilling uden de medarbejdere, som udfører og/eller påvirker stort set alle led i værdikæden – som indkøb, salg, logistik og rejseaktiviteter – og binder dem sammen.  

Brug for ressourcer til grøn opkvalificering 

Et oplagt spørgsmål er så, hvorfor vi i de faglige udvalg ikke bare ændrer indholdet af uddannelserne, så de nye kompetencer kommer med. Svaret er todelt: Vi har en kæmpe udfordring med uddannelsesforløb, der i forvejen er superkomprimerede og ofte presser eleverne hårdere end elever fra nogen anden ungdomsuddannelse. Og samtidig er der et massivt efterslæb i forhold til at give lærernes faglighed en solid grøn dimension.

For ligesom elever og lærlinge skal have grønne kompetencer, så skal underviserne selvfølgelig også. Udfordringen er særlig på det merkantile område. Her handler det nemlig ikke om flere hænder, men om udvikling af helt nye kompetencer. Løsningen er med andre ord ikke knyttet til øget søgning, lavere frafald eller flere praktikpladser, men simpelthen god gammeldags kompetenceudvikling i alle kroge af den merkantile erhvervsuddannelsessektor. 

HK foreslår derfor, at Christiansborg hurtigst muligt sætter øremærkede midler af til, at alle undervisere på de merkantile erhvervsuddannelser kan tage et modul på diplomniveau i bæredygtighed og grøn omstilling knyttet til hver undervisers fagområde. Det vil øge kvaliteten af uddannelserne og gøre dem mere attraktive for de potentielle elever, der ønsker at gøre en grøn forskel. Det vil give et bedre match mellem kompetenceudviklingen og arbejdsmarkedets behov. Og ikke mindst vil det fjerne en vigtig prop, så vi kan skubbe på den grønne omstilling i Danmark.