Højskolerne: Udnyt vores rige dannelsestradition

Af Niels Glahn
Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening

”Dannelse skal tænkes ind i FGU'en,” er undervisningsminister Merete Riisager (LA) citeret for at mene i en artikel her på Altinget, der er hentet fra et kommende nummer af Uddannelsesbladet.

Ifølge ministeren er det rigtig vigtigt, at ”den Forberedende Grunduddannelse også indtænkes i forhold til at gøre unge mennesker parate til at kunne klare sig selv i samfundet og få indsigt i, hvad forudsætningerne for vores samfund er”.

Husk højskolerne
Den ambition er det vanskeligt ikke at bakke op om. Samtidig kunne man dog også i den forbindelse pege på de institutioner, der i forvejen arbejder med lige præcis den helhedstænkning, som ministerens dannelsessyn er udtryk for. Højskolerne har lige siden deres begyndelse for mere end 170 år siden haft lige netop det udgangspunkt og står således på en solid erfaring hermed.

Folkehøjskolerne har ved flere forsøg vist, at vi kan være en del af løsningen på den store udfordring, vi har med de mange unge, der står – og kan komme til at stå – udenfor.

Niels Glahn
Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening

Jeg har før været ude med anbefalinger til de ordførere, der skal forhandle den Forberedende Grunduddannelse på plads, men vil gerne i lyset af ministerens udmelding komme med et supplement – så den dannelsestradition, som blandt andet højskolerne i rigt mål repræsenterer, også bliver en mulighed for de unge. Derfor:

Godt med en hovedvej, men husk bi- og smutveje
Etabler én hovedvej for de forberedende tilbud, men husk også bi- og smutveje. De folkeoplysende skoleformer som for eksempel højskoler, frie fagskoler og daghøjskoler bør kunne være et alternativ.

De bør derfor tænkes med i en ny tilbudsvifte med respekt for deres særkender, så vejlederen og den unge kan se disse som en reel mulighed. For nogle kan et sådant tilbud såmænd vise sig at være en smutvej.

De forberedende tilbud bør have lige vilkår
FGU bør være hovedvejen, men med afsæt i, at gruppen af unge er meget forskellige, bør de øvrige tilbud ikke være ulig meget dyrere at henvise denne gruppe til.

Man bør altså afpasse de økonomiske incitamenter for kommunerne, så disse andre veje bliver farbare.

I dag er flere af de folkeoplysende skoleformer ikke mulige at benytte for denne målgruppe grundet skæv incitamentsstruktur, selvom flere evalueringer viser positiv effekt.

Skab et ensartet ydelsessystem
Alle de unge, som vurderes at tilhøre gruppen, bør have samme ydelse. Hvis der indføres en skoleydelse, må disse unge have en ret til denne, uanset hvilke forberedende tilbud der passer til dem.

Incitamentet for den unge bør ikke være ydelsen, men tilbuddets karakter.

De fleste af disse unge vil alligevel kunne modtage ydelse via anden lovgivning. Og hvis en aftale virker efter hensigten, vil perioden med offentlig forsørgelse jo blive reduceret.

Giv tid til den almene dannelse
En stor del af de unge i denne gruppe har stået over for store forhindringer i form af sociale, personlige og faglige udfordringer. Og de har forsøgt noget, faldet fra, forsøgt igen, gået i stå etc.

Det er rigtig set af ministeren, at dette også handler om bred, almen dannelse. At blive dannet som menneske, så man også kan stå op, når nye veje skal trædes, og når det bliver svært. Her gælder faglige standpunkter ikke alene.

Folkehøjskolerne har ved flere forsøg vist, at vi kan være en del af løsningen på den store udfordring, vi har med de mange unge, der står – og kan komme til at stå – udenfor. Og her har ikke mindst skoleformens sigte på den brede, almene dannelse haft stor vægt.

Så Merete Riisager: Brug os. Tænk os med. Vi vil gerne inviteres ind. Vi er lige udenfor din dør – også selvom vi er placeret i regi af din kollega, kulturministeren.