Hvem kan jeg blive? Velfærdssamfundets nye helt!

Af Jens Christian Birch og Per B. Christensen
Hhv. formand for Kommunaldirektørforeningen og formand for Børne- og Kulturchefforeningen, begge Næstved Kommune

Da vi blev konfirmeret, fik vi Politikens opslagsværk "Hvad kan jeg blive?" i konfirmationsgave fra den lokale bank. Det var meget almindeligt dengang.

Hvis man skulle gøre noget lignende i dag, skulle bogen have titlen "Hvem kan jeg blive?". For i dag vægter de unge livsstil, signalværdi og prestige, når de vælger uddannelse og karriere.

Da vores generation bladrede i "Hvad kan jeg blive?", var der rigtig mange, der stoppede med at bladre, når de nåede til lærer, pædagog eller sygeplejerske. Det var gode og gedigne studievalg, man var ret sikker på at komme i arbejde efter endt uddannelse, og der herskede respekt omkring dem, der valgte denne vej.

I dag er de unges uddannelsesvalg præget af, hvordan de kan realisere sig selv, hvordan de kan stikke ud fra gennemsnittet, hvordan de kan blive mønsterbrydere på en ny måde. Og helst på den fede måde.

Per B. Christensen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Sådan er det ikke mere. Undersøgelser viser, at når de unge i dag vælger uddannelse og job, er de mere optaget af, hvordan deres valg kan understøtte deres livsstil og identitet, end det reelle indhold i karrierevalget. Der er mere prestige i at blive virkelighedens svar på politiheltinden Anna Pihl eller den amerikanske dommer Amy. Eller hvad med kok - her er jo gode chancer for at ende med eget realityshow?

Tidligere var selve indholdet i jobbet tilstrækkeligt. Man valgte sin vej, fordi man brændte efter at arbejde med børn, at gøre en forskel for nogle sårbare unge eller for et medmenneske i en hospitalsseng. I dag er de unges uddannelsesvalg præget af, hvordan de kan realisere sig selv, hvordan de kan stikke ud fra gennemsnittet, hvordan de kan blive mønsterbrydere på en ny måde. Og helst på den fede måde.

Velfærdssamfundets helte
De unge er vokset op i en tid, hvor forældrene har forsøgt at fjerne hver en sten på deres børns vej. De er flasket op med, at fokus ligger på MIG og MINE behov. Hvordan det så harmonerer med fællesskabet, er mindre væsentligt.

Hertil kommer, at samfundets normer i et vist omfang har været i opløsning. Derfor har de unge ikke samfundet i centrum, når de skal vælge job og uddannelse. De har sig selv i centrum. Dét er en udfordring for arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet - og ikke mindst kommunerne.

Ikke blot skal vi have inspireret og motiveret de unge til at vælge en uddannelse til lærer, pædagog eller sygeplejerske. Vi skal også have åbnet deres øjne for, at hvis de vælger den vej, så venter der store personlige gevinster. Det er berigende, meningsfuldt, udviklende og dybt tilfredsstillende at arbejde med mennesker og at mærke, man udfylder en vigtig plads i samfundet.

De mennesker, som hjælper en ulykkelig pårørende til en dement, plejer en kræftsyg på hospitalet, lærer en syv-årig at læse, motiverer en overvægtig til at motionere osv. - de mennesker er vores velfærdssamfunds sande helte. Og vores vigtigste opgave nu er at få plantet en lyst i de unge til at blive en af disse helte.

Et job med mening
Politiet har for længst forstået, hvordan man når de unge uddannelsessøgende. Politiet sælger ikke bare jobbet som politiassistent, men de forskellige roller, betjenten kan udfylde som efterforsker, hundefører eller livvagt.

Det handler om identitet og attitude, og dét er et sprog, de unge kan forstå. De utallige tv serier med fokus på politiets arbejde understøtter dette perspektiv, og på det seneste har andre tv serier haft tilsvarende fokus med hospitalet, skolen eller lufthavnen som tema.

Samspillet med medierne er vigtige, for medierne er med til at konstituere den plads i jobhierarkiet, et givent job eller en given uddannelse har. Derfor er det afgørende, at vi i kommunerne bliver bedre til at fokusere på indhold og identitet, når vi annoncerer, og når vi udvikler trainee-job for unge i forvaltningen eller i børnehaven.

Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at markedsføre de mange forskellige meningsfulde roller, de unge kan komme til at spille på fremtidens kommunale arbejdsmarked. Vi skal markedsføre indholdet i de kommunale arbejdspladser. Og vi vil gerne dræbe myten om, at de kommunale stillinger er en grå masse. Virkeligheden er jo, at jobbet som lærer, pædagog, sygeplejerske osv. er både dedikeret og målrettet.

Fredagsbar i kommunen
Det er også vigtigt at få kommunikeret ud til de unge, at kommunen er et rigtig godt sted at være, hvis man ønsker en god balance mellem arbejde og fritid. Det er eksempelvis en af de få arbejdspladser i Danmark, hvor man godt kan have en ledende stilling, og samtidig gå hjem til sin familie i ordentlig tid.

De nye og større kommuner vil i fremtiden have noget helt andet at byde på, når det gælder sundhedstilbud til de ansatte, kompetenceudvikling, fredagsbar osv. Senest har staten indført "fredagsbar med indhold" for de ansatte på Slotsholmen. Men det er kun begyndelsen. Vi har meget mere godt i vente indenfor personalepleje i kommunerne.

En attraktiv arbejdsplads
En forudsætning for at sælge de spændende job er, at vi gør en målrettet indsats for at håndtere de dårlige historier, der af og til florerer i medierne om kommunerne. Her skal vi være langt mere offensive.

Det er på høje tid, at vi panorerer fokus over på, at de nye helte i vores velfærdssamfund bliver de unge, der vælger et job i det offentlige. Vi skal:

• sælge kernen i det kommunale fag eller job.

• bekræfte den unge i, at han eller hun vælger det rigtige.

• gøre kommunikationen med de unge mere konkret og menneskelig.

• sikre prestigefyldte uddannelsesinstitutioner og gøre det prestigefyldt at søge dem.

• bruge en anden didaktik og formidling i velfærdsuddannelserne.

• understøtte de unge, der ikke har så let ved at vælge uddannelse.

• udvikle nye roller til de drenge, som i dag vælger velfærdsuddannelserne og de kommunale arbejdspladser fra.

Måske det netop er nu i en tid med finanskrise og afskedigelser på det private arbejdsmarked, at vi kan gøre os gældende som spændende, meningsfuld, attraktiv og ikke mindst tryg arbejdsplads.