Klimaalliance: Christiansborg mangler at sætte en klar, grøn retning for uddannelser på alle niveauer i Danmark

Vi savner tydelige grønne mål for uddannelserne og for kompetenceudviklingen i hverdagen, skriver repræsentanter fra klimaalliancen Broen til fremtiden.

Vores krav er ikke kun ”send flere penge”. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, og vi kan etablere samarbejder om den daglige kompetenceudvikling på arbejdspladserne, hvis der sættes klare politiske mål, skriver repræsentanter fra klimaalliancen Broen til fremtiden. — Vores krav er ikke kun ”send flere penge”. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, og vi kan etablere samarbejder om den daglige kompetenceudvikling på arbejdspladserne, hvis der sættes klare politiske mål, skriver repræsentanter fra klimaalliancen Broen til fremtiden.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdens CO2-udledninger kan halveres inden 2030 med teknologi, vi allerede kender. Og det er ikke dyrt.

21 fagforbund og 10 grønne organisationer i ”Broen til fremtiden” kalder på mere tydelige politiske mål for uddannelserne og for kompetenceudviklingen i hverdagen.

Vores krav er ikke kun ”send flere penge”. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, og vi kan etablere samarbejder om den daglige kompetenceudvikling på arbejdspladserne, hvis der sættes klare politiske mål.

Kreativiteten blomstrer, når man skal finde nye måder at gøre tingene på. Det, der skete på arbejdspladserne under Corona-pandemien, var en kraftanstrengelse.

Den kunne lade sig gøre, fordi der ikke var tvivl om de politiske krav. Katastrofen stod lige for døren, så politikerne var nødt til at handle, og de var nødt til at være tydelige og hurtige.

Alle ved, at der er behov for den samme indsats nu for at undgå en klimakatastrofe.

Den nødvendige udvikling

I fagforbundene ved vi, at medlemmer og tillidsvalgte er en nøgle til lokal forandring, og derfor har Broen til Fremtiden udviklet en grøn guide, som kan bruges på alle arbejdspladser.

Den grønne guide kan bruges til at få systematik i drøftelserne om arbejdspladsens valg af indkøb, affaldshåndtering, varmeforbrug og dermed også behov for efteruddannelse.

Regeringen har med finansloven for 2024 taget økonomiske initiativer, der peger i en god retning.
Dorte Lange, Camilla Gregersen, Marie Klingsholm & Helene Hagel

Fagforbund, som ikke i øjeblikket er med i alliancen, vil også være åbne for sådan et samarbejde. Det eneste, der mangler, er klare politiske signaler og krav.

Vi råder over teknologier, der relativt billigt kan halvere verdens CO2-udledninger inden 2030, men fra politisk hold tøver man med at sætte produktionen i gang – og med at finansiere den nødvendige kompetenceudvikling.

Ifølge Adrian Lema fra Nationalt Center for Klimaforskning er det ikke nødvendigt at opfinde nye teknologier for at erstatte fossile brændstoffer. Solceller, vindmøller med videre vil kunne træde i stedet for gas, kul og olie, og prisen vil være mindre end 100 dollar per sparet ton CO2.

De seneste rapporter fra blandt andet FN taler deres tydelige sprog. Langsomt vågner flere og flere til handling – også politikere med ansvar for uddannelserne.

Læs også

Nogle uddannelser efterlades på perronen, når penge fra skrinlagte klimaerhvervsskoler udmøntes

Bæredygtighed som krav

Børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S) har erkendt behovet for uddannelse til den grønne omstilling, og regeringen har med finansloven for 2024 taget økonomiske initiativer, der peger i en god retning.

Partnerskaberne ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” (UBU) er kommet på finansloven, og midlerne, der er sat af til erhvervsuddannelserne, er betydelige, men de politiske signaler om retningen for udvikling af uddannelserne er alt for utydelige.

Den manglende politiske retning ses på alle uddannelsesniveauer.
Dorte Lange, Camilla Gregersen, Marie Klingsholm & Helene Hagel

De 311 millioner kroner, der skal løfte erhvervsuddannelserne i 2024, stiger for hvert år frem mod 2030, hvor der gives 911 millioner kroner.

Det er et vigtigt bidrag, men hvilken effekt forventer politikerne at se af de midler?

I pressemeddelelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet fremgår det, at midlerne blandt andet skal bidrage til den grønne omstilling af vores samfund, men der er ingen konkrete krav til, hvordan pengene skal anvendes i erhvervsskolernes arbejde.

Den manglende politiske retning ses på alle uddannelsesniveauer.

Regeringen har varslet forslag til en mere sammenhængende helhedstænkning på tværs af de videregående uddannelser, men vi savner at se, at bæredygtig udvikling er tænkt med som et krav.

Læs også

Uddannelseschefer: Skoler står alene med svære beslutninger om grønne investeringer

Debat

Opdater uddannelserne

Vi har brug for, at flere uddannelser får opdateret formålene, sådan som det er sket med læreruddannelsen.

I deres respektive fag vil de unge have bæredygtighed med som en naturlig del af deres daglige praksis.
Dorte Lange, Camilla Gregersen, Marie Klingsholm & Helene Hagel

Forskere og uddannelsesinstitutioner skal bidrage med viden, og på produktionsvirksomheder og på kontorer, i klasseværelser og på hospitaler vil vi kunne etablere samarbejder, hvor medarbejdere bidrager med ideer til, hvordan vi hver dag kan skubbe til den grønne omstilling.

Hvordan minimerer vi vores ressourceforbrug? Hvordan understøtter arbejdspladsen de grønne transportvaner? Hvordan går vi over til plantebaseret mad i kantinen?

De unge kan komme med ny inspiration fra deres uddannelser til, hvordan vi for eksempel etablerer grønne regnskaber, og hvilke fødevarer vi skal satse på.

Og i deres respektive fag vil de have bæredygtighed med som en naturlig del af deres daglige praksis.

Kokkeeleven, social- og sundhedseleven, den økonomistuderende og pædagogen er alle vigtige spillere i omstillingen til morgendagens grønne arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere