KP: Teknologiforståelse er nøglekompetence for den moderne lærer

Der er noget at glæde sig over for tiden, især når man er interesseret i teknologi og uddannelse. Udefra ser det ikke glamourøst ud. Der er stadig ikke taget nogen politisk beslutning om, hvorvidt teknologiforståelse skal ind i skolen.

Men i det daglige arbejde på skoler, gymnasier og læreruddannelsen arbejder elever og studerende allerede med fagligheden, fordi lærere og ledere med stor indsigt i børn og unges hverdagsvilkår og uddannelsesmuligheder ved, at det ikke kan vente længere.

Nu må vi have den faglighed ind i skolens fag. For uanset hvad man bestemmer sig for på Christiansborg, går teknologi ikke væk. Heller ikke i skolen.

Derfor er vi begyndt at tale om teknolog på en anden måde. Ikke som et enten eller, eller som et både og, men mere som det essentielle. Teknologi er, og det skal vi forholde os til – dynamisk og realistisk.

Mennesker med maskiner

Vi begynder heldigvis at forlade de trætte dikotomier: Enten er man teknologioptimist og tror seriøst på, at teknologi i fremtiden vil give menneskeheden et helt unikt liv, og at innovationspotentialet er uudtømmeligt.

Teknologi er en del af elevers levede liv – uanset om voksne synes at børn og unge bruger for meget tid på teknologi.

Eller også taler man fra det teknologipessimistiske ringhjørne, hvor digitale dannelse ligesom sex og cykler bare er noget skolen og ungdomsuddannelserne lige må oplyse om snarere end at have en skabende og nysgerrig tilgang til.

Vi hører typisk, at der mangler ingeniører, medarbejdere i Produktionsdanmark, og folk med STEM og datalogiske kompetencer. Den anden fløj kritiserer nytteperspektiv, fordi teknologi ikke blot er et spørgsmål om arbejdsmarkedets behov eller virksomheders manglende kapacitet.

Men ingen af delene er det fælles centrale. Det fælles er, hvordan vi uddanner næste generation til et godt liv som mennesker med maskiner.

Det handler derfor ikke om rå innovation overfor æstetik og kreativitet, men om, hvordan vi forener dannelse og myndiggørelse med en langt dybere forståelse af, hvad der styrer teknologi i fænomener som tekno-platforme, prædiktive algoritmer og opmærksomhedsøkonomi i et digitalt defineret demokrati.

Får måske en helt central rolle

Vi begynder at have flere tilgange til, hvordan der kan arbejdes med teknologiforståelse. Vi taler om teknologiforståelse(r) i flertal for at understrege, at der må flere discipliner til for at forstå, hvad elever og studerende skal vide og kunne med teknologi.

På læreruddannelserne i Danmark uddanner vi folkeskolelærere, som hver dag danner børn og unge i de år, hvor teknologi for alvor får betydning i deres liv. Og med det aktuelle oplæg til en ny læreruddannelse, som er tættere koblet til samfundets udvikling, kommer teknologiforståelse måske til at spille en helt central rolle.

På Københavns Professionshøjskole er 30 lærerstuderende netop starter med at studere teknologiforståelse som undervisningsfag. De studerende har høje forventninger og spørger, hvad der skal til for at blive en god underviser i teknologiforståelse. Det er vi sammen i gang med at finde ud af.

For teknologi er en del af elevers levede liv – uanset om voksne synes at børn og unge bruger for meget tid på teknologi. I vores optik behøver vi faktisk ikke mere teknologi, heller ikke skolen. Og med det nye fag har vi tilladt os at være nysgerrige i undersøgelsen af, hvad der skal til, for at elever får lyst til at åben verden med teknologi, gøre teknologien til deres og turde handle med den.