Kraka: Leger lige børn bedst?

KOMMENTAR: Flygtninge i teenagealderen, der er vokset op i områder med mange andre indvandrerbørn, vælger i lavere grad gymnasiet. Derved realiserer nogle af disse unge ikke deres fulde potentiale, og de kan forvente en lavere livsindkomst, skriver Kraka.

Af Jens Hauch
Vicedirektør, Kraka

Kristine Vasiljeva
ph.d. og økonom, Kraka

I Kraka har vi analyseret børnene i de flygtningefamilier, der blev boligplaceret i de danske kommuner i 1986-1998. Dengang blev flygtningene placeret på tværs af kommunerne på baggrund af begrænsede oplysningerne om deres oprindelse, alder, køn og familiestørrelse.

Nuvel, data er noget bedagede, men analytisk betyder den næsten tilfældige fordeling, at man kan være mere sikker på, hvordan tingene hænger sammen:

Placeringspolitikken betød, at for eksempel flygtninge med bedre socioøkonomisk baggrund ikke kunne vælge at søge væk fra belastede områder. Havde de gjort det, ville de svageste blandt nytilkomne flygtningefamilier være mere koncentreret i belastede områder. Og så ville man ikke kunne være sikker på, om årsagen til den svage repræsentation i gymnasierne skyldtes områdets påvirkning, eller at familierne i forvejen var svage. Den ”tilfældige” placering betyder, at man kan være mere sikker på områdets betydning.

Analysen viser, at ti procent flere indvandrerbørn med samme etnicitet i kommunen medfører én procent lavere chance for, at et flygtningebarn vælger gymnasiet. Og ti procent flere indvandrerbørn med anden etnicitet i kommunen betyder fem procent lavere chance for, at flygtningebarnet forsætter i gymnasiet.

Tidligere dansk forskning har påvist, at området ikke kun påvirker unge flygtninges uddannelsesvalg. For eksempel bliver unge flygtninge mere kriminelle, hvis de bliver placeret i kommuner med en høj andel ungdomskriminelle. Effekten er især stor, hvis de ungdomskriminelle har den samme etniske baggrund som flygtningen selv.

Der kan være flere årsager til, hvorfor unge flygtninge i mindre grad vælger at forsætte på gymnasiet efter folkeskolen, når de omgås andre indvandrerbørn. Disse kan for eksempel skyldes rollemodeller, hvor unge flygtninges uddannelsesvalg bliver påvirket af deres sidekammeraters beslutning om at forsætte på gymnasiet efter skolen. En stor koncentration af indvandrerbørn kan også medføre dårligere disciplin og vidensdeling i klassen, som bliver negativt afspejlet i børnenes uddannelsesmæssige præstation.

Sådanne afsmittende effekter betyder, at flygtningebørnenes muligheder for at realisere deres potentiale afhænger af hvilket område, de er blevet boligplaceret i. Dette har en betydning for deres videre succes i uddannelsessystemet, og bagefter i arbejdslivet.

Boligplaceringspolitikken forsørger at opnå en jævn geografisk fordeling af ikke-vestlige indvandrere på tværs af Danmark. Men der opstår alligevel geografiske forskelle i koncentrationen af indvandrere, da flygtningene efter de første tre år kan flytte frit.

Tidligere dansk forskning har vist, at voksne flygtninge klarer sig bedre i beskæftigelse, hvis de bor tæt på andre indvandrere, der selv har en god socioøkonomisk baggrund eller et job. Så yderligere begrænsninger i flygtningenes flyttemuligheder er ikke den oplagte løsning.

Et alternativ kan være en målrettet indsats mod negative netværkseffekter i områder med en høj indvandrerkoncentration. Dette kan være særlige indsatser, såsom fritidsaktiviteter eller ekstraundervisning afhængigt af, hvad behovet er i hver enkelt kommune og ikke mindst i det enkelte område. Og det bør overvejes, om den kommunale udligning bør justeres yderligere.

I de kommende år skal vi sikre, at en stor gruppe flygtningebørn vokser op og bidrager mest muligt til samfundet. Det kan være en nærliggende tanke at reducere de negative områdeeffekter ved at udtynde indvandrerandelen i de belastede områder. Men det vil dels være ganske indgribende, hvis flygtninge ikke kan flytte frit. Dels er det ikke sikkert, at der vil være en samlet gevinst herved. Derfor må man kigge i værktøjskassen efter de måske mere uhåndgribelige tiltag som målrettede indsatser.

-------

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fagøkonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Kommentaren er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdninger.

Forrige artikel Henrik Dahl: Respekt er noget, man gør sig fortjent til Henrik Dahl: Respekt er noget, man gør sig fortjent til Næste artikel Cordua: Mistillid mellem finansminister og DF hæmmer forhandlinger Cordua: Mistillid mellem finansminister og DF hæmmer forhandlinger
  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Islamiske kendetegn

    Det skriger fra hver linje i denne artikel, at islam ikke hører til i Danmark. Helt fra barndommen giver de problemer. Muslimske børn og unge ødelægger undervisningen for de andre i klassen. Og det er blot begyndelsen. Jo ældre de bliver, jo mere kan vi mærke islams dominans. Selv når de får arbejde indenfor f.eks. sundhed og undervisning vil kvinderne ikke fjerne deres slør, fordi det er en militær distinktion. Soldater fjerner ikke deres nationale kendemærker. Fjenden skal vide, hvem man står overfor. De islamiske tropper skal være kendelige. Vi er udsat for jihad.
    Derfor skal de retur.

  • Anmeld

    Christian X

    Tænketank ???

    Der når frem til at dyr symptombehandling er løsningen på et problem, der vokser eksponentielt.

    Jo mere vi gør for migranter og jo flere penge de får adgang til - jo flere søger herop - både lykkeridderne og dem, der kommer for at kunne sende penge hjem til familierne (beløb som i følge KU professor akkumuleret set langt overstiger Afrikas samlede bistand...).

    Da antallet i Afrika, i følge FN prognoserne, er 4 fordoblet omkring år 2100 - burde det været klart for selv den mest talblinde, at det ender galt !!!

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.