Debat

Lærer: Konkurrencestatspædagogik bør ikke dominere skolepolitik

DEBAT: Tidligere lærer Lærke Grandjean kritiserer professor Jens Rasmussen og DPU-leder Claus Holm for at hylde konkurrencestatspædagogikken. Det kommer der hverken glade, kreative eller dygtige børn ud af, mener hun.

Vi er ved at ødelægge en møjsommeligt og årelang opbygget pædagogik, som vi ellers er kendt og anerkendt for i hele verden, mener Lærke Grandjean.
Vi er ved at ødelægge en møjsommeligt og årelang opbygget pædagogik, som vi ellers er kendt og anerkendt for i hele verden, mener Lærke Grandjean.Foto: Colourbox
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lærke Grandjean
Tidligere lærer

Både professor Jens Rasmussen og DPU-leder Claus Holm kommer med en politisk-pædagogisk forkert påstand i deres artikel i Altinget. Nemlig, at skolebørn kan og skal blive dygtige ved at kigge i en fremtidskrystalkugle.

God pædagogik bygger på modet til at se en uvis fremtid i øjnene, og at man ikke kan proppe dygtighed ned i halsen på børn og unge. De skal tværtimod have chancen for at frivilligt at "give sig hen" til skoleundervisning.

Lærke Grandjean
Tidligere lærer

De to er nemlig tilhængere af den nye skolereform. Det er jeg ikke. Jeg er helt modsat tilhænger af, at skolereformen trækkes tilbage, og at vi får en ny skole, der bygger på det, jeg som lærer både teoretisk ved og igennem mange år konkret har erfaret.

Nemlig, at en god pædagogik bygger på modet til at se en uvis fremtid i øjnene, og at man ikke kan proppe dygtighed ned i halsen på børn og unge. De skal tværtimod have chancen for frivilligt at "give sig hen" til skoleundervisning. Vi skal med andre ord ikke uddanne konkurrencestatssoldater, der passivt underordner sig overfladiske kompetencekrav.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Konkurrencestatspædagogik giver ikke glade og dygtige børn
Det sker, hvis de to forskere ikke får politisk-pædagogisk kamp til stregen. Jeg vil opfordre alle skolefolk og politikere til at gå ind i denne kamp. Det er på højeste tid!

Det er igen og igen påvist, at både Jens Rasmussen og Claus Holm manipulerer politisk-pædagogisk med forskning, idet de ikke medtager den brede uddannelsesforskning, men kun holder sig til lige den snævre, som de to forskere fra DPU politisk kan bruge i deres falden-på-halen for konkurrencestatspædagogikken. Se for eksempel artikler og debatter på Folkeskolen.dk eller på min hjemmeside.

Vi får ikke glade, dygtige børn og unge med gå-på-mod til tilværelsen med en ensidig konkurrencestatsforskning, sådan som både Jens Rasmussen og Claus Holm ellers igen og igen spreder urigtige påstande om.

Det er som om, at det i Danmark er blevet opportunt at følge dessinerne fra OECD og PISA, som netop også den nye folkeskolelov bygger på.

Meget få forskere har modet og viljen til at gå imod de stærke økonomiske kræfter, der understøtter mainstream, for der er ikke forskningsmidler at hente, hvis man kritiserer konkurrencestatspædagogikken.

Erhvervslivet og de opportunistiske forskere elsker konkurrencestatspædagogikken, fordi de fejlagtigt påstår (og måske naivt tror), at der kommer god arbejdskraft ud af det. Men det er helt forkert. Tværtimod kommer der små konkurrencestatssoldater, som nok kan gå i takt, men som hverken er glade, kreative eller dygtige.

Værn om den almene faglighed
Vi er ved at skabe en totalitær pædagogik med denne mainstream overfladiske kompetence- og konkurrencepædagogik. Dermed ødelægger vi en møjsommeligt og årelang opbygget pædagogik, som vi ellers er kendt og anerkendt for i hele verden.

Jeg vil opfordre til, at Jens Rasmussen og Claus Holm her forklarer for Altingets læsere, hvorfor i al verden I spreder forkerte politisk-pædagogiske statements om, at en fremtidskrystalkugle skulle kunne skabe ansvarlige skolepolitiske og pædagogiske løsninger, når I begge burde vide bedre?

Helt modsat konkurrencestatspædagogikkens problem- og livsfornægtende kompetencekultur skal der værnes om den almene faglighed og dannelse, der i dybden belyser evige menneskelige spørgsmål og problemer, fortæller om vores kulturoverlevering og indvier os i hinandens tro og overbevisning, hvis vi altså vil søge andre muligheder end den aktuelt politisk opportune: At misbruge pædagogikken ved politisk at ophøje overfladiske krystalkugler og kompetencer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00