Gymnasielærerforeninger: Undersøg potentialet i de nuværende studieretninger

Af Bodil Hogwü Nielsen og Linda Bettina Petersen
Hhv. formand for Engelsklærerforeningen for STX og HF og formand for FALS Foreningen af Lærere i Samfundsfag

Det store fokus på at få flere elever til at vælge tre sprog i gymnasiet skal ifølge undervisningsminister Merete Riisager bidrage til at forbinde Danmark med resten af Europa.

Ministeren skriver således i sit indlæg på Altinget 7. juni, at sprogene tysk og fransk efter hendes mening forbinder os med den fælles europæiske historie og kultur.

Med det formål at få flere elever til at vælge tre sprogfag lægger hun derfor op til en justering af studieretningerne i gymnasiet.

Merete Riisager læner sig dermed op ad den nationale sprogstrategi.

Alle tal viser, at få gymnasieelever vælger en retning med tre sprog, og at der er behov for flere sproglige kompetencer.

Ved at udvikle og etablere fællesfaglige forløb og samarbejder med det andet sprogfag er der således mulighed for at udvide elevernes forståelse for de særlige kulturelle og sproglige forhold, der her gør sig gældende.

Bodil Hogwü Nielsen og Linda Bettina Petersen
Hhv. formand for Engelsklærerforeningen for STX og HF og formand for FALS Foreningen af Lærere i Samfundsfag

Vi mener, at løsningen på de manglende sprogfærdigheder ligger i de allerede eksisterende studieretninger og ikke i en justering af dem.

For eksempel har studieretningen med samfundsfag og engelsk på A-niveau både masser af sprog og en stærk faglighed med brede muligheder for fagligt samarbejde.

Undersøg eksisterende potentiale
I stedet for at justere studieretningerne, så tysk og fransk i højere grad tilgodeses, skulle ministeren starte med at undersøge, hvilket potentiale der allerede er i de studieretninger, som blev indført i gymnasiet sidste sommer.

I den tidligere nævnte studieretning med samfundsfag og engelsk på A-niveau er der for eksempel mulighed for at undersøge såvel lokale, regionale og globale problemstillinger i en fællessproglig referenceramme, som hæver sig op over geopolitiske kontroverser, netop fordi engelsk i dag har status af lingua franca.

Dertil har eleverne i gymnasiet haft engelsk så længe, at de kan læse både længere og mere komplicerede tekster med et svært tilgængeligt samfundsfagligt vokabular.

Tager vi udgangspunkt i samme studieretning, hvor det tredje studieretningsfag er et fortsættersprog på B-niveau, så bygger undervisningen i gymnasiet videre på de faglige forudsætninger og kvalifikationer, som eleverne har med sig fra grundskolen, hvor de har modtaget undervisning i deres andet fremmedsprog i mindst tre år.

Med så meget sprog i bagagen betyder det alt andet lige, at eleverne har mulighed for at nå et meget højere slutniveau, når de fortsætter med deres andet fremmedsprog i gymnasiet.

En studieretning med samfundsfag A og engelsk A er både meget populær og fagligt bred, og den kan bidrage til den nationale sprogstrategi, fordi den kan medvirke til at styrke elevernes interesse for at hæve tysk og fransk op på et højere niveau.

Den absolutte fordel ved denne kombination er, at eleverne har mulighed for at hæve deres fortsættersprog til A-niveau eller eventuelt at hæve matematik til A-niveau.

Netop matematik og samfundsfag har gennem mange år draget nytte af et samarbejde, hvor samfundsfag bidrager til elevernes forståelse for relevansen af de matematiske beregninger.

Samarbejdet mellem engelsk A og samfundsfag A har også fungeret godt og har været meget givende for begge fag i mange år.

Det har helt naturligt styrket elevernes interesse for begge fag, hvilket da også afspejler sig i de mange interessante studieretningsopgaver, som eleverne skriver i en kombination af disse fag.

Den interesse, som eleverne har for samfundsfag og engelsk, arbejder vi allerede på at overføre til tysk, fransk og spansk.

Ved at udvikle og etablere fællesfaglige forløb og samarbejder med det andet sprogfag er der således mulighed for at udvide elevernes forståelse for de særlige kulturelle og sproglige forhold, der her gør sig gældende.

Således kunne en løsning på elevernes manglende sprogkundskaber være at samarbejde mere med de fag, som de vælger til.

Det er vores klare overbevisning, at viden bedst opnås, hvis de unge er motiverede, fordi undervisningen og fagene tager udgangspunkt i deres interesser og en forståelse af, hvad de skal bruge faget til.

Fasthold studieretninger
Vi vil derfor foreslå ministeren at fastholde de eksisterende studieretninger.

Det er nemlig ikke kun sprogfag, der bidrager til at styrke den kulturelle og sproglige viden, men også fag som historie, religion, psykologi og filosofi - for at nævne nogle få.

Herunder giver samfundsfag A med sine tværdisciplinære arbejdsformer gode muligheder for at samarbejde med stort set alle andre fag - ikke mindst med sprogfagene.

Det er vigtigt at inddrage dette bredere faglige perspektiv på kulturforståelsen.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at eleverne ikke bare bliver gode til sprog i den såkaldt supersproglige studieretning med tre sprogfag, men også i de resterende studieretninger, hvor de som udgangspunkt allerede har to fremmedsprog – engelsk og ét mere.

Yderligere er det måske også værd at se på, hvordan hele fødekæden i sprogfagene hænger sammen. Herunder hvad der sker i grundskolen, på universiteterne og på læreruddannelsen. 

Hvis ministeren eller andre interessenter ønsker, at eleverne lærer endnu flere sprog, så er det måske værd at undersøge de mange bindinger, der er på de forskellige studieretninger, herunder de naturvidenskabelige studieretninger, hvor eleverne jo også modtager undervisning i andet fremmedsprog.

Desuden taler denne tanke ind i de økonomiske interesser, som viser, at erhvervslivet godt nok mangler unge med bedre sprogkundskaber, men i kombination med andre kompetencer. Det er netop, hvad studieretningen med samfundsfag og engelsk på A-niveau tilbyder, ligesom de andre ikke supersproglige studieretninger gør det.

Endelig vil vi påpege, at matematik B er minimumskrav i alle andre end den supersproglige studieretning. På samfundsfag og engelsk A-studieretningen er der også knyttet krav om tre naturvidenskabelige fag på henholdsvis C og B-niveau.

Det er der kun mulighed for tilvalg på den supersproglige studieretning, hvilket betyder, at eleverne ikke har samme mulighed for en bred og mangefaglig studentereksamen. Dette forklarer måske også, hvorfor en studieretning med engelsk A og samfundsfag A er så populær blandt eleverne.

Vi ser os derfor som en del af løsningen, hvor udgangspunktet er elevernes valg i stedet for at sætte begrænsninger for at få dem til at vælge noget andet.