Debat

Lars Goldschmidt: Lad os uddanne til en grøn genopbygning af Danmark

DEBAT: Næstformand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Lars Goldschmidt, er begejstret for klimaminister Dan Jørgensen (S) tanker om grøn efteruddannelse af faglærte. Det skal tænkes ind i den kommende klimahandlingsplan, skriver han.

Det er nødvendigt for erhvervslivet at have kompetente grønne hoveder og hænder, skriver Lars Goldschmidt.
Det er nødvendigt for erhvervslivet at have kompetente grønne hoveder og hænder, skriver Lars Goldschmidt.Foto: Pressefoto/Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Goldschmidt
Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet os et lille håb om, at Danmark langsomt kan åbne efter påske.

Om det kan lade sig gøre eller ej, må tiden vise, men en ting er sikkert – vi skal have bygget Danmark op igen.

Når vi gør det, er det oplagt, at det bliver en grøn genopbygning.

Det vil kræve dygtige medarbejdere med de rigtige kompetencer.

Godt med grønt fokus
Klimaminister Dan Jørgensen (S) er i Berlingske den 3. april positivt indstillet over for Klimarådets tanker om grøn efteruddannelse af faglærte.

Fra et erhvervsskoleperspektiv lyder det rigtig godt!

Vi har længe argumenteret for, at politikerne tænker de faglærte og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ind i den kommende klimahandlingsplan.

Det er simpelthen nødvendigt for erhvervslivet at have kompetente grønne hoveder og hænder, hvis de gode klimatanker skal omsættes til virkelighed.     

Jeg vil derfor opfordre til, at virksomheder bruger den kommende tid til at undersøge de grønne efteruddannelsesmuligheder.

Nogle få grønne AMU-kurser kan tages som fjernundervisning, men tiden kan også bruges på at få tilrettelagt et uddannelsesprogram for den enkelte medarbejder, som kan sættes i gang, så snart vi kan få elever ind på erhvervsskolerne.

Og så vil jeg bede erhvervsskolerne om at have springbenet op under sig og gøre sig klar med alle de gode erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsestilbud, der er på hylderne, når skolerne lukker op igen.

Mange AMU-kurser afvikles i små hold og det vil være oplagt, at disse kan gennemføres, selvom der fortsat vil være restriktioner.

Klimakrisen bliver
For kun tre uger siden var klimakrisen den største krise, som Danmark stod overfor. Det er den fortsat på den anden side af corona.

Selvom Co2-udledningen har fået et kraftigt nøk nedad, mens vi har holdt os inden døre, så håber alle, at vi kan vende tilbage til det, vi kender – med alt, hvad det indebærer af transport, produktion og energiforbrug.

Her skal vi gribe chancen for at vende tilbage til en grønnere hverdag. Det kan vi, hvis vi sammentænker den økonomiske genrejsning med klimaindsatsen.

Vi kan f.eks. anvende de midler, der frigives i kommunerne med anlægsloftet samt fokusere statens investeringer på grønne tiltag, der kan bidrage til målsætningen om 70% Co2-reduktion.

Vi kan fremme renovering og energieffektivisering i både bygninger, virksomhedernes materiel og industri. Vi kan påbegynde den udvidede elektrificering, og vi kan udskifte udtjente vindmøller og fremrykke anlæggelsen af nye vindmølleparker.

Godt 50.000 har nu meldt sig arbejdsløse. Ved at fremrykke klimaindsatserne kan vi skabe nye job.

Det er ikke alle grønne tiltag, som vil have en øjeblikkelig beskæftigelsesfremmende effekt.

Men det er nu, at vi skal skabe fundamentet for den grønne omstilling, som kun bliver større med tiden, og hvor der også kan være store eksportmæssige gevinster at hente.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

0:000:00