Medlem af trivselskommissionen: Unges trivsel forbedres kun, hvis de får rødder i samfundet
De unge mangler en følelse af tilhørsforhold. Det er kerneproblemet i den danske ungdoms mistrivsel. Vi har ingen rødder i vores fritidsklub, frivilligheden eller hjemstavnen - og derfor er vi ensomme. Nu er det på tide, at vi igen giver ting uden for klasselokalet værdi, skriver Marie Holt Hermansen.
Marie Holt Hermansen
Fhv. formand, Danske SkoleeleverJeg kommer fra Odense. Mere præcist Skibhuskvarteret, hvor vi flyttede til, da jeg var 12 år.
Jeg gik til både gymnastik og svømning i den frivilligt drevne klub ”Frem”. Jeg gik engang i et børnehus, der hedder Kernehuset, og på en skole, der hedder Risingskolen.
Det er min generations helt store udfordring. Vi er rodløse.
Marie Holt Hermansen
Medlem af trivselskommissionen
Alt sammen ting, der kunne være definerende og identitetsskabende, for den jeg er. Og så alligevel ikke.
For selvom alle de ovennævnte steder helt klart har spillet en stor rolle i at gøre mig til det menneske, jeg er i dag, er mine rødder på ingen måde plantet solidt i Skibhuskvarterets jord.
Mine rødder er faktisk slet ikke plantet nogen steder. Netop dét er min generations helt store udfordring. Vi er rodløse.
Vi mangler tilhørsforhold
Vores tilhørsforhold til de steder, vi kommer fra, og de ting, vi bruger tid på, er minimalt.
Hvis du spørger elever i en gennemsnitlig gymnasieklasse om, hvad de glæder sig mest til efter 3.g, vil langt de fleste svare, at de glæder sig til at komme ud og rejse.
Altså, vi glæder os til at komme væk fra det sted, vi har brugt størstedelen af vores liv.
Og ja, det er da selvfølgelig helt naturligt, at man som ung glæder sig til at se, hvad verden har at byde på udover den lokale Rema 1000, men jeg tror vores længsel efter at rejse kommer af noget dybere.
Det handler nemlig ikke bare om spørgsmålet 'hvem er jeg?', men nærmere om 'hvor hører jeg til?'.
To væsentligt forskellige ting, hvis du spørger mig, fordi sidstnævnte ikke blot er et forvirrende eksistentielt spørgsmål.
Nej, i spørgsmålet om, hvor vi hører til, ligger den iboende ensomhed, min generation i stigende grad oplever.
Ungdommen er ikke bare curlingbørn
Hvis du er helt alene, når usikkerheder eller udfordringer rammer, kan små bump hurtigt føles som kæmpe bjerge.
Hvis du ved, at der ikke er nogen til at gribe dig, når du falder, tager en chance og fejler eller kommer til at sige noget dumt, er det klart, at du er mindre tilbøjelig til at give lidt ekstra af dig selv.
Vi unge kan klare mange ting, og det er en flertalsmisforståelse, at ungdommen bare er en flok curlingbørn, der mener, de voksne skal fikse alle deres problemer.
Men vi giver op, fordi vi mangler noget at holde fast i.
Fordi de seneste årtiers individualisering, globalisering og kommercialisering har trukket underlaget fuldstændig væk under os, og vi er endnu ikke begyndt på at bygge et nyt igen.
Netop dét mener jeg, er en stor del af løsningen på den stigende mistrivsel. Fundamentet skal genopbygges, og vi unge skal slå rødder.
Hvad må trivselskommissionen ikke overse?
Ifølge regeringen mistrives børn og unge i hidtil uset omfang. Derfor har den nedsat trivselskommissionen, der skal komme med anbefalinger til, hvordan danske børn og unge i alderen 0 til 25 kan trives bedre.
Men hvad mener aktørerne på det børnepolitiske område om sagen?
Det spørger Altinget Børn om i en ny temadebat, hvor en række centrale eksperter og organisationer giver deres svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor er der stigende mistrivsel blandt børn og unge i Danmark?
- Hvordan forbedres børn og unges trivsel?
- Hvad må trivselskommissionen ikke misse, når den afdækker børn og unges trivsel i Danmark?
Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].
Investér i de glemte ting
Førnævnte betyder investeringer i alle de nære ting, vi har glemt at værdisætte i udviklingens hast.
Vi skal turde sige, at fritidsjob og frivilligt foreningsarbejde er lige så vigtigt som at lægge en stor indsats i skolen.
Marie Holt Hermansen
Medlem af trivselskommissionen
Omsorg, venskaber og gode grin en mandag eftermiddag efter skole.
Vi skal turde sige, at fritidsjob og frivilligt foreningsarbejde er lige så vigtigt som at lægge en stor indsats i skolen.
Give os unge incitament til at tage ansvar for vores omgivelser og menneskerne omkring os ved at sikre ordentlig lokal indflydelse til børnehavebarnet, skoleeleven og den studerende.
Endnu vigtigere skal vi skabe en normal, hvor det ikke er strengt nødvendigt at erobre hele verden, før rejsen er færdig.
Faktisk bør det være helt okay at åbne hoveddøren og finde sit faste holdepunkt lige dér.
I den globaliserede verden er alt muligt, og det har sine fordele, men det har i dén grad også sine ulemper.
Oplevelsen af at det normale, simple og jordnære ikke er godt nok, er en af de helt store af dem.
For mig er trivsel troen på, at træet står stærkt i stormvejret, fordi vi alle er forbundne med hinanden, og vi forstår vores indbyrdes ansvar.
På et eller andet tidspunkt blev vi unge revet op af jorden.
Marie Holt Hermansen
Medlem af trivselskommissionen
På et eller andet tidspunkt blev vi unge revet op af jorden, og det er en fælles opgave, at vi alle finder jorden sikkert igen.
Så vil jeg og mine venner kunne rejse ud i verden efter gymnasiet for at finde os selv - ikke fordi vi mangler et sted at vende hjem til.
Men vi har mistet vores rødder, vores tilhørsforhold, vores Skibhuskvarter, call it what you want, jeg vil bare gerne have dem igen.