Mere handling – mindre snak

Af Rosa Lund
Videregående uddannelsesordfører for Enhedslisten

I Danmark snakker vi rigtig meget om den negative sociale arv - og det er der god grund til, for unge menneskers muligheder i livet er bundet op på deres forældres uddannelse og arbejde.

Det er nemlig stadig sådan, at 66% af de universitetsstuderende har forældre med videregående uddannelser, mens kun 5% af dem har forældre med grundskole som højeste uddannelse[1]. Samtidig bliver akademikernes børn færdige med deres kandidat på 6,1 år, mens det tager 6,5 år for børn med forældre med grundskoleuddannelse[2], og mens 36% af de universitetsstuderende med forældre med grundskoleuddannelse som længste uddannelse falder fra efter fire år, gælder det kun 20% af de studerende, hvis forældre har en videregående uddannelse[3] - og blandt unge med indvandrerbaggrund står op mod 30 procent uden anden uddannelse end grundskolen.

Derfor giver det god mening, at vi taler om, hvordan vi bryder den negative sociale arv. Mange af os tænker, at Danmark er et land, hvor alle mennesker har gode betingelser for et godt liv. Men sandheden er, at den sociale ulighed, der vokser i vores samfund, faktisk reproduceres gennem vores uddannelsessystem. Sandheden er, at unge mennesker har meget forskellige betingelser for at få en uddannelse og et arbejde – som jo er afgørende for et liv med tryghed og lighed.

Derfor taler vi meget om den negative sociale arv. Derfor er det også godt, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen sætter fokus på det, blandt andet med et mønsterbryder-korps. Men helt ærligt, hvis vi skal gøre op med den negative sociale arv – så er det slet ikke nok blot at snakke om problemet, det kræver grundlæggende ændringer af uddannelsessystemet.

Karakterkrav fastholder negativ social arv
Regeringen har, sammen med SF og højrefløjen, indført en række reformer på uddannelsesområdet de seneste år, der øger den negative sociale arv. F.eks. ved at indføre karakterer som adgangskrav på ungdomsuddannelserne, fastholder regeringen, at dem fra uddannelsesvante hjem – der kan få hjælp til lektierne, og ofte har bedre karakterer – kan få adgang til flere uddannelser. Samtidig har de lavet en SU-reform, der pisker de studerende hurtigere igennem – og gør det markant sværere at tage en videregående uddannelse, hvis man i forvejen har brug for lidt ekstra tid og hjælp. Nå ja, for slet ikke at tale om, at SU’en er blevet lavere – hvilket presser de studerende til at skulle arbejde mere, og dermed have mindre tid til bøgerne.

Samtidig skal man huske, at der mangler tusindvis af betalelige studieboliger til unge, at der er meget lidt vejledning og feedback på opgaverne på de videregående uddannelser – og at brugerbetaling er en realitet i vores uddannelsessystem. Jeg tænker ikke på fredagsbarer og rusture, men på bøger, kopiafgifter og udgifter til faglige studieture. For en pædagogstuderende kan det hurtigt løbe op i 2000 kroner overhovedet at starte på studiet. Det er mange penge, hvis man ikke lige kan spørge mor og far.

Drop SU-reformen og kravene om hurtigere gennemførelse, drop karakter-adgangskravene, indfør en lov mod brugerbetaling, hæv SU’en, giv studerende mulighed for en billig studiebolig, giv flere midler til uddannelserne

Så længe uddannelsessystemet er indrettet efter de unge, der har ressourcer og kommer fra uddannelsesvante hjem, så får vi aldrig øget den sociale mobilitet.

Meget skal ændres
Hvis regeringen reelt ønsker at bryde med den negative sociale arv, så kræver det handling. Drop SU-reformen og kravene om hurtigere gennemførelse, drop karakter-adgangskravene, indfør en lov mod brugerbetaling, hæv SU’en, giv studerende mulighed for en billig studiebolig, giv flere midler til uddannelserne – så de kan løfte den opgave, det er at uddanne unge fra uddannelsesfremmede hjem, og indfør tilstrækkelig med vejledning – gennem hele uddannelsessystemet.

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at det er en misforståelse: at det at bryde med den negative sociale arv betyder, at alle skal gå på universitetet. Det handler om, at alle skal have muligheden for at gennemføre en uddannelse uanset deres forældres baggrund.

[1] Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12. FIV alm. del , endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt
[2] http://fivu.dk/aktuelt/nyheder/2013/studietid-for-kandidater-fordelt-pa-foraeldres-baggrund
[3] Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12. FIV alm. del , endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt