Minister laver UPV-aftale udenom forligspartier

PARAT: Regeringen og DF er enige om at tilføre vurderingen af uddannelsesparathed (UPV) en ”praksisfaglig dimension”. S, SF og R undrer sig: Er undervisningsministeren ved at opsige forlig på området?

Faglige, personlige og sociale kriterier er ikke nok til at vurdere, om en skoleelev er parat til en ungdomsuddannelse.

Det mener i alt fald regeringen og Dansk Folkeparti, som torsdag blev enige om, at den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering (UPV) også skal have en praksisfaglig dimension.

Selvom det endnu er uklart, hvad det præcis indebærer – indtil ”eksperter og praktikere” har kigget nærmere på det – er målet klart: Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne.

”Den praksisfaglige kompetence skal pege mod erhvervsuddannelserne,” står der således i aftaleteksten.

”Vi understreger dermed, at elevernes praktiske færdigheder er en væsentlig kompetence, som kan være med til at åbne elevernes øjne for at tage en erhvervsuddannelse,” udtaler Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet. 

Rød kritik: Hvorfor se bort fra os?
I pressemeddelelsen anføres det, at regeringen og Dansk Folkeparti deler opfattelsen af, at den nuværende UPV ikke er ”tilstrækkelig nuanceret i forhold til at vurdere elevernes reelle formåen”.

Det er imidlertid ikke kun DF og regeringen, som deler den opfattelse.

Det gør også Radikale, SF og Socialdemokratiet, som derfor undrer sig over, at de ikke fik lov at være med i aftalen.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind forklarer, at hun på vegne af de tre partier sendte en email til undervisningsministeren den 27. januar.

Heri gjorde hun det klart, at partierne ser positivt på inddragelsen af praktiske færdigheder, men at de ville vente på det ekspertudvalg, som snart kommer med en rapport om ”bedre veje til en ungdomsuddannelse”.

”Derfor undrer vi os såre over, at ministeren går helt udenom os,” siger Annette Lind, der ligesom den radikale undervisningsordfører, Lotte Rod, mener, at spørgsmålet er forligsbelagt.

”Det er sådan set forligsbelagt tre gange. Både i folkeskole-, gymnasium-, og erhvervsskoleforliget. Derfor undrer det mig meget, at ministeren går udenom forligskredsen. Jeg vil have svar på, hvorfor hun gør det,” siger Lotte Rod, som agter at kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om sagen.

Minister: Skulle handle hurtigt  
Merete Riisager slår først og fremmest fast, at hun ikke mener, UPV er bundet af et forlig – eller tre.

”Ændringer i uddannelsesparathedsvurderingen sker i vejledningsloven, som er ikke omfattet af nogen forlig. Der er derfor ikke tale om forligsbrud,” siger hun til Altinget.

Samtidig forklarer hun, at regeringen er gået udenom oppositionspartierne, da de ikke var klar til at handle hurtigt.

”For mig er det meget vigtigt at få den praktiske dimension med i vores uddannelsesparathedsvurdering. Derfor har jeg tidligere opfordret alle partierne til at handle hurtigt. Det var S, SF og RV ikke klar til. Derfor har regeringen nu indgået en stemmeaftale med DF,” siger hun.

Merete Riisager byder alle partier velkomne til at stemme for lovforslaget, men noterer sig også, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen tidligere på ugen foreslog helt at fjerne ”ikke egnet”-stemplet fra UPV.

”Vi holder fast i, at elever kan blive erklæret uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate, og at der skal tilføjes en praktisk-faglig del,” tilføjer ministeren.

DF: Skolen er meget teoretisk anlagt
Det har netop været vigtigt for aftalepartneren Dansk Folkeparti, at det stadig vil være muligt at blive erklæret ikke-parat.

”Det er lidt hippie-agtigt. Det er vigtigt, at man stiller krav til eleverne,” siger partiets folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen om Mette Frederiksens aktuelle forslag.

”Vi vil højne de praktiske færdigheder hos eleverne i folkeskolen. Skolen er meget teoretisk anlagt, og det er synd, at elever, som er dygtige med hoved og hænder, ikke får vurderet deres talenter,” tilføjer han om partiets baggrund for at gå med i aftalen.

Samtidig forsøger han at give et fingerpeg om, hvad der ligger i formuleringen om en praksisfaglig dimension.

”Vi har allerede i dag nogle praktiske fag som musik, formning etc., men derudover er der i de enkelte fag også opgaver, som skal løses praktisk. Eksempelvis i matematik, hvor der er opgaver, som skal løses praktisk.”

Regeringen forventer i efteråret 2017 at fremsætte det konkrete forslag til ændring af vejledningsloven.

Forrige artikel Minister om rammeforsøg: Ingen bliver tvunget Minister om rammeforsøg: Ingen bliver tvunget Næste artikel Løkke: Unge uden uddannelse mødes af betonloft Løkke: Unge uden uddannelse mødes af betonloft