Når der går politik i gymnasieelevers karakterer

7. april 2016 kl. 05.00
”Der gik valgfeber i den. Men lur mig, om vi ikke på den anden side af valget kommer til at opleve, at parterne vil vise større interesse i at komme i mål.”
Sådan lød det for præcist et år siden fra daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), der måtte sande, at det – trods enighed på lange stræk om færre studieretninger og øget faglighed – var umuligt at nå i mål med en bred politisk aftale om en reform af gymnasieuddannelserne.
Det skyldtes først og fremmest rygende politisk uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skulle sættes, og konsekvensen blev altså, at uenighed om karakterkravene spændte ben for andre markante gymnasie-ændringer, som partierne ellers langt lettere kunne nå til enighed om.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Centrale aktører med indspark til forhandlinger: "Nu skal man ikke vakle og lave slingrekurs"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet























