Når der går politik i gymnasieelevers karakterer

7. april 2016 kl. 05.00
”Der gik valgfeber i den. Men lur mig, om vi ikke på den anden side af valget kommer til at opleve, at parterne vil vise større interesse i at komme i mål.”
Sådan lød det for præcist et år siden fra daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), der måtte sande, at det – trods enighed på lange stræk om færre studieretninger og øget faglighed – var umuligt at nå i mål med en bred politisk aftale om en reform af gymnasieuddannelserne.
Det skyldtes først og fremmest rygende politisk uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skulle sættes, og konsekvensen blev altså, at uenighed om karakterkravene spændte ben for andre markante gymnasie-ændringer, som partierne ellers langt lettere kunne nå til enighed om.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer




















