Når der går politik i gymnasieelevers karakterer

7. april 2016 kl. 05.00
”Der gik valgfeber i den. Men lur mig, om vi ikke på den anden side af valget kommer til at opleve, at parterne vil vise større interesse i at komme i mål.”
Sådan lød det for præcist et år siden fra daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), der måtte sande, at det – trods enighed på lange stræk om færre studieretninger og øget faglighed – var umuligt at nå i mål med en bred politisk aftale om en reform af gymnasieuddannelserne.
Det skyldtes først og fremmest rygende politisk uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skulle sættes, og konsekvensen blev altså, at uenighed om karakterkravene spændte ben for andre markante gymnasie-ændringer, som partierne ellers langt lettere kunne nå til enighed om.
Læs Altinget
Du får politiske nyheder om Uddannelse fra Danmarks største politiske redaktion - og adgang til den mest levende debat.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Aktører frygter forhastet epx: "Vi risikerer at lave et håndværkertilbud"























